Overblik: Her er de vigtigste punkter i regeringens uddannelsesudspil

Med regeringens forslag er der lagt op til, at det adgangsgivende karaktergennemsnit fremadrettet skal være 6.

Regeringen lægger i et nyt reformudspil op til at hæve adgangskravet på almene gymnasier og HHX.

Fra 2030 vil kravet for elever være et snit på minimum 6.

Det erfarede TV 2 mandag, og tirsdag formiddag præsenterer regeringen officielt sit udspil på et pressemøde.

Her kan du få overblik over, hvordan det nye udspil bliver skruet sammen, hvis det bliver vedtaget – og hvordan systemet ser ud i dag.

Adgangskrav til STX

Det kræver i dag et karaktergennemsnit på 5 fra grundskolen for at komme ind på en gymnasial uddannelse.

Med regeringens forslag er der lagt op til, at det adgangsgivende karaktergennemsnit fremadrettet skal være 6.

Optagelsesprøve til STX

Hvis man ikke lever op til kravet om karaktergennemsnittet, er det i dag muligt at tage en optagelsesprøve. Det er en skriftlig prøve i fagene dansk, engelsk, fysik og kemi og matematik.

Det vil med regeringens nye udspil fortsat være muligt at tage en optagelsesprøve for at komme i gymnasiet. Det uddybes dog ikke nærmere i udspillet, hvordan den mere konkret skal udformes.

Erhvervsuddannelser

I dag er erhvervsuddannelserne, EUX, et alternativ til den almene gymnasiale uddannelse.

EUX består af en række grundforløb, der har fokus på praksis- og erhvervsrettet undervisning. Der er et krav om karakterer fra folkeskolen på mindst 2 i både dansk og matematik for at blive optaget.

Regeringen lægger op til, at EUX fremadrettet bliver afskaffet og erstattet af den nye uddannelse EPX.

EPX omfatter 87 nye uddannelser med et fortsat adgangskrav på mindst 2. Uddannelsen vil ifølge regeringen have en erhvervsrettet undervisning.

10. klasse

Elever kan efter grundskolen i dag vælge at tage 10. klasse – på enten et 10. klassecenter, en ungdomsskole eller en efterskole. Her er der en række obligatoriske fag og valgfag, der afsluttes med en folkeskoleprøve.

Med det nye udspil bliver den almindelige 10. klasse nedlagt.

Elever vil derfor ikke længere kunne aflægge folkeskolens afgangsprøve i 10. klasse. Det vil dog fortsat være muligt at tage 10. klasse på eksempelvis efterskoler eller i form af specialundervisning.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik