Blev lam i benet som ung: "Jeg følte, det var en dødsdom"
Enhedslistens Rosa Lund kæmper for lighed, og så elsker hun høje hæle - af en grund.
Foto: Stine Sylvestersen/TV 2 Kosmopol
- Jeg synes jeg har et godt navn. Ja, jeg kan rigtig godt lide mit navn, udbryder Rosa Lund og griner højt.
- Der var en gang en, der sagde til mig: ”Du er jo fucking Rosa Lund”, og så tænkte jeg bare, ja, det er jeg!
Sådan fortæller Rosa Lund, næstformand for Enhedslistens folketingsgruppe, med stort engagement i stemmen da TV 2 Kosmopol besøger hende i lejligheden på Nørrebro - så er vi ligesom i gang.
Det første, vi ser, da vi træder ind lejligheden er sko. Mange sko! Sko med høje hæle. Og det er der faktisk en særlig grund til.
Jeg følte, det var en dødsdom
Rosa Lund har sygdommen sclerose, og det har betydet, at hun i en periode var helt lam i det ene ben.
- Det der med at have høje hæle på, det er jo sådan lidt på lånt tid, forklarer Rosa Lund til TV 2 Kosmopol.
- Jeg har været lam i venstre ben, og det har jeg så genoptrænet. Så for mig er det en måde at tage kontrollen over mine ben, at jeg kan gå i høje hæle.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
"Jeg følte, det var en dødsdom"
Den nu 36-årige politiker var bare 23 år, da hun fik konstateret sclerose, en kronisk sygdom, der nedbryder dele af nervecellerne.
- Det var forfærdeligt. Jeg troede, at mit liv skulle slutte. Alle de ting, som de fleste unge går og forstiller sig, at der skal ske i ens liv: At man skal have en karriere, et parforhold, og nogle børn, alt det så jeg bare forsvinde.
- Jeg sad der på Rigshospitalet med et venstreben, der ikke virkede, og jeg havde fået den her diagnose. Jeg følte, det var en dødsdom.
Sygdommen kan i følge Scleroseforeningen variere meget. Nogle vil i lange periode ikke mærke noget til sygdommen. Andre oplever adskillige symptomer dagligt.
(Artiklen fortsætter efter videoen.)
For Rosa Lund er det vigtigt at fortsætte med at gå i høje sko.
- Det bliver jeg ved med så længe jeg kan. Jeg har svært ved at forestille mig ikke at skulle gå i høje hæle, siger hun med et stort smil.
Rosa Lunds sygdom har længe været under kontrol. En MR-scanning sidste vinter viste dog aktivitet i sygdommen.
Foto: Stine Sylvestersen/TV 2 Kosmopol
Lighed er en rød tråd
Rosa Lund har boet på Nørrebro hele sit liv. Det at vokse op på Nørrebro har givet hende blod på tanden i forhold til at kæmpe for lighed.
- Det er en bydel med stor ulighed. Dem, der har en anden hudfarve end mig, de oplever jo nogle andre ting for eksempel i mødet med politiet eller i mødet med arbejdsmarkedet.
Blå bog: Rosa Lund (EL)
• Folketingspolitiker valgt ind i Københavns Storkreds i 2015.
• Næstformand for Enhedslistens folketingsgruppe fra 2023.
• It-ordfører fra 2023.
• Integrationsordfører, retsordfører og udlændingeordfører fra 2019.
• 36 år og bosat på Nørrebro.
- Så jeg tror at det med at arbejde for mere lighed, det har jeg fået et bankende hjerte for, fordi jeg bor her.
Bandekrig udenfor vinduet
I øjeblikket er Rosa Lund meget optaget udfordringen med bandekrigen, som hun oplever på tæt hold. Rosa Lund er Enhedslistens retsordfører.
- Jeg bor jo nærmest midt i bandekonflikten, det foregår lige udenfor mine vinduer. Den bandekonflikt skal stoppes, for det skaber utryghed for københavnerne.
Rosa Lund tager os med til Nørrebro Parken, som fremstår rar og åben med legeplads og fodboldbaner og en masse børn og forældre.
Foto: Stine Sylvestersen/TV 2 Kosmopol
- Men, der er desværre også hashsalg og pushere. Jeg frygter, at hvis Pusher Street lukker, så vil man se endnu mere hashsalg her, og det vil betyde at man også flytter bandekrigen herud.
Hvad kan du stille op i forhold til bandekrigen?
- Vi arbejder for, at der blandt andet kommer en nærpolitistation her på Nørrebro. Vi arbejder også for at styrke de forebyggende indsatser for på den måde at stoppe fødekæden til banderne.
- Det gør man jo ved for eksempel ved at styrke foreningslivet.
Rosa Lund stopper op ved fodboldbanen, hvor Nørrebro United er i gang med at træne.
- Hvis man for eksempel giver flere unge mulighed for at spille fodbold, så er der færre unge, som ender med at stå på gadehjørnet, siger Rosa Lund, før det er tid til, at hun må sige farvel til os.
Hun skal nemlig hjem og i løbetøjet for at løbe endnu en tur rundt på Nørrebro.
- Det der med at have gang i den hele tiden, det er også en måde at give sygdommen en kæmpe fuckfinger på, slutter hun.
