Folketingspolitiker: "Jeg har mere end én gang fået et par på hovedet"

Som otte-årig blev Søren Søndergaard (EL) en novembernat pludselig vækket af sin mor. Han skulle komme ind i stuen med det samme og sætte sig, for der var sket noget vigtigt.

- Jeg kommer så ind i stuen, og så viser det sig, at det var den amerikanske præsident, John F. Kennedy, der var blevet myrdet i Dallas. Det var faktisk mit første politiske minde.

Sådan fortæller Enhedslistens Søren Søndergaard, da TV 2 Kosmopol er på besøg i huset i Gladsaxe, hvor han bor med sin hustru.

Hans interesse for politik blev vakt den novembernat i 1963, og den har været der lige siden.

- Jeg har altid interesseret mig for politik, fordi det har været en del af vores barndomshjem, med samtaler, bøger og diskussioner.

Andre oplevelser fra barndommen er knap så mindeværdige. Hvis Søren Søndergaard for eksempel ikke kunne sine salmevers i skolen, så vankede der øjeblikkelig straf.

- Jeg har da mere end én gang fået et par på hovedet. Altså at blive løftet op i de små hår bag ørerne, og når man så var helt oppe at stå på tæerne, blev der givet slip. Og så blev der slået med den anden hånd.

- Det var en anden tid, siger Søren Søndergaard - og dét var det. Det var nemlig tilladt at slå børnene i skolen dengang. Først i 1967 blev korporlig afstraffelse i danske skoler afskaffet.

- For os var det et kæmpe fremskridt, da spanskrøret, som man kunne blive idømt straf til oppe på inspektørens kontor, blev afskaffet.

- Og for mig personligt var det derfor også en kæmpe dag, da jeg som medlem af Folketinget mange år senere, var med til at afskaffe det, der hed revselsesretten, altså retten til at banke sine egne børn.

Ville have fri 1. maj

Som teenager i 1969 var Søren Søndergaard bannerfører for et mindre elevoprør på sin skole i Vangede i Gentofte Kommune.

Han igangsatte en kampagne for at få fri 1. maj, på arbejdernes internationale kampdag, ligesom eleverne i København.

- Vi var nogle elever, der satte plakater op, fordi vi syntes, det var for dårligt, at man havde fri i København, men vi havde ikke fri i Gentofte. Vi ville jo også godt til 1. maj.

Eleverne satte plakater op om natten, hvor de opfordrede folk til at blive udenfor efter spisefrikvarteret 1. maj.

- Jeg ved ikke, hvor store forhåbninger vi havde, men der var virkelig bred opbakning! Der sad 300-400 elever i skolegården og nægtede at gå op til undervisning.

- Der blev noget panik, fordi der var nogle, der ville gå op at snakke med lærerne, som så låste sig inde på lærerværelset. Ikke fordi stemningen var sådan, at der var nogen der ville have gjort noget, men det var bare en helt uvant situation, at eleverne i hundredvis på den måde demonstrerede deres egen vilje.

- Det var en tid, hvor man udfordrede autoriteterne, fortæller Søren Søndergaard om tiden i slut-tresserne.

Søren Søndergaard var med til at danne Enhedslisten tilbage i 1989, men når der bliver udskrevet valg næste gang, er det slut med arbejdet i Folketinget.

Både på grund af Enhedslistens rotationsregler, men også fordi Søren Søndergaard nu er 68 år.

- Nu har jeg nået den alder, hvor man er pensionsmoden, ikke? Og det vil sige, der skal unge og friske kræfter til, siger han.

159 mennesker omkom

Du har været med længe. Hvad er du mest stolt af at have holdt fast i?

- Jeg er stolt af, at jeg siden 1997 har været aktiv for, at der skulle være en undersøgelse af den mordbrand, der var på Scandinavian Star i 1990, hvor 159 mennesker blev brændt op.

- Det har mange gange været svært. Det har mange gange været udsigtsløst. Men jeg har været en af dem, som har holdt ud.

- Jeg er stolt af, at der nu endelig kommer en rapport, som kigger den situation efter i detaljerne, slutter Søren Søndergaard.