Da en flok jurastuderende mandag eftermiddag mødte op til undervisning på Københavns Universitet, var der tegnet – hvad der i hvert fald ligner – et hagekors på forelæsningslokalets whiteboard.
For særligt en af de studerende, en jødisk kvinde, var oplevelsen chokerende.
- Jeg blev både vred og rigtig ked af det, fordi det er så hadefuldt. For mig er et hagekors en direkte hyldest til dem, som har udryddet størstedelen af min familie, fortæller hun til TV 2.
Kvinden optræder anonymt af hensyn til sin sikkerhed, men TV 2 er bekendt med hendes identitet.
Den studerende gik efter undervisningen op til forelæseren, der ifølge hende tog det meget alvorligt og ville gå videre med det til ledelsen.
Københavns Universitet oplyser til TV 2, at det er bekendt med, at der er tegnet et hagekors på whiteboardet, ligesom der er tegnet med tusch på skolens toiletter. Her står blandt andet "Free Palestine" og "Danmark støtter drab på børn – Mette (Mette Frederiksen, red.)".
Universitetet betragter det som hærværk og fjernede det øjeblikkeligt, lyder det.
I Danmark er hagekorset ikke et ulovligt symbol, som det eksempelvis er i Tyskland.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Føler sig utryg i Danmark
Den kvindelige jurastuderende ved ikke, om hagekorset var rettet direkte mod hende, men uagtet opfatter hun det som en trussel, fortæller hun.
- Det gør mig bange, og jeg sidder med en følelse af ikke at være tryg.
Ifølge kvinden er det ikke første gang, at hun oplever antisemitisme (fjendtlige holdninger til jøder, red.).
Hun har prøvet at blive råbt ad, da hun gik ud af en synagoge, ligesom hun er blevet kaldt øgenavne flere gange gennem sin barndom, fortæller hun.
Alligevel føler kvinden, at noget er anderledes denne gang.
- 7. oktober blev alt forandret for mig. Følelsen af ikke at kunne være tryg i Danmark som jøde er blevet meget, meget forstærket.
Onsdag har Det Jødiske Samfund udgivet tal for, hvor mange indberetninger om antisemitisme menigheden har fået, siden krigen mellem Israel og Hamas brød ud 7. oktober.
Der er kommet 80 indberetninger i perioden. Til sammenligning kom der 30 på årets første ni måneder.
Den kvindelige studerende har tænkt sig at melde sin oplevelse til Det Jødiske Samfund, så den kan indgå i næste opgørelse over hadforbrydelser mod jøder, fortæller hun.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Rigspolitiet om hadforbrydelser
Rigspolitiet offentliggjorde i januar 2023 en rapport vedrørende hadforbrydelser i 2021.
Den konkluderer, at 57 procent af alle religiøst orienterede sager var rettet mod jøder. 38 procent var rettet mod muslimer.
Over en længere årrække fra 2017 til 2021 er muslimer den religiøse gruppe, der oftest er blevet udsat for hadforbrydelser. Det er dog også den største religøse minoritetsgruppe, og derfor er resultatet "til en vis grad forventeligt", konkluderer Rigspolitiet.
Kilde: Rigspolitiet
Rev israelsk flag ned
De seneste uger har der været flere hændelser på landets universiteter.
På Syddansk Universitet (SDU) kom flere studerende op at toppes, efter at en kvindelig studerende 12. oktober hang et israelsk flag op på en opslagstavle, som en mand rev ned med det samme.
Rektoren, Jens Ringsmose, tog afstand fra episoden og sagde, at "det er en adfærd, man ikke vil acceptere på SDU".
Anderledes forholder han sig dog til en række sedler, der i øjeblikket hænger på universitetet. Sedlerne sammenligner Israels angreb på Gaza med nazisternes forfølgelse af jøderne under Anden Verdenskrig.
Flere studerende har udtalt til TV 2/Fyn, at de finder sedlerne "over alle grænser", men rektoren mener, at de er "inden for lovens rammer".
Overvejer at droppe ud
På Københavns Universitet hænger også en lang række plakater med propalæstinensiske budskaber.
Det mener den jødiske jurastuderende ikke, at der er noget galt i.
- Selvfølgelig skal du have lov at hænge plakater op for de civile i Gaza for eksempel, fordi ytringsfrihed er det vigtigste, vi har. Men med det sagt mener jeg ikke, at det er okay at hænge noget op, hvor du opfordrer til vold eller tegner et hagekors, der symboliserer, at mit folk ikke har ret til at eksistere, siger hun.
Kvinden håber, at Københavns Universitet vil tage afstand fra hagekorset og gøre det klart, at den slags symboler ikke er tilladt på skolen.
- Hvis ikke det sker, så ser jeg ikke mig selv fortsætte på studiet, fordi så er der jo ikke plads til mig, siger hun.
Københavns Universitet vil ikke svare direkte på, om universitetet tager afstand fra hagekorset som symbol. Fra vicedirektør Jasper Steen Winkel lyder det:
- På universitetet skal der være plads til alle synspunkter – uanset politisk overbevisning, religion, køn eller etnicitet, så længe de holder sig inden for dansk lov.
- I det konkrete tilfælde er der tale om hærværk, hvor en ukendt person blandt andet har tegnet hagekors i et undervisningslokale. Det tager vi afstand fra, og det blev fjernet, så snart vi hørte om det.
