Folk bliver lagt ned på stribe – disse fem infektioner florerer lige nu
Der er gang i den lige nu, siger SSI-overlæge – uden at det dog på nogen måde kan sammenlignes med de første år under coronapandemien.
Foto: Maria Hedegaard / Scanpix
Den seneste udmelding fra Statens Serum Institut om de luftvejsvirusser og bakterier, der lige nu er i omløb, er nedslående læsning.
For der er ikke en eller to, men hele fem infektioner i omløb.
- Sæsonen for luftvejsvirusser er nu for alvor i gang, og flere af dem er i stigning, siger Bolette Søborg, der er overlæge og sektionsleder hos Statens Serum Institut, til TV 2.
For to af infektionerne er der tale om et stærkt forhøjet antal tilfælde – og for den ene en usædvanlig høj forekomst.
Fælles for dem er, at de kan være svære at adskille fra hinanden.
- Nogle kan man behandle, andre kan man ikke. Virussygdomme som influenza kan man ikke behandle, men det kan man for eksempel med mycoplasma, der er en bakterie, hvis behandlingen bliver startet tidligt nok, forklarer overlægen.
Tilfælde bliver fordoblet
Udover stigende smitte med coronavirus og en fordobling af antallet af influenzatilfælde i de første 14 dage af november, er antallet af tilfælde med RS-virus steget markant.
Det er den virus, der i 2021 og 2022 skabte voldsom travlhed på især landets børneafdelinger.
Samtidig bliver stadig flere danskere lige nu også lagt ned af kighoste og mycoplasma – den sidste er dét, som oftest bliver kaldt atypisk eller kold lungebetændelse. Det er en bakterie, som kan give sygdom i flere uger.
SSI opsummerer smittesituationen med de mange luftvejsvirusser og -bakterier i sin seneste status sådan her:
Covid-19-smitten er fortsat stigende.
Antallet af kighostetilfælde er fortsat stærkt forhøjet.
Antallet af mycoplasmatilfælde er fortsat forhøjet og stigende.
Antal RS-virustilfælde er fortsat stigende.
Antallet af influenzatilfælde er fordoblet.
Så hvis nogen har en fornemmelse af, at mange lige nu ligger hostende og snøftende under dynen, så er det ikke helt forkert – dog uden at sammenligne med antallet af danskere, der lå syge under de første år med coronapandemien:
- Men hvis vi sammenligner med situationen før corona, så er der lige nu gang i en del, siger Bolette Søborg.
(Artiklen fortsætter under boksen)
Kraftig stigning i antal coronatilfælde
Vi tager de to mest forventelige virusser først: influenza og coronavirus.
Når det gælder coronavirus, viser overvågningen af spildevandet, at der de seneste syv uger har været en kraftig stigning af antallet af tilfælde.
Den stigende graf er de seneste uger jævnet en smule ud i forhold til situationen i midten af oktober, hvor der var en meget kraftig stigning.
Antallet af nye indlæggelser med covid-19 har også været og er stadig stigende.
Det er dog vigtigt at understrege, at den kraftige stigning af tilfælde med coronavirus sker fra et lavt udgangspunkt.
Det tyder på tidlig influenzasæson
Også influenzavirussen er begyndt at røre på sig, og der er sket en fordobling fra første til anden uge i november.
Det tyder ifølge SSI på, at influenzasæsonen starter tidligere, end den plejer. Normalt begynder smitten med influenza at stige omkring juleferien.
Antallet af tilfælde er stadig på et lavt niveau – det samme er antallet af indlagte, selvom antallet er stigende.
Så er vi nået til den tredje luftvejsinfektion: RS-virus.
Markant stigende antal RS-tilfælde
Antallet af RS-virus har de seneste uger været stigende og er det fortsat. Fra første til anden uge i november var der tale om en markant stigning blandt især børn under to år.
For virussen rammer især de mindste børn, og både sidste og forrige år blev Danmark ramt af et usædvanlig højt antal tilfælde.
Kendetegnende for smitten i både 2021 og 2022 var, at den helt usædvanligt steg tidligere end normalt og mere kraftigt.
Det er ikke helt tilfældet i år, men der er stadig flere tilfælde på dette tidspunkt af året, end i årene op til at coronapandemien brød ud.
Dermed er vi nået til to sidste virusser, som ikke er helt så forventelige som de øvrige tre.
Kighoste-epidemi er ikke aftagende
Smitte med kighoste har været stigende siden den tidlige sommer, og i september erklærede SSI antallet for en epidemi, ligesom det var tilfældet i 2016-2017 og 2019-2020.
- Der er lige nu en stærkt forhøjet forekomst af kighoste, og der er endnu ikke tegn på, at epidemien er ved at aftage, oplyser instituttet i den seneste opgørelse.
Bolette Søborg uddyber over for TV 2:
- Der er en usædvanlig kighosteepidemi lige nu – toppen er usædvanlig høj, og den stiger stadig. Det skyldes et efterslæb efter meget få tilfælde under pandemien med coronavirus.
Vaccination mod kighoste indgår i børnevaccinationsprogrammet, men vaccinen eller smitte giver ikke livslang immunitet – den aftager efter fem til ti år.
Lige nu er der især kraftig smitte blandt de helt små og blandt de 10 til 16-årige.
Symptomer på kighoste
Symptomerne er kraftige hosteanfald efterfulgt af en hylende vejrtrækning og eventuel opkastning. Symptomerne kan vare ved i op til tre måneder med gradvis mildere hoste.
Sygdommen kan være meget ubehagelig og udmattende - og for spædbørn, der ikke er vaccineret, kan kighoste i værste fald være livstruende. Derfor anbefaler sundhedsmyndighederne gravide at blive vaccineret mod kighoste, da det giver beskyttelse i de første levemåneder, før barnet selv kan blive vaccineret.
Kilde: Statens Serum Institut
Endnu ingen pandemi med kold lungebetændelse
I Danmark er der epidemier med mycoplasma cirka hvert fjerde år. Det er der endnu ikke tale om i år, men der er tale om et forhøjet og fortsat stigende antal smittetilfælde.
- Vi har stadig ikke nået toppen, siger Bolette Søborg.
Årsagen til sygdommen er en bakterie – faktisk den mindste bakterie, der kendes – som smitter ved dråbeinfektion.
Den er dog ikke helt så smitsom som andre af de virus, der lige nu florerer, og smitten sker som regel kun ved tæt kontakt med smittede personer.
Sygdommen er i de fleste tilfælde mindre alvorlig end den almindelige lungebetændelse. En af årsagerne er, at det oftest er de unge voksne – altså den mest modstandsdygtige del af befolkningen – der bliver ramt.
Symptomer på mycoplasma
Mycoplasma-bakterien er den hyppigste årsag til den lungebetændelse, der oftest bliver kaldt atypisk eller kold lungebetændelse, fordi de færrest smittede får en egentlig lungebetændelse. De fleste får nemlig en infektion i de øvre luftveje eller bronkitis.
Symptomerne, som kommer to til tre uger, efter at man er blevet smittet, er kraftig og tør hoste, hovedpine, ondt i halsen og feber.
Atypisk lungebetændelse har oftest et forløb på mellem tre og fire uger, og almindelig penicillin hjælper ikke. En kur på syv dage med antibiotika er almindelig behandling.
De seneste epidemier var i 2015-2016 og 2016-2017.
Kilde: sundhed.dk
