Se de fem ben i regeringens nye store udspil
Naturgas skal udfases, den grønne strøm skal øges, og de grønne danske løsninger skal ud i Europa. Og så er der en ny grøn skattereform på vej.
Der er fem ben i regeringens store udspil "Danmark kan mere II", som statsminister Mette Frederiksen og fire andre ministre tirsdag har præsenteret i Statsministeriet.
Få overblikket her:
1. Naturgas skal udfases
De 400.000 danske husstande, der opvarmes af naturgas, skal inden årets udgang have klar besked om, hvad alternativet kan være. Om de kan få fjernvarme - og i så fald hvornår? Eller om en varmepumpe vil være en bedre løsning hos dem?
Der skal sættes turbo på udrulningen af fjernvarme. Den skal senest være afsluttet i 2028.
Der skal være bedre rådgivning om mulighederne for at få tilskud og hurtigere svar. Tilskudspuljerne skal ifølge regeringen målrettes til husstande med lave indkomster, og støttebeløbet skal fordobles.
Og så skal det gøres billigt at låne penge til at udskifte olie- og gasfyret. Regeringen vil blandt andet fjerne tinglysningsafgiften på lån til udskiftningen og lave en aftale med finanssektoren om at fjerne gebyrerne på lånene.
Regeringen vil også lave en ordning, der tilbyder lån med statsgaranti til grønne varmekilder for boliger, der ikke kan tilkobles fjernvarmenettet, og hvor der er usikkerhed om værdiansættelsen af boligen og dermed friværdien.
2. Mere grøn gas
Allerede i løbet af næste år vil Danmark producere mere gas, end vi selv kan bruge. Men da vi er tilkoblet det store europæiske gasnet, så vil vi stadig ikke være fri for russisk gas, før hele Europa er det.
Det er derfor regeringens ambition, at produktionen af grøn gas skal fremrykkes og øges.
Det indebærer også, at der midlertidigt skal skrues op for gasproduktionen i Nordsøen. Det er dog stadig hensigten, at der skal slukkes for produktionen i Tyra-feltet i 2050, som et bredt flertal i Folketinget besluttede i december 2020.
3. Mere grøn strøm
Der skal produceres meget mere vedvarende energi - både til lands og til vands, mener regeringen.
Regeringen vil "høste Nordsøens fulde havvindspotentiale", står der i udspillet. Selvom Danmark i dag er globalt førende indenfor havvind og har nogle af verdens største havvindmølleparker, så er der potentiale til mere. Det vurderes foreløbig, at der er et potentiale for mere end en 15-dobling af den nuværende havvindkapacitet i Danmark frem mod 2050.
Som et næste skridt vil regeringen igangsætte forberedelser af nye energiøer i Nordsøen. Og frem mod 2030 foreslår regeringen at udbyde endnu mere havvind, end der er medregnet i finansloven.
Danmark skal gøres til nettoeksportør af grøn energi i 2030. Det vil regeringen komme med et udspil om inden sommerferien.
Regeringen har som ambition at firedoble den samlede produktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. Derfor skal der også mere fart på udbygningen af solcelleparker og landvindmøller.
Regeringen vil gå i dialog med kommunerne om at fjerne nogle af de nuværende barrierer, så der kan blive bygget mere vedvarende energi på land.
4. Grøn skattereform
Regeringen fremlægger onsdag en grøn skattereform med en CO2-afgift, der skal give danske virksomheder et "grønt incitament" til at udlede mindre CO2.
"Reformen vil hvile på det simple princip, at virksomheder, der belaster klimaet, selv betaler for deres udledning," lyder det i regeringens udspil "Danmark kan mere II".
Den grønne skattereform vurderes at kunne reducere Danmarks CO2-udledning med ca. 3,7 millioner ton CO2 i 2030. Det er en del af de knap 20 millioner ton, der stod til at skulle reduceres, da målet om en 70 procents reduktion af Danmarks CO2-udledning blev indgået for knap tre år siden.
5. Grønne danske løsninger skal ud i Europa
Og slutteligt skal de danske virksomheder levere løsninger til resten af Europa for at hjælpe dem med at reducere deres afhængighed af russisk gas.
Det er regeringens ønske, at Danmark går forrest i arbejdet for at skabe et grønnere og mere energiuafhængigt Europa.
De høje grønne ambitioner i Europa skaber ifølge regeringen et marked for eksport af grønne energiteknologier og dermed nye store muligheder for dansk erhvervsliv.
Danmarks skal især hjælpe de lande, der står særligt udsat over for Rusland, eksempelvis de baltiske lande. Det skal ske ved blandt andet at understøtte landenes udbygning af vedvarende energi.
