Regeringen vil flytte tusindvis af studiepladser til provinsen - det betyder det for Lorryland
Nye uddannelser skal give vækst og udvikling i hele landet, lyder det fra statsministeren.
Foto: Søren Bidstrup / Scanpix
Nye uddannelser fordelt rundt i landet, udflytning af uddannelser og flere studiepladser.
Det er nogle af de væsentligste elementer i regeringens nye udspil på uddannelsesområdet, som blev præsenteret torsdag eftermiddag og især skal løfte landets mindre byer og landdistrikter.
Skolelærere, sygeplejersker og pædagoger skal i højere grad end i dag uddannes i provinsen fremfor i landets store byer, hvilket blandt andet kommer til at ramme Københavns Professionshøjskole hårdt.
- Vi skal have et sammenhængende Danmark med vækst og udvikling i hele landet, siger statsminister Mette Frederiksen (S).
- Noget af det, der har aller størst betydning for familierne i forhold til at slå sig ned, er, at man kan tage en uddannelse, og derfor skal der være bedre og flere uddannelsestilbud uden for de store byer, siger hun.
Her vil regeringen placere uddannelsessteder i Lorryland:
- Læreruddannelse i Hillerød
- Pædagoguddannelse på Københavns vestegn
- Socialrådgiveruddannelse på Københavns vestegn
- Sygeplejerskeuddannelse på Københavns vestegn
- Lægeuddannelse i Køge
Derudover udflyttes en del kunstneriske uddannelser fra København. Det drejer sig om 30 studiepladser til en ny musikuddannelse i Holstebro samt 30 pladser fra Den Danske Scenekunstskoles danseuddannelser til Holstebro.
Samtidig skal dyrlægeuddannelsen på Frederiksberg under Københavns Universitet deles op, således at man også kan læse til dyrlæge i den jyske by Foulum. Ifølge Ritzau er det 45 pladser, der skal flyttes fra dyrlægeuddannelsen på KU.
Til Berlingske siger formand for Danske Professionshøjskoler, Stefan Hermann, at Københavns Professionshøjskole måske skal flytte 400 pladser til provinsen.
I alt vil regeringen flytte 60 procent af alle velfærdsuddannelserne væk fra de fire største byer og ud i landet.
Uddannelserne til henholdsvis pædagog, folkeskolelærer, sygeplejerske og socialrådgiver karakteriseres typisk som velfærdsuddannelser.
Ingen begejstring i Hillerød
På Campus Nordsjælland i Hillerød har man udsigt til en ny læreruddannelse, men Stefan Hermann, er ikke begejstret og tvivler på, at det vil blive en succes.
Vi skal have et sammenhængende Danmark med vækst og udvikling i hele landet.
Campus Nordsjælland har nemlig tidligere forsøgt at lokke lærerstuderende til nabobyen Helsingør, som er en af de fire byer i Region Hovedstaden, hvor man lige nu kan læse til lærer.
Det skete sidste år, da skolen kontaktede alle de 90 nordsjællandske studerende, som havde søgt ind i København, for at overtale dem til at søge ind på lærerstudiet i Helsingør i stedet for på Frederiksberg eller på Vesterbro i København.
Men ingen af dem ville tage imod alternativet.
- Så vi kunne faktisk ikke optage et hold i efteråret 2020, siger Stefan Hermann til TV 2.
Han mener ikke, at den geografiske fordeling af læreruddannelsen er det største problem, men derimod rekrutteringen. Man skal gøre uddannelsen og lærerjobbet mere attraktivt, lyder det.
- Hvis man ikke får taget hånd om den del, kan man sprede uddannelsen nok så meget og bruge mange kræfter og penge på det, uden at det batter, advarer han.
Hovedstaden lokker
Selvom Stefan Hermann synes, det er en god ambition, at regeringen vil sikre flere uddannede lærere til Nordsjælland, frygter Stefan Hermann, at der ikke er studerende til det, og at uddannelserne på Frederiksberg og i København i stedet bliver forringet.
Vi kan se i Roskilde, at otte ud af ti, der studerer på Roskilde Universitet, ikke bor i kommunen.
For de unge fra lokalområdet vil gerne prøve noget nyt, og her trækker hovedstaden. Med den erfaring frygter formanden for Danske Professionshøjskoler, at regeringens udspil blot vil få de unge til at vælge en anden uddannelse, eller vente til de kan komme ind på uddannelsen i København.
Uden udsigt til flere studerende i Hillerød.
- Jeg havde gerne set, at regeringen havde sagt, at vi skal sikre hele Danmark, men vi skal have løst rekrutteringsproblemet med flere studerende, løftet uddannelserne i timetal og økonomi, og vi skal have gjort jobbene endnu mere interessante og udviklingsorienterede. For så vælger de unge også uddannelsen, uanset hvor den er, siger Stefan Hermann.
Hos pædagogerne er der også bekymring. Der er i forvejen 23 uddannelsessteder for pædagoguddannelsen. Og formand Elisa Rimpler er bekymret for, at man flytter pladser fra store byer.
Særligt i hovedstadsområdet oplever BUPL lige nu et kæmpe rekrutteringsproblem.
- Vi skal arbejde med at få de pladser fyldt, som vi har så hårdt brug for i København. Allerede nu kan op imod hver anden stilling ikke besættes, siger hun til TV2.
Danske Studerendes Fællesråd er skeptiske
Hos Danske Studerendes Fællesråd frygter man, at udflytningen kan forringe kvaliteten af uddannelserne og skabe mistrivsel blandt de studerende.
Det siger Mick Scholtka, der er uddannelses¬politisk næstformand, til TV 2:
- Det er en rigtig dårlig idé med en decideret udflytning. Udflytning skaber afstand mellem de studerende, når de flyttes væk fra forskermiljøerne, og vi kan se, at de studerende, der er i de mindre byer, ikke har lige så gode fællesskaber som inde i storbyerne.
En af regeringens ambitioner med udflytningen er at sikre en bedre uddannelsesbalance, men Mick Scholtka forventer, at de studerende blot vil pendle fra storbyerne frem for at bosætte sig ved de nyoprettede uddannelsessteder.
- Vi kan se i Roskilde, at otte ud af ti, der studerer på Roskilde Universitet, ikke bor i kommunen. De studerende på de nye uddannelser vil tage toget, når de skal studere og så tage hjem igen, når de er færdige med undervisningen, siger Mick Scholtka.
Der er tale om et udspil fra regeringen. Det ventes forhandlet med partierne på Christiansborg til efteråret.
