Politiet dropper grooming-sag mod Mike Fonseca, erfarer TV 2

Politiet vurderer, at der ikke er et strafbart forhold i sagen mod Mike Fonseca.

TV 2 erfarer, at Midt- og Vestsjællands Politi har droppet sagen om grooming mod folketingspolitiker og tidligere medlem af Moderaterne Mike Fonceca.

19. november erfarede TV 2, at 28-årige Mike Fonseca var politianmeldt for grooming, efter at det kom frem, at han havde et forhold til en dengang 15-årig pige.

Midt- og Vestsjællands Politi bekræfter, at en sag er droppet, men vil ikke gå yderligere ind i detaljerne. Ifølge TV 2's oplysninger er der imidlertid tale om sagen mod politikeren.

- Jeg kan bekræfte, at den sag, vi modtog flere anmeldelser i, har vi valgt at indstille efterforskningen i, da det er vores vurdering, at der ikke er noget strafbart forhold i den, siger Thomas Kristensen, der er pressetalsmand i Midt- og Vestsjællands Politi, til TV 2.

Smidt ud af Lars Løkke

I november 2023 blev Fonseca smidt ud af Moderaterne af formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Det var Løkke, der oplyste, at årsagen var kæresteforholdet til en 15-årige pige, og at det var et brud på partiets adfærdskodeks.


17. november sygemeldte Fonseca sig og er stadig på nuværende tidspunkt på orlov.

Kort efter sin exit fra Moderaterne fortalte Mike Fonseca til TV 2, at hans politiske karriere ikke var slut endnu.

Flere partier heriblandt Venstre, Liberal Alliance og Socialdemokratiet tog imidlertid afstand fra politikerens adfærd.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik