I starten var det strictly business. Alene transaktionelt: Jeg bestilte en sandwich, og Sadan lavede den.
De første mange gange med den brummende pizzaovn i det rungende lokale på Gammel Kongevej som ensomt lydtæppe.
I takt med loyale bestillinger – altid en sandwich på durumbrød med artiskok, kartofler, mozzarella og ja tak til chiliolien – fulgte en gængs chit-chat.
Om vejret. Om coronavirus, nedlukningen, de mundbind, vi nu skulle have på. Om loppemarkedet ved rådhuset. Om stigende elpriser og inflation. Emner, der blev færdigdebatteret på relativt få sætninger.
Sådan gentog interaktionen sig vel en 80-90 gange, altid i forbindelse med weekendarbejde, hvor kantinen på mit arbejde er lukket. Men da jeg trådte ind i butikken en lørdag i februar, havde noget ændret sig.
Jovist, Sadan var stadig den smilende, skulderbrede mand, der kunne lave din sandwich på cirka seks minutter uden så meget pis. Men der var poser under øjnene, og menukortets prislister var plastret til med hvid overdækningstape, der røbede de nye tider.
- Jeg kan godt sige dig, min ven, det er ikke sjovt. Det er det ikke, sagde Sadan og sukkede dybt.
For det første var der den stigende konkurrence fra andre, nye spisesteder, der en for en var poppet op rundt om hans biks. Og så var der huslejen, som netop var blevet sat op med omkring 5.000 kroner om måneden ved indgangen til februar, fortalte han.
- Jeg er her nu, men jeg ved ikke, om jeg også er her i næste måned.
Døende handelsgader
Skulle Sadan ende med at rømme sin lille forretning, vil han slutte sig til en stadig stigende tendens. Ikke bare på Gammel Kongevej, men i hele hovedstaden.
Mængden af tomme butikker langs Københavns og Frederiksbergs engang så eftertragtede handelsgader er nemlig på et historisk højt niveau.
For nylig udgav Københavns Kommune en diger analyse, der viser, at samtlige kommunens ti bydele i dag har færre butikker, end i 2014, hvor man sidst lavede en lignende kortlægning.
Det kan aflæses på mængden af tomme butiksfacader. Og nogle områder er hårdere ramt end andre.
Langs det indre Københavns gængse butiksgader var antallet af tomme butikker i december sidste år - da data til analysen blev indsamlet – oppe på 221. Det er en fordobling i forhold til 2014, hvor fem procent af butikkerne stod i tomgang. I dag er 11 procent af butikkerne i Indre By tomme - og langs Strøget og Købmagergade står hver syvende butik i tomgang.
Mønsteret er langt hen ad vejen det samme, hvis man ser på mange andre af Københavns såkaldte bymidter (med det forstås sammenhængende handelsgader i de forskellige bydele). Alle steder på nær langs Frederikssundsvej i Nordvest er der sket en stigning i butikstomgangen.
Også langs Gammel Kongevej på Frederiksberg, hvor Sadan har sit pizzeria.
For nylig gik avisen FrederiksbergLiv en tur ned ad den centrale handelsgade flankeret af viceborgmester Lone Loklindt (RV) og kunne konstatere mindst 13 tomme butikker alene på Gammel Kongevej.
- Det er tid til en alvorlig snak om vores handelsgader. Frederiksberg er dybt afhængig af, at vi har et levende handelsliv, der giver byen puls. Vi bryster os af at være en '15 minutters by', hvor alt er inden for kort afstand, men det trues, hvis butikkerne ikke kan få tingene til at køre rundt, lød det fra Lone Loklindt til FrederiksbergLiv.
Negativ spiral
I modsætning til Københavns Kommune har Frederiksberg Kommune ikke en dugfrisk opgørelse over butikstomgang, men den seneste såkaldte detailhandelsanalyse fra november 2020 viste dengang, at antallet af butikker i enklaven var faldet med 14 procent på 12 år.
I november måned skrev TV 2, hvordan nye tal for salg og udlejning af erhvervslokaler viste, hvordan der var markant flere butikslokaler i udbud – med andre ord tomme. Særligt slemt stod det til i Københavns bymidte, viste tallene.
Ser man ud over hovedstadens grænser, er problematikken også velkendt. Mange vil nok forbinde udtrykket butiksdød med søvnige købstæder i provinsen.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Formular
_
I en rundspørge, som DetailWatch netop har lavet hos landets kommuner, svarer 40 procent, at problemet med butiksdød er blevet større de seneste år.
Og nå ja, så har tal fra Danmarks Statistik også vist, at 2023 bød på det højeste antal konkurser siden 2010, og at handelsbranchen udgjorde den klart største andel af konkurserne – og at Region Hovedstaden tegnede sig for en tredjedel af alle konkurser.
Med andre ord: Butikslivet er presset i hovedstaden.
Hvis det i højere grad er en dyr kop kaffe og nichebageren, der rykker ind i byen, så henvender det sig til en velbjærget del af befolkningen
Onlinehandel og genbrugstrends
Flere tomme butiksfacader er the new normal og formentlig noget, vi skal vænne os til i bybilledet.
Hvordan er det kommet så vidt?
Selv peger Københavns Kommune i sin analyse på stigende onlinehandel som en medvirkende faktor, og det er erhvervsorganisationen for små og mellemstore virksomheder, SMVdanmark, enig i.
- En af de største faktorer er internethandlen. Det har gjort konkurrencen barsk, og derfor kan man godt stille spørgsmål ved, hvor let det er at have butik i en by som København, har Thomas Gress, seniorøkonom i SMVdanmark, tidligere sagt til Berlingske.
Onlinehandel er dog ikke den eneste forklaring.
Københavns Kommune skriver i sin analyse også, at ”klima- og bæredygtighedsdagsordenen fået et helt andet fokus også i detailhandelen”. Det kan blandt andet ses på antallet af mærkevaretøjbutikker, der svinder ind i bybilledet.
Her er en medvirkende faktor ifølge kommunen, at flere shopper genbrugstøj – enten online, i genbrugsbutikker eller på loppemarkeder – og at københavnerne helt generelt køber og sælger flere genbrugsvarer end tidligere.
Og så er der måltidskasserne, der har vundet indpas og erstattet en del indkøb i supermarkeder, mens dagligvarekæder som Coop og Føtex i stigende grad konkurrer med nemlig.com om levering til døren.
Den tendens vil kun stige i fremtiden, vurderer kommunen og skriver, at ”e-handel med dagligvarer i dag udgør omkring tre procent af den samlede omsætning, og at e-handelen om 10 år vil udgøre cirka ti procent af det samlede dagligvaremarked i København”.
Gentrificering i butiksform
Der er dog en slags butik, der vækster.
For hvor vareforretninger er i markant tilbagegang, rykker servicefunktioner og såkaldte "oplevelsesforretninger" ind.
Tænk spisesteder og kaffebarer, men også wellness- og skønhedsbehandlingssteder eller keramikværksteder og kreative workshops.
Kultur- og underholdningstilbud er også stigende. Tænk gallerier, escape rooms, små teatre og så videre.
Spørgsmålet er så, hvad et faldende antal varebutikker, men et stigende antal service- og oplevelsesforretninger gør ved vores by.
Spørger man Carsten Jahn Hansen, der er lektor i byudvikling og byplanlægning ved Aalborg Universitet, ændrer den hastigt forandrende butikssammensætning byens udtryk. Når oplevelses- og underholdningsorienterede forretninger rykker ind, forandres byens midte til det, Carsten Jahn Hansen kalder for ”fritids- og opholdsbyer”.
- Så bliver spørgsmålet, om der er plads, tid og råd til al den oplevelsesaktivitet, og om vi som indbyggere kommer til at opfatte det som en reduktion af, hvad byen egentlig kan eller skal. Ønsker vi egentlig den udvikling i byens identitet, eller går vi også glip af en mangfoldighed og en variation, som vi påskønnede, når de små butikker lukker på stribe?, spørger han.
Slagsiden, påpeger lektoren, kan blive større ulighed og stigende segregering.
- Hvis vores handelsområder i højere grad bliver erstattet med ”fritidsbyen”, kan det medvirke til at forstærke sociale uligheder – det vil sige en del af det, vi kalder for gentrificering, altså at vores større byer bliver dyrere og dyrere for os at leve i, siger Carsten Jahn Hansen til TV 2 Kosmopol og fortsætter:
- Hvis det i højere grad er en dyr kop kaffe og nichebageren, der rykker ind i byen, så henvender det sig til en velbjærget del af befolkningen. Så kan det medvirke til, at der opstår dele af byen, hvor visse samfundslag ikke rigtig får gøremål.
Nye naboer
Ved siden af Sadans hul-i-væggen takeaway pizzeria er der gang i den.
Folk står side om side iført yogabukser og y2k-tøj i kø helt hen til døråbningen. Klientellet er ungt og slankt.
Der bliver langet smoothies funderet på økologisk açaí – tilsyneladende den første butik af sin slags i Skandinavien - over disken i en lind strøm til helsebevidste kunder, sultne efter superfood.
Service, wellness og oplevelse i én butik, der slog dørene op for to måneder siden.
Før lå der en lille forretning, der solgte håndlavet keramik, smykker og tekstil fra Tyrkiet. Sidste år kom klistermærkerne op at hænge i vinduespartiet. Ophørsudsalg, stod der.
Jeg spørger Sadan, hvem hans nye nabo er.
- Jeg ved det ikke. Det er sådan et eller andet… ja.
Han ruller med øjnene og spørger, om jeg også skal have hvidløgsolien på i dag. Det skal jeg.
Min næste weekendvagt er om tre ugers tid engang i den kommende måned, så vi ses nok først der, siger jeg til ham og lader ham vide, at jeg håber, at hans pizzeria fortsat er der til den tid.
- Det håber jeg også, svarer Sadan.
