TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Først var han vred på manden, der skød ham i Field's, men så ændrede han holdning

Da Najeb Eshaq blev ramt under skyderiet i Field’s storcenter, tænkte han kun på at finde sin 12-årige datter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Najeb Eshaq blev ramt i højre skulder, da han var på vej i biografen med sin familie.
Foto: TV 2

De stod ved slushice-maskinen, da Najeb Eshaq hørte et brag. Måske et eksploderet bildæk, tænkte han uden at reagere på det.

Han var på vej ind for at se den nye Minions-film med sin kone og 12-årige datter. De havde allerede købt vand og en pose chokolade til datteren.

Inden de gik over og fik tjekket deres billetter hos de tre unge biografansatte, spurgte han sin datter, om hun ville have en slushice fra maskinen.

Det havde været en varm dag.

Men da der kom et brag mere, afbrød han samtalen med sin 12-årige datter.

- Jeg vender mig om og ser en person, der kommer direkte hen mod mig med gevær i hånden.

Han så kun mandens krøllede hår og lange riffel. Han dukkede op “som et spøgelse”, sigtede direkte mod familiefaren og affyrede det kraftige våben.

- Shit, du er færdig, nåede Najeb Eshaq at tænke om sig selv.

Najeb Eshaq er selvstændig og driver til daglig en lille butik, der reparerer elektronik.
Foto: TV 2

Vågnede ved siden af livløs ung mand

Han fornemmede og duftede krudtrøgen mod sit ansigt.

Så blev alt sort.

Da han efter cirka 30 sekunder kom til bevidsthed på biografkioskens gulv, så han en såret mand ligge ved siden af ham.

Najeb Eshaq mærkede efter, hvor han selv var ramt og konstaterede, at det var i højre skulder, men det gjorde ikke ondt. Mens han stadig lå ned, kaldte han forsigtigt sin datters navn.

- Hvor er du henne?

Intet svar. Så han prøvede igen, men højere.

- Hvor er du? Hvor er du?

Najeb Eshaq blev ramt i højre skulder, da han var på vej i biografen med sin familie.
Foto: TV 2

- Han er der stadig

Hans datter betyder alt for ham, fortæller han, da han et par dage efter masseskyderiet mødes med TV 2. I situationen tænkte han kun på at finde hende og kan huske, at han håbede, der ikke var sket hende noget.

Han fik øje på hende ved biografkioskens nødudgang. Hun var sammen med sin mor og de to andre unge biografansatte.

De vinkede ham hen til dem.

- Kom ud derfra! Han er der stadig.

Sådan kan du søge hjælp

Regions Sjællands psykiatri har oprettet en krisetelefon, der er døgnbemandet. Krisetelefonen henvender sig til borgere, der er direkte berørte af hændelserne i Field's, eller pårørende til direkte berørte: 61 50 70 36


Region Hovedstaden har ligeledes oprettet en krisetelefon, der henvender sig til ofrene i Field's: 38 64 37 36


Det er muligt at kontakte Røde Kors' hjælpelinje mellem klokken 9.00 og 15.00: 35 29 96 60


Psykiatrifonden tilbyder gratis og anonym rådgivning på telefon: 39 25 25 25


Offerrådgivningen hjælper både vidner og pårørende og holder døgnåbent: 21 20 91 70


Det er også muligt at få professionel krisehjælp ved at ringe 1813


Børnetelefonen holder døgnåbent for børn og unge, der har behov for at tale med en voksen. Det er både muligt at ringe og sende en sms: 11 61 11

Najeb Eshaq rejste sig og løb uden at tænke på, hvor gerningsmanden var.

De kom ud, og han fik sin datter i armene. Hun græd.

- Far er her. Der sker ikke noget mere, trøstede han.

Er begyndt at tænde for alarmen

Både han og familien har siden modtaget krisehjælp, fortæller han to dage senere til TV 2. Vi møder ham i hjemmet udenfor København.

Den grå T-shirt med hullet på skulderen ligger på spisebordet.

- Jeg føler mig meget heldig. Han kunne ligeså godt have ramt mig i hjertet eller hovedet, siger Najeb Eshaq.

- Jeg er meget lettet over, at jeg slap væk derfra med livet i behold.

Datteren er okay, men stadig bange.

- Hun kommer tit og kravler ind til mig, siger Najeb Eshaq.

- Jeg holder hende i mine arme og siger, at alt skal nok gå.

Han er begyndt at tænde for alarmen på huset om natten. Ikke fordi han tror, at der sker noget, men fordi det giver en form for tryghed.

Vækker minder om død og ødelæggelse

De sidste par dage er beskeder, tanker og hilsner væltet ind på telefonen, mens han har fulgt alle nyhederne. I dag har han besluttet, at lukke ned for nyhedsstrømmen og med Hercule Poirot-krimi på fjernsynet.

Han har især tænkt på forældrene til de tre unge biografansatte. Hvordan det må have været at sidde og vente på dem søndag aften.

- Det er de tanker, jeg har haft de sidste to dage. Det er de unge mennesker, jeg har haft i tankerne.

Fysisk har han det selv fint. En hvid bandage er klistret over skudsåret. Men episoden i storcentret har vækket gamle minder fra før, han kom til Danmark.

Najeb Eshaq viser huller i den blodige t-shirt.
Foto: TV 2

Det var tilbage i 90’erne, da der var borgerkrig i Afghanistan.

- Der var død og ødelæggelse over det hele. Den episode har genopfrisket alle de minder, som jeg havde lagt på hylden og nærmest glemt.

Alligevel er han ikke længere så vred på gerningsmanden, som han var lige efter skyderiet.

Ville ønske nogen havde grebet ind

Da han hørte de første meldinger om, at den 22-årige formodede gerningsmand skulle have psykiske problemer og måske endda havde forsøgt at søge hjælp før skyderiet, så ændrede hans følelser sig. Meldingerne er endnu ikke bekræftet fra officielt hold.

- Jeg er vred på ham, men har også ondt af ham, siger Najeb Eshaq.

Han mener ikke, at man skal gøre noget så forfærdeligt for at trænge igennem med, at det ikke går godt. Han ville ønske, at nogen havde grebet ind og hjulpet ham.

- Det er systemet, der har svigtet ham.

Link kopieret!
Læs flere artikler fra TV2.dk
Mor ringede og sms'ede febrilsk til datter under skyderi: - Please skriv til mig
Region skal undersøge mistænktes kontakt til psykiatri
OVERBLIK: Det ved vi om skyderiet i Field's, og det mangler vi svar på

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Resistent hudsvamp fra Asien spreder sig i Danmark

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Det begynder som en lille rød plamage på huden, og så vokser det udad i en ringformet zone med skæl på.

Sådan beskriver Ditte Marie Saunte, overlæge på Herlev og Gentofte Hospital og formand for Europæiske Hudlægers Svampeudvalg, en resistent hudsvamp, der er dukket op i Danmark.

Der er tale om svampen "Trichophyton mentagrophytes genotype 8". Den stammer fra Asien, og det første tilfælde af svampen i Danmark blev opdaget i 2018.

Svampen er resistent overfor det mest anvendte svampemiddel. Det gør den svær at behandle. Tilmed spreder den sig hurtigt til store dele af kroppen.

- Nogle patienter vågner om natten på grund af kløe, så det påvirker deres livskvalitet. Og så er det socialt hæmmende, siger Saunte.

Udover det udbredte udslæt, og at den spreder sig hurtigt, er svampen ikke farlig, tilføjer Ditte Marie Saunte. Hun understreger, at de danske tilstande "heldigvis" er et godt stykke fra den epidemi, man ser i Asien.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Politiet finder større mængde fyrværkeri i garage

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Nordsjællands Politi har lørdag aften fundet en større mængde fyrværkeri i en garage i Gentofte.

Det oplyser vagtchef Rune Mandrup til TV 2 Kosmopol.

- Der er mere, end den normale forbruger har, og hvad der er lovligt at have, men der ikke tale om hele paller. Nu skal vi have beredskabet herud, så vi kan få registreret det, siger han.

Han oplyser videre, at det ikke har været nødvendigt hverken at evakuere beboere i nærheden eller tilkalde forsvarets ammunitionsrydningstjeneste i forbindelse med fundet.

- Det ligner umiddelbart fyrværkeri til forbrugermarkedet, så der er altså ikke tale om kanonslag eller lignende.

Politiet har hverken sigtet eller anholdt nogen i sagen, men de er i kontakt med ejeren af garagen.

De vil være til stede på adressen nogle timer endnu.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Minister vil skærpe krav til taxachauffører efter flere sager om overgreb

Et nyt klistermærke skal være med til at sikre kundernes tryghed hos Dantaxi.
Foto: Morten Spuhr/TV 2 Kosmopol

Der er behov for at kigge på de krav, der stilles til taxachauffører, og transportminister Thomas Danielsen (V) har derfor indkaldt taxaforligskredsen til en evaluering af den danske taxalov.

Det skriver Ekstra Bladet.

Der har nemlig de seneste år været flere sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder.

Ministeren peger derfor på, at de såkaldte vandelskrav - krav om pålidelighed, etik og integritet - skal tages op til eftersyn.

- Vi skal have væsentligt skærpede vandelskrav. Altså skærpede krav til, hvordan man får et chaufførkort og får lov at køre med mennesker - som jo også nogle gange er mennesker i en sårbar situation af den ene eller anden art. Det kræver en høj etik, siger han til Ekstra Bladet.

Ifølge mediet KøbenhavnLIV har der i hovedstadsområdet været fem sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder, i perioden fra juni 2022 til december 2024.

I starten af december lancerede Dantaxi et klistermærke, som chaufførerne kan køre med, hvis de lever op til en række krav.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Deres datter døde på sin jordomrejse - nu roser de deres hjemby

Roskilde Domkirk
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forældrene til den unge danske kvinde, der tilbage i november døde under et ophold i det sydøstasiatiske land Laos, sender nu en stor tak til hele deres hjemby.

Det skriver Sjællandske medier.

De har nemlig mødt en overraskende stor grad af støtte og sympati fra borgerne i Roskilde, hvor de bor.

- Jeg er bare taknemmelig for at bo i verdens største lille by. Det er virkelig overvældende så mange, som har tænkt på os, krammet os, sendt blomster, kort, beskeder. Det havde jeg virkelig ikke ventet. Men det siger måske også noget om, hvem Anne Sofie var, fortæller hendes far Didier Coyman til Sjællandske Nyheder.

deres datter, Anne-Sofie Ørkild Coyman, blev erklæret død den 13. november - formentlig af metanolforgiftning.

Hun blev begravet fra Roskilde Domkirke den 7. december.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

34-årig anholdt efter politijagt i Københavns gader

Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

En 34-årig mand er blevet anholdt efter en 14 minutter lang biljagt i København.

Det oplyser Jonathan Wald, central vagtleder hos Københavns Politi til TV 2.

Politiet eftersatte den 34-årige, da han ikke ville stoppe ved Langebro.

Det lykkedes klokken 14.26 lørdag politiet at stoppe manden på Danneskiold-Samsøes Allé ved Holmen. H

an vil blive sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven og muligvis også af straffeloven. Det er endnu ikke afgjort, om han vil blive krævet fængslet ved et grundlovsforhør.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Færre afviste asylansøgere venter på at komme hjem

Der er rekordfå afviste asylansøgere i udsendelsesposition.

Det skriver Udlændinge og Integrationsministeriet lørdag i en pressemeddelelse.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) skyldes det blandt andet oprettelsen af Hjemrejsestyrelsen i 2020.

Hjemrejsestyrelsen har ansvaret for, at afviste asylansøgere udrejser fra Danmark.

I dag er der omkring 330 afviste asylansøgere i udsendelsesposition. I 2020 var tallet 1155.

- Det er en kæmpe succes, at vi i Danmark er lykkedes med at få tallet bragt så langt ned, siger Kaare Dybvad Bek i pressemeddelelsen.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google