Skal Stevnsfortet være aktivt igen?
Hvordan ser det ud med det danske luftforsvar?
Sådan lyder nogle af de typiske spørgsmål, besøgende på Stevnsfortet stiller, når de er på rundvisning på det gamle forsvarsværk.
Men sådan var det ikke for bare tre år siden. Før Rusland invaderede Ukraine i februar 2022.
Ifølge Hans Peter Michaelsen, der udover at være forsvarsanalytiker også er guide på Stevnsfortet, så har spørgsmålene fået en helt anden karakter.
- Krigen er jo kommet tæt på og det kommer også til udtryk i gæsternes spørgsmål. De spørger mere ind til Stevnsfortets rolle - især i starten, hvor Putin truede lidt med atomvåben, siger han.
Hvis krisen rammer
Den seneste tid har der desuden været meget fokus på, hvordan den enkelte borger klarer en eventuel krise.
Myndighederne kom 15. juni med deres anbefalinger til, hvad man skal have i hjemmet, hvis krisen opstår og vi ikke har adgang til fornødenheder som rent vand eller strøm.
Overordnet set går anbefalingerne ud på, at man skal kunne klare sig selv i tre dage. De konkrete råd, kan du se nedenfor.
Sådan klarer du dig i tre døgn:
Beredskabsstyrelsen har opstillet en række råd, til hvordan man kan klare sig selv i tre døgn.
Drikkevand - beregn 3 liter vand per person per døgn.
Hav mad til tre døgn.
Sørg for at have medicin til minimum tre døgn - og en førstehjælpskasse.
Sørg for at have hygiejneartikler - herunder toiletpapir, hånddesinfektion, bind og tamponer.
Hav varme - hvis varmen forsvinder, når det er koldt, skal du have tæpper og varmt tøj.
Andre fornødenheder - strøm i form af en powerbank/batteripakke, lommelygte, stearinlys, tændstikker, fysiske betalingskort.
Kilde: Beredskabsstyrelsen
- Vi har haft nogle gæster, der har spurgt, om vi har nogle kits til 'prepping'. Det har vi ikke, men vi har den gamle folder ’Hvis krigen kommer’, fortæller Hans Peter Michaelsen, med reference til den folder, der i 1962 blev hustandsomdelt, da den kolde krig var på nippet til at blive varm.
At spørgsmålene har ændret karakter og er blevet mere aktuelle, kan de besøgende på Stevnsfortet, som TV2 ØST mødte fredag, genkende.
- Det her med, hvordan skal vi forsvare vores eget land, og hvordan skal vi forsvare vores vestlige værdier. Det bliver jo aktuelt, så på en eller anden måde skal man jo stille spørgsmål i den relation, siger Kristoffer Mitens fra Ballerup.
- Det har virkelig ikke været nærværende i vores bevidsthed på den måde før, siger Trine Nykjær, der er på besøg på museet fra Rødvig.
Andeledes refleksioner
På et andet museum af lignende kaliber er meldingen den samme.
Bunkeranlægget Regan Vest, der ligger i Rold Skov i Himmerland, åbnede for besøgende i begyndelsen af 2023 – altså efter krigen i Ukraine brød ud.
Derfor har de selv sagt ikke oplevet samme udvikling i spørgsmålene, men ligesom på Stevnsfortet spørger gæsterne ind til den kolde krig med den nuværende sikkerhedssituation in mente.
- Et typisk spørgsmål er: ’Hvad nu hvis staten gerne vil have anlægget tilbage.’ Der svarer vi, at det ved vi ikke, men der findes jo også et Regan Øst, siger, Lars Christian Nørbach, der er direktør på Nordjyske Museer, som Regan Vest er en del af.
På koldkrigsmuseet er der også en installation, hvor gæsterne skal lave lister over det, de ville tage med i et beskyttelsesrum. Og her er der faktisk sket en udvikling efter medierne har omtalt ’prepping’ det seneste stykke tid.
- Vi kan se det i gæsternes refleksioner om, hvad de vil have med i et beskyttelsesrum. Der optræder nogle ting nu, som var fraværende for bare halvandet år siden, da vi åbnede, siger Lars Christian Nørbach og nævner blandt andet at transistorradioer og power banks er kommet på listen.
På Koldkrigsmuseet Stevnsfort fortsætter også de aktuelle spørgsmål fra gæsterne.
Til spørgsmålet om, hvorvidt Stevnsfortet skal i brug igen er svaret fra Hans Peter Michaelsen.
- Det kan det ikke. Udstyret er deaktiveret og kan ikke bruges militært. Men lignende udstyr kan faktisk anvendes. Det HAWK-udstyr, vi har, er samme type som det, der bruges i krigen i Ukraine.
