TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Bilist tager sagen i egen hånd efter uhyggelig oplevelse på motorvejen

Inger-Mitte Svendsen frygter, at det kunne have endt tragisk, da hendes bil fredag morgen blev ramt af en genstand på motorvejen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Her ses Inger-Mitte Svendsens forrude efter hændelsen fredag morgen.
Foto: Inger-Mitte Svendsen

Det var relativt uskyldigt, da Inger-Mitte Svendsen fredag morgen vinkede til en skoleklasse, der befandt sig på en bro over Amagermotorvejen, hvor hun kom kørende.

Hun havde dog aldrig forestillet sig, at der ville blive kvitteret med noget, der har efterladt hende "rystet" og "forskrækket".

Tilbage røg en ukendt genstand, som ramte Inger-Mitte Svendsens forrude direkte og i hendes ord "med et ordentligt knald". Vel at mærke på et tidspunkt, hvor hun kørte 110 kilometer i timen.

- Jeg er stadigvæk chokeret over det, fortæller hun til TV 2.

Var for rystet

Inger-Mitte Svendsen kørte straks ind i nødsporet omkring storcenteret Field's, hvor hun skulle have et øjeblik til at samle sig, før hun kunne ringe til politiet.

- Jeg var for rystet til at ringe til dem med det samme, siger hun.

Inger-Mitte Svendsen frygter, at det kunne være endt meget værre.
Foto: Inger-Mette Svendsen

Det lykkedes endelig at komme igennem til politiet, der fik taget rapport af hændelsen og tilset Inger-Mitte Svendsens forrude, der var godt medtaget.

Alligevel fik hun lov til selv at køre hjem.

Vækker mindelser om tragisk sag

Efterfølgende har Inger-Mitte Svendsen talt med Offerrådgivningen, da hun ikke er i tvivl om, hvilke konsekvenser det kunne have haft.

- Det vækker mindelser om hændelserne for nogle år tilbage, men jeg overlevede og har det godt, siger hun.

Hun henviser blandt andet til hændelsen fra 2016, hvor der blev kastet en 30 kilo tung flisesten ned på en tysk families bil fra en gangbro over en motorvej på Fyn.

En kvinde mistede livet i hændelsen, mens en mand blev svært invalideret. Parrets søn, der også befandt sig i bilen, kom ikke noget til.

Har søgt med hundepatruljer

Københavns Politi bekræfter over for TV 2, at hændelsen er blevet undersøgt.

- Hundepatruljer har afsøgt området, og vi har talt med flere vidner på stedet, lyder det i et skriftligt svar.

Yderligere oplyser politiet, at en bilinspektør har været inddraget og vurderet, at der med al sandsynlighed ikke har været tale om en sten, men om en blødere genstand.

- Det har ikke været muligt at fastlægge, om der er blevet kastet fra motorvejsbroen og i så fald af hvem, lyder det.

Tager sagen i egne hænder

Som Inger-Mitte Svendsen har forstået det, vil politiet ikke efterforske hændelsen yderligere.

TV 2 har spurgt Københavns Politi, om det er rigtigt. Den henvendelse har Københavns Politi ikke svaret på.

- Jeg synes ikke, det er i orden. Hvem siger, at det ikke kan ske igen?, spørger hun.

Derfor har hun valgt at tage sagen i egne hænder og kontaktet en række skoler i området. Hun mener, at der var tale om en gruppe drenge, der formentlig går i 6.-7.-klasse.

Indtil videre har hun ikke hørt fra nogen skoler, at deres elever kunne have befundet sig i området omkring klokken 09.30 fredag morgen, hvor hændelsen udspillede sig.

Fredag var det Skolernes Motionsdag, hvorfor mange elever har været ude af huset.

Inger-Mitte Svendsen har også delt sin oplevelse på Facebook i håb om at skabe opmærksomhed om sagen.

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

- Nogen må vide, hvem der har kastet, og om det så er en sten eller noget andet er lige meget. Det kunne have gået galt og går måske ikke så godt næste gang, siger hun.

Link kopieret!
Læs flere artikler fra TV2.dk
Politiet efterlyser to personer efter muligt stenkast fra motorvejsbro
Intet tyder på stenkast da personbil fik knust soltag
70-årig bilist mistede øje i Sverige – nu spørger han, hvem der kastede denne sten

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Hotel efterlyser ikonisk knop

Foto: BWH Hotels

Hotel Astoria midt i København efterlyser sin noget nær ikoniske flagstangsknop. Den er nemlig forsvundet.

Man har umiddelbart en formodning om, at det er en gæst, der har set sig lun på den skinnende knop.

- Vores flagstangsknop har været en del af hotellets identitet, og vi håber, at vores gæster kan hjælpe os med at bringe den tilbage, siger Oliver Strandvig Holm, Hotel Manager på Hotel Astoria i en pressemeddelelse.

- Vi elsker, hvordan vores gæster værdsætter den atmosfære, vi har skabt på Hotel Astoria. Men gennem årene har nogle måske følt sig lidt for meget hjemme, så de har valgt at tage en del af Astoria med sig hjem, fortæller Oliver Strandvig Holm.

Derfor efterlyser hotellet nu sin savnede flagstangsknop.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

PET efter blodig hændelse: Undersøger om det kan få betydning for Danmark

Julemarked, Tyskland, Magdeburg
Foto: Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix

Politiets Efterretningstjeneste oplyser efter den blodige hændelse i Magdeburg i Tyskland, at man følger situationen i nøje, og at man er i kontakt med tyske og europæiske partnere og forsøger at vurdere eventuelle afledte betydninger for Danmark.

- PET følger situationen i Tyskland nøje, og vi er i kontakt med vores tyske og europæiske partnere, herunder med henblik på både at støtte de tyske myndigheder og på at vurdere eventuelle afledte betydninger for Danmark, hedder det i udtalelsen.

Her står også, at PET løbende kommer med anbefalinger til politikredsene:

- PET har som altid i den forbindelse sammen med det øvrige politi en skærpet opmærksomhed på offentlige steder, hvor mange mennesker er forsamlet, står der.

Fire personer har mistet livet ved det formodet angreb i Tyskland og mere end 68 mennesker er blevet såret.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Endnu en kommune dropper bøder

Foto: Trine Sand Skjøldberg

Fra 1. januar skal man i Køge ikke længere frygte en kontant opkrævning, hvis en biblioteksbog bliver afleveret for sent.

Byrådet i Køge har nemlig besluttet, at kommunens biblioteker ikke længere behøver at opkræve gebyr for overskredne lån. Det skriver Køge Kommune i en pressemeddelelse.

Det betyder dog ikke, at man kan beholde bøgerne til evig tid.

- Lånte bøger og andre materialer skal naturligvis afleveres tilbage, så andre kan få glæde af dem. Beholder man sine lån længere end lånetiden, betragtes de som bortkommet, og så skal der betales erstatning, skriver kommunen.

- Erfaringer fra andre biblioteker peger på, at fjernelse af gebyrer giver flere lånere. Unge og børnefamilier holder sig nogle gange tilbage fra at låne, fordi de er bange for at glemme afleveringsfrister, siger bibliotekschef for KøgeBibliotekerne, Henriette Ritz Kylmann.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Fire dræbt i Tyskland: Politiet har fokus på julemarkeder i København

Det var med denne bil, den formodet gerningsmand dræbte fire personer fredag aften.
Foto: Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter et formodet angreb på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag lyder det fra Københavns Politi, at man til alle tider har operationelt fokus på steder med mange mennesker.

- Julemarkeder har vi også haft fokus på, og det fokus er ikke blevet mindre efter i går, siger vagtchef Henrik Stormer lørdag formiddag til Ritzau.

Politiet ønsker ikke at gå i detaljer med indsatsen eller at svare på, om patruljeringen er øget som følge af udviklingen i Tyskland.

Fredag aften omkring kl. 19 kørte en mørk BMW igennem et julemarked i Magdeburg i Tyskland. Bilen nåede at dræbe fire personer og såre cirka 68, det skriver den tyske avis Bild lørdagen morgen.

Efterfølgende anholdte politiet føreren af bilen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Parkeringsselskab annullerer alle bøder og undskylder

Foto: Mads Claus Rasmussen / RitzauScanpix

Har du fået en parkeringsafgift i perioden fra den 1. december til den 17. december på Vallensbæk Stationstorv Syd, så kan du godt ånde lettet op.

Parkeringsselskab Oparko skriver nemlig i en pressemeddelelse som de har sendt til Vallensbæk Kommune, at selskabet annullerer samtlige bøder udskrevet i dette område i denne periode.

- Vi erkender, at der er områder, der kan forbedres, og i fremtiden vil vi være mere præcise med vores skiltning og vores kommunikation. Vi beklager de dårlige oplevelser i forbindelse med implementeringen af de nye parkeringsregler, skriver Oparko.

Har man allerede betalt sin afgift, vil man få pengene tilbage.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Lørdag byder på ægte december-vejr

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ifølge DMI bliver lørdagens vejr ikke nogen ophidsende oplevelse. Faktisk er der tale om ægte decembervejr, som de fleste af os kender, men ikke vil erkende.

Der er nemlig langt fra tale om frost og sne, men regn, gråt toner og lave plusgrader.

Helt præcist skriver DMI, at først på dagen vil det være skyet med regn, derefter bliver det mere tørt med enkelte regnbyger. Solen vil man formentlig ikke komme til at se. Hele døgnet vil temperaturen ligge omkring fem garder.

Vinden vil være let til frisk vind fra sydvest, ved kysterne op til hård vind og stedvis kuling.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Fra efteråret kan du tage din cykel gratis med

Foto: Hovedstadens Letbane - pressefoto

Der er fortsat lidt længe til, men når Letbanen kører sin første tur mellem Ishøj og Rødovre Nord i efteråret 2025, så er der en god nyhed til cyklister med trætte ben

Bestyrelsen i Hovedstadens Letbane har nemlig besluttet, at man som letbanepassager kan tage sin cykel gratis med, når man rejser gennem samtlige 12 stationer, oplyser de i en pressemeddelelse.

- Vi ved, hvor vigtigt det er for de kommende passagerer, at de har mulighed for at kombinere deres rejse i den kollektive trafik med cyklen. Derfor vil vi gerne gøre det så nemt og attraktivt som muligt at have cyklen med i toget, siger Trine Græse, næstformand i Hovedstadens Letbanes bestyrelse og borgmester i Gladsaxe Kommune (S).

Et andet incitament er, at det skal være nemt for den enkelte at vælge kombinationen af cykel og Letbanen fremfor bilen, så der kommer færre biler på vejene på tværs af hovedstadsområdet.

Der er plads til op til otte cykler eller fire barnevogne eller kørestole i hvert letbanetog.

Hovedstadens Letbane er ejet af Region Hovedstaden samt de 11 kommuner Ishøj, Vallensbæk, Hvidovre, Albertslund, Brøndby, Rødovre, Høje-Taastrup, Herlev, Gladsaxe, Glostrup og Lyngby-Taarbæk.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google