TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Vi er vrede, og vi er trætte, og vi er ved at blive sindssyge. Hvor er den virus?

18 personer blev anholdt efter demonstration i København lørdag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.

- Vi er her alle sammen, fordi vi er fucking utilfredse med, hvad der foregår i vores fucking lorteland.

Sådan lød arrangørens velkomst til en demonstration lørdag aften, da han trådte op på en lille scene med tilhørende lydsystem foran Københavns Rådhus.

Et par hundrede mennesker foran ham anerkendte budskabet med begejstrede tilråb og klapsalver.

De fleste med fakler i hånden, mens andre i mængden lyste Rådhuspladsen op med romerlys og bomberør, der sammen med de mange lysskilte på de omkringliggende bygninger skabte en farverig scene.

Imens brølede en sang - lavet over den gamle italienske protestsang Bella Ciao - ud af højtaleren med omkvædet ”vi marcherer, vi protesterer. Mette ciao, Mette ciao, Mette ciao, ciao, ciao”.

Jeg kæmper for min frihed, det kan jeg love dig. Det her er fucking sygt

— Diana Hansen, dagplejemor og demonstrant

En kvindelig taler gik på scenen. Hun var vred, lod hun forsamlingen vide:

- Vi er vrede, og vi er trætte, og vi er ved at blive sindssyge. Hvor er den virus?

- Er I klar til at smadre byen på en ikkevoldelig måde? Bare lige for at gøre København opmærksom på, at vi er her, sagde hun.

Hvordan man smadrer en by på en ikkevoldelig måde, stod hen i det uvisse.

Men der gik mindre end en halv time, før politiet trak kniplerne mod demonstranterne, mens øldåser, tændte fakler og fyrværkeri fløj hen over hovedet på de kampklædte betjente.

Der blev holdt taler i en lille halv time, inden demonstrationen bevægede sig mod Strøget lørdag den 9. januar. Fra talerstolen lød en opfordring til at "smadre byen på en ikke-voldelig måde"
Foto: Jonas Moestrup / TV 2

En frihedskamp mod restriktioner og vacciner

Demonstrationen var arrangeret af Facebook-gruppen ’Men in Black, Denmark’, der den seneste tid har fået opmærksomhed på de sociale medier efter sin første demonstration 19. december.

De ville sætte fællesskab i fokus og samle Danmarks vågne befolkning, skrev de i Facebook-invitationen til ’Demonstration for frihed’, der var lovligt anmeldt.

Som en del af en verdensomspændende bevægelse tror de ikke på, at coronavirus udgør en trussel mod samfundet, og at vaccinerne er farlige.

De føler, at deres frihed krænkes af de mange restriktioner, der er sat i værk for at bremse smitten.

Der blev tændt romerlys og affyret bomberør, mens talerne sendte deres budskaber ud til demonstrationen via et højtaleranlæg.
Foto: Jonas Moestrup / TV 2

En af demonstranterne var dagplejemoren Diana Hansen, som midt i virvaret af sirener, kanonslag og fakler stoppede op og blev forarget over synet af undertegnedes pressekort, der giver adgang bag politiets linjer.

- Så kan du bare vise det der og få lov til at bevæge dig rundt, mens vi andre får tæsk af politiet?

En slet skjult henvisning til, at de etablerede medier ifølge bevægelsen er med til at udbrede forkert fakta om coronavirus og dermed er en del af en sammensværgelse mod folket.

- Det, du går hjem og skriver, er jo det, folk gerne vil høre. Det ved vi godt, sagde Diana Hansen

Hun indvilgede dog alligevel i at deltage i et interview.

Når Mette Frederiksen siger hop, så gør vi det

— Diana Hansen, dagplejemor og demonstrant
Bomberør affyres mod Københavns Rådhus under demonstrationen "for frihed" lørdag den 9. januar.
Foto: Jonas Moestrup / TV 2

Sammenstød flere steder i byen

Inden mødet med Diana Hansen blev demonstrationen forsøgt opløst af politiet.

Det begyndte, da de korte taler på Rådhuspladsen sluttede, og de støjende demonstranter til lyden af en stortromme og brag fra fyrværkeri vandrede ned ad Strøget.

Her mødte de hurtigt en politiafspærring med kampklædte betjente, som ikke ville have demonstranterne den vej.

- Frihed for Danmark, vi har fået nok, lød parolen fra demonstranterne igen og igen, mens der blev mere og mere trængt i den smalle gågade.

Da den protesterende folkemængde ikke kunne komme længere, råbte flere ”fremad, fremad”.

Pludselig gjorde politiet udfald mod demonstranterne, der under slag fra betjentenes knipler flygtede tilbage mod Rådhuspladsen.

De kampklædte betjente trak kniplerne, da demonstranterne forsøgte at gå ned ad Strøget.
Foto: Jonas Moestrup / TV 2

Her udspillede sig en flere minutter lang magtkamp mellem betjentene og demonstranterne, indtil politiet fik opløst demonstrationen i mindre grupper.

Det blev til flere sammenstød på Rådhuspladsen og H.C. Andersens Boulevard, men til sidst fik politiet sendt demonstranterne på en længere gåtur.

Det kom igen til sammenstød rundt omkring i byen, inden den sidste del af demonstrationen blev opløst på Nørrebro.

Hvem har en interesse i det? Det har medicinalindustrien, der tjener penge på vaccinerne. Det har Bill Gates og Kina

— Demonstrant

En verdensomspændende sammensværgelse

I ly af et busskur ved Rådhuspladsen forklarede Diana Hansen, at hun har været en del af bevægelsen, der siden sommeren sidste år har demonstreret på Christiansborg Slotsplads mod restriktionerne og en kommende epidemilov.

- Jeg kæmper for min frihed, det kan jeg love dig. Det her er fucking sygt.

Men forstår du ikke, at politikerne er nødt til at gøre noget for at stoppe smitten?

- Nej, det gør jeg ikke. Se på dødeligheden. Har du set statistikkerne? Der er ikke nogen overdødelighed i dag. Nå nej, det er, fordi vi har passet på og taget afstand, siger de (myndighederne, red.) så. Hold nu kæft.

Dét selvom Statens Serum Institut i de sidste uger af 2020 registrerede en overdødelighed i Danmark, der kobles til covid-19, og at mange andre lande har oplevet "ekstrem overdødelighed".

Men tror du, der er en eller anden sammensværgelse i hele verden?

- Selvfølgelig er der da det. Når nogen siger noget, så hopper vi med. Når Mette Frederiksen siger hop, så gør vi det. Alle mine kollegaer er åh så bange.

Hvem skulle have en interesse I at få lukket hele verden ned?

Diana Hansens veninde brød ind:

- Hvem har en interesse i det? Det har medicinalindustrien, der tjener penge på vaccinerne. Det har Bill Gates og Kina.

Undskyld mig, men er du ikke vågnet op og forstået, at der er et eller andet galt her?

— Demonstrant

Så det er medicinalindustrien, der står bag?

Diana Hansen tog ordet igen:

- De er en stor del af det. Men hvem er det, der overtager alle vores små butikker lige om lidt, som går konkurs? Det gør staten, der går ind og opkøber det hele.

Hvad skulle statens interesse være i det?

- Penge. Ej, det må du kraftedeme ikke spørge om. Det ved du sgu da godt som journalist.

Personer demonstrerer på Rådhuspladsen og videre ud i gaderne i København lørdag 9. januar 2020. "Frihed for Danmark - vi har fået nok", bliver der råbt fra deltagerne
Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Det var lige nøjagtig det, som vi ikke ville tolerere, hvorfor vi tvang dem tilbage

— Vicepolitiinspektør Rasmus Schultz om opfordring til at "smadre byen"

- Du vil blive stillet til ansvar

Mens politiet via højtalere på salatfadene lod vide, at demonstrationen var erklæret ulovlig i "dronningens og lovens navn", fortsatte interviewet med Diana Hansen.

De her restriktioner handler jo i høj grad også om, at man vil undgå overbelastede sygehuse, der kan medføre, at andre patienter ikke kan få behandling?

- Nej, nej nej. Har du set billederne fra Hvidovre? Der blev filmet, og der var ikke et øje.

Diana Hansen refererede til skjulte optagelser, en mand for nyligt lavede på en tom afdeling på Hvidovre Hospital for at påvise, at der ikke var travlt med coronapatienter.

En historie som ophavsmanden ifølge TV 2 Lorry dog måtte tilstå ikke var rigtig, da hospitalsledelsen forklarede, at der var tale om et ambulatorium, som var lukket delvist ned, fordi personalet var udlånt til at hjælpe på coronaafdelingerne.

Politiet trak stavene flere gange i forsøget på at opløse demonstrationen lørdag den 9. januar.
Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix

Kort efter blev interviewet med Diana Hansen afbrudt af to andre demonstranter.

- Undskyld mig, men er du ikke vågnet op og har forstået, at der er et eller andet galt her?, lød det fra den ene, hvorefter den anden brød ind:

- Du er journalist. Du vil blive stillet til ansvar. Det er godt, min ven. Held og lykke med det.

Vi ved, der er beviser på, hvem der angreb hvem først, alt fra overfald på civile borgere, kvinder, ældre, mødre og deres børn fik tæv af ordensmagten

— Men in Black, Denmark på Facebook

18 personer anholdt

Omkring klokken 22.30 lørdag aften meddelte Københavns Politi, at demonstrationen var opløst, og at politiet var i gang med at ”lægge byen i seng”.

Vicepolitiinspektør Rasmus Schultz forklarede, at politiet respekterede demonstranternes ytringsfrihed, men at opfordringen til at sprede sig og ”smadre byen” blev for meget for ordensmagten:

- Det var lige nøjagtig det, som vi ikke ville tolerere, hvorfor vi tvang dem tilbage, så vi ikke fik dem ind i Indre By.

En rest af demonstrationen blev på Nørrebro registreret af politiet og derefter bedt om at gå hjem.
Foto: Jonas Moestrup / TV 2

På Facebook beskyldte ’Men in Black, Denmark’ efterfølgende politiet for grove overfald på demonstranter og efterlyste videodokumentation:

- Mange udefra vil ikke indse det, men vi ved, der er beviser på, hvem der angreb hvem først, alt fra overfald på civile borgere, kvinder, ældre, mødre og deres børn fik tæv af ordensmagten. Flere bevidstløse og flere tilskadekomne efter voldeligt angreb af betjente, der skulle være en del af folket i Danmark.

I løbet af natten til søndag konstaterede Københavns Politi via Twitter, at i alt 18 personer blev anholdt - heraf størstedelen for vold mod tjenestemand:

8 af de 18 anholdte fra demonstrationen vil i dag blive fremstillet i grundlovsforhør, oplyser Københavns Politi.

Også i Aalborg var der lørdag aften demonstration "for frihed". Her blev fem personer anholdt.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Politiet finder større mængde fyrværkeri i garage

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Nordsjællands Politi har lørdag aften fundet en større mængde fyrværkeri i en garage i Gentofte.

Det oplyser vagtchef Rune Mandrup til TV 2 Kosmopol.

- Der er mere, end den normale forbruger har, og hvad der er lovligt at have, men der ikke tale om hele paller. Nu skal vi have beredskabet herud, så vi kan få registreret det, siger han.

Han oplyser videre, at det ikke har været nødvendigt hverken at evakuere beboere i nærheden eller tilkalde forsvarets ammunitionsrydningstjeneste i forbindelse med fundet.

- Det ligner umiddelbart fyrværkeri til forbrugermarkedet, så der er altså ikke tale om kanonslag eller lignende.

Politiet har hverken sigtet eller anholdt nogen i sagen, men de er i kontakt med ejeren af garagen.

De vil være til stede på adressen nogle timer endnu.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Minister vil skærpe krav til taxachauffører efter flere sager om overgreb

Et nyt klistermærke skal være med til at sikre kundernes tryghed hos Dantaxi.
Foto: Morten Spuhr/TV 2 Kosmopol

Der er behov for at kigge på de krav, der stilles til taxachauffører, og transportminister Thomas Danielsen (V) har derfor indkaldt taxaforligskredsen til en evaluering af den danske taxalov.

Det skriver Ekstra Bladet.

Der har nemlig de seneste år været flere sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder.

Ministeren peger derfor på, at de såkaldte vandelskrav - krav om pålidelighed, etik og integritet - skal tages op til eftersyn.

- Vi skal have væsentligt skærpede vandelskrav. Altså skærpede krav til, hvordan man får et chaufførkort og får lov at køre med mennesker - som jo også nogle gange er mennesker i en sårbar situation af den ene eller anden art. Det kræver en høj etik, siger han til Ekstra Bladet.

Ifølge mediet KøbenhavnLIV har der i hovedstadsområdet været fem sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder, i perioden fra juni 2022 til december 2024.

I starten af december lancerede Dantaxi et klistermærke, som chaufførerne kan køre med, hvis de lever op til en række krav.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Deres datter døde på sin jordomrejse - nu roser de deres hjemby

Roskilde Domkirk
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forældrene til den unge danske kvinde, der tilbage i november døde under et ophold i det sydøstasiatiske land Laos, sender nu en stor tak til hele deres hjemby.

Det skriver Sjællandske medier.

De har nemlig mødt en overraskende stor grad af støtte og sympati fra borgerne i Roskilde, hvor de bor.

- Jeg er bare taknemmelig for at bo i verdens største lille by. Det er virkelig overvældende så mange, som har tænkt på os, krammet os, sendt blomster, kort, beskeder. Det havde jeg virkelig ikke ventet. Men det siger måske også noget om, hvem Anne Sofie var, fortæller hendes far Didier Coyman til Sjællandske Nyheder.

deres datter, Anne-Sofie Ørkild Coyman, blev erklæret død den 13. november - formentlig af metanolforgiftning.

Hun blev begravet fra Roskilde Domkirke den 7. december.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

34-årig anholdt efter politijagt i Københavns gader

Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

En 34-årig mand er blevet anholdt efter en 14 minutter lang biljagt i København.

Det oplyser Jonathan Wald, central vagtleder hos Københavns Politi til TV 2.

Politiet eftersatte den 34-årige, da han ikke ville stoppe ved Langebro.

Det lykkedes klokken 14.26 lørdag politiet at stoppe manden på Danneskiold-Samsøes Allé ved Holmen. H

an vil blive sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven og muligvis også af straffeloven. Det er endnu ikke afgjort, om han vil blive krævet fængslet ved et grundlovsforhør.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Færre afviste asylansøgere venter på at komme hjem

Der er rekordfå afviste asylansøgere i udsendelsesposition.

Det skriver Udlændinge og Integrationsministeriet lørdag i en pressemeddelelse.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) skyldes det blandt andet oprettelsen af Hjemrejsestyrelsen i 2020.

Hjemrejsestyrelsen har ansvaret for, at afviste asylansøgere udrejser fra Danmark.

I dag er der omkring 330 afviste asylansøgere i udsendelsesposition. I 2020 var tallet 1155.

- Det er en kæmpe succes, at vi i Danmark er lykkedes med at få tallet bragt så langt ned, siger Kaare Dybvad Bek i pressemeddelelsen.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google