De ventede tvillinger, men et pludseligt jag i maven tidligt i graviditeten vendte livet på hovedet for den 28-årige Lyngby-spiller Magnus Jensen og kæresten Andrea Sigmann.
Det, der skulle have været en glædelig tid, blev den 30. maj en kamp om liv og død.
- Efter én dag som forældre bliver du spurgt, om du har forholdt dig til, at din søn kan dø, fortæller Magnus Jensen i et længere interview med TV 2 Sport.
Drømme bliver knust
Parret var allerede begyndt at drømme. Drømme om, at de fire skulle spille fodbold sammen, tage rutsjebanen sammen eller på ferie sammen, men en onsdag aften blev drømmene knust.
Lørdagen inden havde Magnus Jensen og Lyngby været i ekstase over at have sikret sig overlevelse i Superligaen for tredje år i træk. Andrea var præcis 24 uger og to dage inde i sin graviditet med deres tvillinger, da hun begyndte at mærke en smerte i maven om onsdagen.
Det var ikke en stor smerte, men nok til at hun tænkte, at hun hellere måtte ringe til hospitalet om aftenen for at blive tilset. Dagen efter, godt 13 timer senere, havde hun født begge drenge.
- Det gik meget hurtigt, og det var en traumatisk tid. Det var bare tilfældigt og uheldigt, siger hun.
- Havde aldrig set nogen dø
Tvillingerne skulle hedde Sonny og Marlowe. Men den alt for tidlige graviditet havde taget hårdt på dem, og især Sonny kæmpede de efterfølgende dage.
- Efter den første nat, hvor de er blevet født, spørger de på hospitalet, om Sonny skal døbes, fordi han har det svært. At vågne til den melding er noget af det sygeste, jeg har prøvet. Jeg tror aldrig, at jeg har set nogen dø før, fortæller Magnus Jensen.
Imens læger og sygeplejesker på den neonatale afdeling gjorde, hvad de kunne, fandt parret deres egen måde at hjælpe til.
- Vi havde en Peter Pedal-bog, som jeg sad og læste for ham, fordi lægerne kunne se på tallene, at han reagerede virkelig godt på, at Andrea lagde sin hånd på ham, og jeg sad og læste for ham, siger Magnus Jensen.
- Det er det bedste minde, vi havde med ham. At vi trods alt havde et eller andet sammen.
Efter nogle dages kamp var der ikke noget at stille op, og de måtte slukke for Sonnys respirator.
- De første fem dage gik, og så blev drømmene lidt mindre og mindre uopnåelige. Indtil det blev sådan, at vi skulle miste en søn og samtidig en masse drømme, vi havde skabt. Det var ekstremt svært, siger Andrea Sigmann.
- "Vi klarede det sgu"
Marlowe kæmpede videre, og efter 98 dage på hospitalet kunne den nybagte familie endelig tage hjem med deres søn.
Den hårde kamp for familien kulminerede i september, da Marlowe, fire måneder gammel, for første gang var ude at se sin far spille, da Lyngby mødte Silkeborg på hjemmebane.
- Det var helt vildt. Det fik jeg virkelig gåsehud over og blev rørt over, at han kunne komme med, siger Magnus Jensen og fortsætter.
- Det havde jeg drømt om længe, og jeg tror også, at det var en markering af, "at vi klarede det sgu".
Familien understreger, at de ikke har kunnet komme igennem den svære periode uden den hjælp, som de fik på hospitalet, og det er de dybt taknemmelige for.
- Vi synes, at det er vigtigt at fortælle, hvor stort et arbejde, der bliver gjort inde på Rigshospitalet og specielt inde på den neonatale afdeling. Vi kunne ikke have gjort det uden hinanden, moderne medicin og uden de utrolige læger og sygeplejersker.
