500.000 for skud i hovedet – hemmelige grupper er spækket med jobopslag om lejemord i Danmark

Fænomenet er velkendt i Sverige, men nyt i Danmark, oplyste justitsministeren. Svenske profiler på nettet søger lejemordere til drab i Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Skærmbillede fra en lyssky svensk side på Telegram, hvor kriminelle søges til at begå kriminalitet i Danmark
Foto: TV 2

Det sociale medie Telegram er spækket med jobannoncer af en særligt lyssky slags.

Arbejdsopgaverne udloves til honorarer på hundredetusindvis af svenske kroner og drejer sig om alt fra vold, hærværk, kast af granater og drab i Danmark.

TV 2 har fået adgang til flere grupper på det sociale medie, hvori personer søges til at slå mennesker ihjel på dansk jord.

Det er stærkt bekymrende, at der overhovedet findes den slags sider

— Jens Møller Jensen, tdl. drabschef

I en gruppe med flere end 1100 medlemmer søger en profil personer til et uspecificeret job i Danmark. Dusøren er på 500.000 svenske kroner svarende til knap 325.000 danske kroner. Det skriver profilen i et opslag fredag formiddag.

I samme opslag efterlyses jobbet med titlen "skud i hovedet" også til en pris på 500.000 svenske kroner.

I en gruppe med 189 medlemmer søger en anonym profil i et opslag fra mandag "jappare" – et svensk slangudtryk for drabsmænd – i Danmark. Profilen skriver, at priserne afhænger af hvilke "personer", der er tale om.

Priserne varierer fra 300.000 og 400.000 til 500.000 svenske kroner.

En bruger på Telegram søger "jappare" – et svensk slangudtryk for drab – i Danmark.
Foto: TV 2

TV 2 har forholdt oplysninger for dansk politis National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som afviser at kommentere sagen.

Tidligere vicepolitiinspektør og drabschef i Københavns Politi, Jens Møller Jensen, kalder opslagene "skræmmende" og "bekymrende".

- Det er stærkt bekymrende, at der overhovedet findes den slags sider, og at man tilsyneladende får tilbagemeldinger fra folk, der vil slå mennesker ihjel, som de ikke har noget fjendskab med, siger han.

Nyt i Danmark – velkendt i Sverige

Svenske kriminelle bliver rekrutteret af danske bander, bekræftede justitsminister Peter Hummelgaard (S) til TV 2 torsdag og fortalte, at det ofte er helt unge "børnesoldater".

- Det nye er, at vi har at gøre med danske kriminelle grupperinger, som køber lejemordere, børnesoldater fra Sverige, hvor det er muligt at rekruttere dem til opgaver i Danmark, sagde Peter Hummelgaard.

Han udtalte sig, da der siden 29. juni har været fem skyderier i Storkøbenhavn. Den seneste torsdag, hvor en 43-årig mand blev dræbt og en 42-årig kvinde såret under et skyderi på Hans Tavsens Gade på Nørrebro.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Siden april har dansk politi ifølge justitsministeren registreret 25 episoder, der involverer hvervning af svenske kriminelle eller forsøg på hvervning til opgaver i Danmark. Opgaver der spænder fra trusler og groft hærværk til sprængninger og drabsforsøg med skydevåben.

Nogle er gennemført, mens "en stor del" ifølge justitsministeren er blevet afværget.

Kriminaliteten i Sverige er blevet moderne, siger kriminolog

David Sausdal er kriminolog og lektor på Lunds Universitet. Han har fulgt udviklingen i den svenske bandekriminalitet og fortæller, at den volds- og drabsparate kriminalitet i de senere år er blevet mere digitaliseret.

Netop Telegram er af svenske myndigheder velkendt i sager om hvervning af lejemordere og anden kriminalitet, fortæller han.

- Det er et problem, som man oftere og oftere støder på. Der er også eksempler på, at folk har sagt ja til den slags opgaver på sociale medier i Sverige. Derfor kan man godt antage, at der er en troværdighed i det her, siger han.

Foruden Telegram er der eksempler på, at personer har forsøgt at hyre lejemordere over mediet Signal, men sågar også på mere åbne medier som TikTok og Instagram, fortæller David Sausdal.

Han forklarer, at man skal se bandekriminaliteten som en vrangside af alle andre brancher.

- Bandekriminaliteten i Sverige blevet moderne. Den fungerer mere og mere som andre professioner på godt og ondt. Den er blevet mere global, mere digital og mere freelancebaseret. Det gør den ikke mindre skræmmende, siger han.

Hvor sikker kan man være på, at hensigten bag opslagene er reel?

- Det kan man selvfølgelig ikke vide med sikkerhed. Men selv hvis der ikke er noget om snakken, viser det noget om den gangsterkultur, som hersker i nogle svenske grupper. Der er en reel sandsynlighed for, at det er ægte, siger David Sausdal.

Drab "altid tilgængeligt" i Danmark

I et Telegram-opslag fra fredag, der i skrivende stund er set af flere end 700 personer, udlægger en anonym profil jobs, som til hver en tid er tilgængelige.

Drab i Danmark er altid at finde, skriver profilen. De udbydes til en pris på mellem 300.000 og 500.000 svenske kroner.

Herudover findes jobs til "sprængninger" i Danmark, som udbydes til mellem 30.000 og 50.000 svenske kroner.

I en anden gruppe søger en anonym profil et drab i Sverige. Prisen er på 200.000 svenske kroner svarende til 130.000 danske kroner. En pris, der er flere hundredetusind svenske kroner lavere end et drab i Danmark.

Det hæfter Jens Møller Jensen sig ved.

- Efter at have set nogle af opslagene og hørt om jobbene, noterer jeg mig, at der er ret stor prisforskel på jobs, der skal løses i Danmark og Sverige. Det kan være med til at forklare, hvorfor det ikke er svært at finde folk til den slags forbrydelser i Danmark.

Jens Møller Jensen fortæller, at det er vanskeligt for politiet at skride ind over for den slags kriminalitet på nettet. Dels er der tale om anonyme profiler og et udenlandsk medie. Derudover skal bevisbyrden være stærk for, at hensigten med opslagene rent faktisk er drabsforsøg.

- Det er svært, og det har altid været svært for politiet at lukke den slags. På den anden side vil sådanne opslag og platforme være et naturligt sted for politiet at starte en efterforskning og så følge de tråde, der kommer derfra for at finde både bagmændene og håndlangerne, siger han.

TV 2 har efterspurgt en kommentar fra det svenske justitsministerium og arbejder fortsat på kommentarer fra dansk politi om sagen.

Link kopieret!
Læs flere artikler fra TV2.dk
43-årig dræbt mand var tidligere dømt for drab
To ramt af skud i København – en person er død
Svensk teenager anholdt i svømmehal – nægter sig skyldig i drabsforsøg

Seneste nyt

En million elkunder advares

Foto: Screendump

Andel Energi advarer sine cirka 1,1 million elkunder om "svindelbølge" af falske mails med Andels navn og logo, hvor der gives en påmindelse om en ubetalt regning.

Det skriver Andel Energi i en pressemeddelelse, hvori der opfordres til at ignorere og slette mailen.

Link kopieret!

Beredskab rykkede ud til røg fra kælder: Viste sig at være noget helt andet

Foto: Presse-fotos.dk

Hovedstadens Beredskab rykkede søndag morgen ud til melding om røg fra en kælder. Anmeldelsen kom fra Kalkbrænderihavnsgade på Østerbro.

Af billeder fra stedet fremgår det, at både politi, ambulance og brandvæsen var hurtigt fremme på stedet.

Det blev dog ikke behov for hverken livreddende førstehjælp eller en større brandslukning. Det skriver beredskabet på X.

- Det viste sig at være damp fra utæt damprør. Vi har forlade skadestedet.

Link kopieret!

Københavnsk bro spærres igen i dag - søg andre veje

Nyhavnsbroen er fra 1912.
Foto: Martin Frøland/Ritzau Scanpix

Mellem kl. 8 og 12 søndag bliver Nyhavnsbroen i København spærret i begge retninger.

Det skriver Københavns Kommune på X.

Den 112 år gamle Nyhavnsbro skal nemlig have et eftersyn. Det skulle den også tilbage i september. Men man er åbenbart ikke helt færdig.

Nyhavnsbroen forbinder Holbergsgade på Gammelholm med Toldbodgade i Frederiksstaden.

Og skulle man være historisk interesseret er den elektriske klapbro fra 1912. Den har været renoveret to gange. I 1960 og 1993. 

Foto: Københavns Kommune
Link kopieret!

Tusindvis af sager om flykompensation presser på Københavns byret

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Landets byretter bliver presset af sager om kompensation i forbindelse med flyrejser. Det skriver Politiken.

Sidste år fik byretterne i København, Kolding og Aalborg, hvor de største danske lufthavne hører under, 14.315 sager. I år har de foreløbigt modtaget 11.037 sager.

I Københavns Byret udgør flysagerne to tredjedele af de civile sager. I januar beskrev Danmarks Domstole i en artikel, at Københavns Byret har fem kontorfunktionærer ansat, som fast behandler sagerne.

Det stigende antal sager, som kompensationsfirmaer ofte hjælper passagerne med, medfører "et øget pres på disse byretters kapacitet", skriver Domstolsstyrelsen til Politiken.

Bag mange af sagerne står virksomheder, som tilbyder at hjælpe med at søge kompensation. Det gør de mod et gebyr, som ofte lyder på mindst 25 procent af kompensationen.

Et af dem er selskabet Flyhjælp, hvor Benedikte Bolvig Lund er juridisk direktør. Hun siger til Politiken, at deres hjælp ikke vil være nødvendig, hvis flyselskaberne selv udbetalte den rette kompensation.

Link kopieret!

Søndag byder på to-cifrede varmegrader

Det er slut med frost og sne i denne omgang. Vejret i dag bliver overskyet og perioder kommer der regn. Men i løbet af eftermiddagen bliver det mest tørt.

Det oplyser DMI til Ritzau.

Let til frisk vind omkring syd, ved kysterne op til hård vind.

Temperaturen stiger til op mellem 9 og 11 grader. I nat kan det tal stige til hele 13 grader.

Link kopieret!

Nu efterlyses de: To malerier af Grevinde Danner forsvandt for 100 år siden

Værket her er malet af Mogens Lorentzen, og det hedder Frederik 7. og Grevinde Danner.
Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg

Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg Slot efterlyser to malerier af Grevinde Danner. Det drejer sig om to kunstmalerier af grevinde Danner, der havde det borgerlige navn Louise Rasmussen.

Det ene værk hedder Jomfru Louise Rasmussen Drømmer og er malet af Jais Nielsen. Det blev sidst set ved en udstilling på Charlottenborg i 1919.

Det andet værk er malet af Mogens Lorentzen, og det hedder Frederik 7. og Grevinde Danner. Maleriet udsmykkede restauranten, der lå i Kinopalæet på Frederiksberg i København. Biografen blev revet ned i 1981, og maleriet er ikke set siden.

- Vi kan ikke spore, at de er blevet solgt på auktion, siger samlings- og udstillingschef på museet Mette Houlberg Rung.

- Den eneste grund til, at vi ved, at billederne har eksisteret, er fordi der har været sort/hvid gengivelser udstillet på Det Kongelige Bibliotek, lyder det.

Hænger værkerne ikke hjemme hos dig, har du måske alligevel oplysninger, der kan lede museet i retning af de to malerier.

- Nogle gange forsvinder kunstværker, hvis de går i stykker og bliver smidt ud, fordi man ikke ved, hvad man har mellem hænderne. Og det er også en brik, siger samlingschefen.

Foto: Det Nationalhistoriske Museum på Kronborg
Link kopieret!

Eksperter kommer med kraftig advarsel mod byggetendens

Det kan ikke nytte noget, at vi bliver ved med at bygge nyt langs kysterne rundt om i landet, når vi ved, at der kommer flere oversvømmelser.

Sådan lyder det nu i et markant opråb fra en række eksperter, der mener, det er på tide at hive i håndbremsen på de mange byggekraner i kystnære områder rundt i landet.

Meldingen kommer i kølvandet på en ny undersøgelse fra Arkitektskolen Aarhus, hvor forskere har nærstuderet 54 danske kystbyer.

Her kan de konstatere, at samtlige byer siden 2010 har bygget nyt på havnefronter og i andre områder, selvom stederne er i risiko for at blive oversvømmet ved en stormflod i fremtiden.

Og det er altså en tendens, som en række eksperter, TV 2 har talt med, nu advarer mod.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google