TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Ronald har boet 13 år i en campingvogn: “Her kan jeg leve mit eget lykkelige liv”

Det var ikke af lyst, at Ronald Lindkvist for 13 år siden flyttede ind i en campingvogn i Dragør. Alligevel har han ikke i sinde at flytte derfra igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Nogle ferierer på campingpladser, andre bor der hele året. En af dem er Ronald Lindkvist.
Foto: TV 2 Lorry / Søren Schousgaard

Der er højt til himlen, kort til vandet, og en halv time til hovedstaden – og så ligger huslejen på 1.500 kroner om måneden.

Man får lyst til at kalde stedet for en by i byen, selvom den rette betegnelse er en campingplads. Én campingplads som Ronald Lindkvist på 56 kalder sit hjem.

Han er langt fra den eneste dansker, der har valgt at bo på denne måde. Ifølge en opgørelse som TV 2 lavede i 2020, så er der mindst 47 campingpladser i Danmark, hvor folk bor hele året rundt.

Det er dog ikke alle, der vil betegne det at bo i en campingvogn som et hjem.

For som TV 2 Kosmopol kunne fortælle i starten af september, så er beboerne på Copenhagen Camping i Dragør, af analyseinstituttet VIVE, blevet opgjort som hjemløse i den seneste hjemløserapport.

Men er man hjemløs, hvis man har valgt at bosætte sig på en campingplads? Og hvem er de mennesker, som vælger at leve deres liv, der hvor vi andre tager på ferie?

Det har vi spurgt nogle af campingpladsens beboere om.

Derfor kan du herunder møde mediemanden, der gik fallit, eller du kan klikke her, og læse om butikschefen der ønskede et anderledes liv.

Der er orden i sagerne på Copenhagen Camping. Græsset skal slås, haverne holdes, og skraldet smides ud.
Foto: TV 2 Lorry / Søren Schousgaard

Jeg er simpelthen så glad for at bo her

På Bonnies plads nr. 66 på Copenhagen Camping står der en campingvogn af ældre dato. Hjulene er klodset op på et par fliser, og det har de været de sidste 13 år.

Der har sikkert været en tid, hvor hjulene var i kontakt med den asfalt, de blev skabt til. En tid hvor de i weekender og ferier trillede fra kyst til kyst, fra plads til plads.

Sådan er det ikke mere.

I dag fungerer den hvide campingvogn med de rødbrune striber ikke længere som en feriebolig, men som et hjem.

Her bor Ronald Lindkvist, og det har han gjort siden 2009.

Jeg er simpelthen så glad for at bo her, og det bliver bedre og bedre i takt med, at træerne og venskaberne herude vokser.

— Ronald Lindkvist

- Jeg er simpelthen så glad for at bo her, og det bliver bedre og bedre i takt med, at træerne og venskaberne herude vokser, fortæller Ronald Lindkvist.

Når man træder ind i forteltet, som står i forlængelse af Ronald Lindkvists campingvogn, så glemmer man hurtigt, at han bor bag en teltdug. Her er sofa, fjernsyn, garderobe og trægulv.

Man glemmer næsten helt, at man er i et telt, når man besøger Ronald Lindkvists stue.
Foto: TV 2 Lorry / Søren Schousgaard

På den anden side af de store plastvinduer som giver lys til stuen, ligger hans hyggelige lille have.

Der finder man, under den blå himmel, et bord med to stole og et halvfuldt askebæger, et utal af velpassede potteplanter og to flotte træer med en hængekøje imellem.

Snoren som hængekøjen er spændt op med er over årene blevet omsluttet det træ, den hænger i.

- Naturen finder sgu altid en vej, griner Ronald Lindkvist.

Det ses tydeligt, hvordan Ronald Lindkvists hængekøje har hængt lidt længere end en enkelt ferieuge.
Foto: TV 2 Lorry / Søren Schousgaard

Det at være tæt på naturen er noget af det, som han holder allermest af ved hans hjem.

- Jeg kan godt lide at gå i bare tæer i min have. Jeg får græs mellem tæerne og kontakt til jordkloden, siger Ronald Lindkvist.

Men det er ikke kun naturen, han er tæt på, han er også omgivet af gode naboer.

Det er ikke fordi, vi hele tiden render hinanden på dørene, men alle har et øje på hinanden. Man får en form for social bevidsthed af at bo herude.

— Ronald Lindkvist

- Det er ikke fordi, vi hele tiden render hinanden på dørene, men alle har et øje på hinanden. Man får en form for social bevidsthed af at bo herude, fortæller Ronald Lindkvist.

Der er dog en ting, som han savner i sit liv på campingpladsen.

- Jeg tror, de fleste tager det at have rindende vand for givet. Det er altså noget nemmere at få tørret bordet af, når man har vand i hanen fremfor at skulle hente det i toiletbygningen, fortæller Ronald Lindkvist grinende.

Hver enkelt ejendel var en sten på mine skuldre

På trods af manglen på rindende vand, så mener Ronald Lindkvist alligevel, at han her på campingpladsen har, hvad han har brug for. Et simpelt liv, der står i stærk kontrast, til dengang han boede i København.

- Dengang troede jeg, at materielle goder var vejen til et lykkeligt liv, så jeg havde det hele. Den fedeste lejlighed på Skydebanegade og alle de rigtige møbler. Men det gik op for mig, at hver enkel ejendel var en sten på mine skuldre, fortæller Ronald Lindkvist.

Selvom han i dag ikke kan forestille sig at bo andre steder, så var det ikke af lyst, at han endte her blandt turister, teltpløkker og tyske autocampere.

For tilbage i slut 00’erne faldt Ronald Lindkvists tilværelse fra hinanden, og hans liv som succesfuld mediemand i København blev byttet ud med livet her på Copenhagen Camping.

Må man bo på en campingplads?

Det er i Danmark ikke lovligt at bo fast på en campingplads.

For ifølge campingreglementet, som sætter rammerne for de danske campingpladser, er der strenge regler for vintercampering.

En campingplads må således kun holde vinteråbent, hvis kommunen har givet dispensation til det.

Selv hvis en campingplads, som eksempelvis Copenhagen Camping, har fået lov til at holde vinteråbent, betyder det ikke, at folk må bosætte sig der.

Det er nemlig kun tilladt at tage kortvarige ophold i vintersæsonen, som strækker sig fra den 1. november til den 28. februar. Et kortvarigt ophold defineres i campingreglementet som værende 15 til 20 dage.

Det er altså ikke lovligt at opholde sig året rundt på en campingplads.


I kølvandet på VIVE's hjemløserapport er Dragør Kommune blevet opmærksomme på de mange beboere på Copenhagen Camping. TV 2 Lorry har derfor spurgt borgmester Kenneth Gøtterup, hvordan han forholder sig til den lille by i byen. 


- Det er ikke nødvendigvis et problem, men vi skal have belyst, hvorfor folk bor der. Jeg kan jo blot at se, at omkring 100 mennesker har adresse derude, og derfor er vi nødt til at se på, hvad der kan være af potentielle konsekvenser for kommunen. Men vi arbejder ikke med et mål om, at de skal smides ud, siger borgmesteren i Dragør kommune, Kenneth Gøtterup (K), til TV 2 Lorry. 

Fra husbåd til husvild

Ronald Lindkvist har altid arbejdet indenfor medierne. Som filmanmelder, såvel som videoproducent, og han var god til det. Så god at han i midt 00’erne valgte at frasige sig sikkerheden ved en fastansættelse.

- Jeg startede mit eget produktionsselskab og investerede en pokkers masse penge i gear og mennesker, for jeg fik hurtigt så mange opgaver, at jeg måtte hyre ekstern arbejdskraft ind, siger Ronald Lindkvist.

Et par år senere blev han tilbudt at leje sig ind på en husbåd.

Han greb muligheden og underskrev lejekontrakten. Det skulle vise sig at blive en skæbnesvanger beslutning.

For lejekontrakten forpligtigede ham på alt vedligehold af båden. En båd som viste sig at være slemt misligholdt.

Pengene fossede ud af lommerne, og Ronald Lindkvist røg i konflikt med udlejeren, som, han følte, havde bondefanget ham.

- Jeg var mindre og mindre til stede på arbejdet, da husbåden tog alt min energi. Jeg kunne simpelthen ikke være i mit arbejde, fordi jeg havde den her uligevægt i mit liv, i forhold til ham der havde husbåden. Det var en uretfærdighed, der blev begået mod mig, og det kunne jeg ikke rumme, siger Ronald Lindkvist.

Hen over det års tid, hvor han boede på båden, smuldrede hans liv og virksomhed langsomt for øjnene af ham.

Hvert sekund af min eksistens var fyldt af den konflikt. Selv når jeg sov, havde jeg mareridt om det.

— Ronald Lindkvist

- Hvert sekund af min eksistens var fyldt af den konflikt. Selv når jeg sov, havde jeg mareridt om det. Jeg kunne simpelthen ikke rumme andet i mit sind, siger Ronald Lindkvist.

Til sidst var der hverken penge til husleje, lønninger eller vedligehold af båden, og udlejeren stævnede derfor Ronald Lindkvist. TV 2 Lorry har ikke haft mulighed for at se dokumentation herfor.

Det resulterede i, at den tidligere så succesfulde mediemand pludselig stod med en stor gæld.

Uden tag over hovedet og penge på lommen var det snævert med muligheder for et nyt hjem.

Men Ronald Lindkvist fandt en løsning. En løsning ved navn Copenhagen Camping.

En billig husleje og et universelt lægemiddel

Det var ikke nogen mirakelkur at flytte ud på campingpladsen, men det gav ham forudsætningerne for at komme på fode igen.

For det første så var huslejen til at betale, med de penge som han tjente på forskelligt forefaldende arbejde, men endnu vigtigere så var der ro, fred og natur.

Det var godt for mig at komme herud og være tæt på naturen. Det er jo et universelt lægemiddel.

— Ronald Lindkvist

- Det var godt for mig at komme herud og være tæt på naturen. Det er jo et universelt lægemiddel. Mit sind var revet op, dengang jeg flyttede herud, og jeg var meget sårbar. Men her har jeg fået den tid, det har krævet, for at jeg kunne komme oven på igen, siger Ronald Lindkvist.

Der er ikke mangel på hverken blå himmel eller potteplanter i Ronald Lindkvists have.
Foto: TV 2 Lorry / Søren Schousgaard

På trods af de gode forudsætninger så tog det tæt på et årti, før han følte sig tilpas igen.

- Du kan ikke rigtig slå op i en facitliste og se, hvor lang tid det tager at kæmpe sig ud af et sort hul, siger Ronald Lindkvist.

I dag har han dog fundet lys i livet igen.

Han har kæmpet sig ud af sin gæld, og han er gået i gang med at uddanne sig til truckfører.

Når han ikke er i skole, bruger han tiden på sine potteplanter, i sin hængekøje eller i den stue han har indrettet i sit fortelt, og når solen sænker sig under horisonten, så smider han sig ind i campingvognens soveværelse.

Her på Copenhagen Camping har Ronald Lindkvist alt, hvad han har brug for.

- Her har jeg designet den virkelighed, som jeg har brug for, for at kunne være i livet, siger Ronald Lindkvist. 

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Netop afgjort: Robert Hansen kommer ikke ud til jul

Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix

Skuespilleren Robert Hansen skal være varetægtsfængslet hen over julen. Det rapporterer eb.dk fra et retsmøde i Københavns Byret. Han sigtes for vold.

- Jeg synes, det er en ærgerlig og unødvendig ting, at Robert han skal sidde varetægtsfængslet hen over jul og nytår, siger skuespillerens forsvarsadvokat, Erbil Kaya, til Ekstra Bladet. 

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Over 1.000 har fået dobbelt straf på Christiania

Den 6. april i år gravede christianitter Pusher Street op og det blev begyndelsen på enden på den berygtede gade.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere end 1000 mennesker har fået en fordobling af den normale straf, fordi de har besiddet eller solgt hash på og ved Christiania.

Det er sket, efter at Københavns Politi besluttede at indføre en såkaldt skærpet strafzone i området. Zonen blev indført 10. januar i år.

Frem til 4. november i år er der rejst i alt 1689 sigtelser, der er omfattet af strafskærpelsen. Det fremgår af en aktindsigt fra Københavns Politi som Ritzau har søgt.

I politiets operative specialafdeling vurderer chefen, vicepolitiinspektør Simon Hansen, at den dobbelte straf i sig selv har haft en præventiv effekt.

- Vi har hørt, at nogle ikke gider mere, når de har udsigt til mange måneder i fængsel, siger Simon Hansen. Men den dobbelte straf er kun et af flere redskaber, bemærker han.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Vejdirektoratet: Sådan bliver juletrafikken

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Skadedyrbekæmper igennem 45 år har ikke oplevet noget så voldsomt før

Man kan helt ufrivilligt give rotterne et godt levegrundlag i kloakken.
Foto: Kim Drud / Rottefængeren Aps

Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024. Derfor vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne.

Og det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.

Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.

Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Psykisk mistrivsel fylder i julen hos Børnetelefonen

Arkivfoto: Noget af det, der også fylder i juledagene, er problemer i kategorien "forholdet mellem barn og forældre". I 2023 udgjorde den kategori 19 procent af henvendelserne i perioden 23. december til 31. december.
Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Børnetelefonen og HØRT forventer at få travlt i juledagene med opkald fra børn og unge, for hvem juledagene sværere at komme igennem.

Børns Vilkår oplever en stigning i andelen af henvendelser, som omhandler psykisk mistrivsel. Fra 2021 til 2023 er andelen steget fra 22,4 procent til 28,8 procent.

Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår, som Børnetelefonen og HØRT hører under, oplyser, at spiseforstyrrelser kan være svære at håndtere i julen.

- Der er en del unge, der kæmper med spiseforstyrrelser, og der kan være nogle forventninger om, at der skal spises store mængder mad sammen. Og det kan give anledning til konflikter i nogle af familierne, siger Kjeldahl.

Derudover er der nogle skilsmissefamilier, som vælger at holde jul sammen, men ikke formår at holde den gode stemning, uddyber han.

Rasmus Kjeldahl nævner også, at der bliver åbnet mange øl og flasker med rødvin i julen, hvilket kan få det til at kamme over og føre til omsorgssvigt i familierne.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Resistent hudsvamp fra Asien spreder sig i Danmark

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Det begynder som en lille rød plamage på huden, og så vokser det udad i en ringformet zone med skæl på.

Sådan beskriver Ditte Marie Saunte, overlæge på Herlev og Gentofte Hospital og formand for Europæiske Hudlægers Svampeudvalg, en resistent hudsvamp, der er dukket op i Danmark.

Der er tale om svampen "Trichophyton mentagrophytes genotype 8". Den stammer fra Asien, og det første tilfælde af svampen i Danmark blev opdaget i 2018.

Svampen er resistent overfor det mest anvendte svampemiddel. Det gør den svær at behandle. Tilmed spreder den sig hurtigt til store dele af kroppen.

- Nogle patienter vågner om natten på grund af kløe, så det påvirker deres livskvalitet. Og så er det socialt hæmmende, siger Saunte.

Udover det udbredte udslæt, og at den spreder sig hurtigt, er svampen ikke farlig, tilføjer Ditte Marie Saunte. Hun understreger, at de danske tilstande "heldigvis" er et godt stykke fra den epidemi, man ser i Asien.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Politiet finder større mængde fyrværkeri i garage

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Nordsjællands Politi har lørdag aften fundet en større mængde fyrværkeri i en garage i Gentofte.

Det oplyser vagtchef Rune Mandrup til TV 2 Kosmopol.

- Der er mere, end den normale forbruger har, og hvad der er lovligt at have, men der ikke tale om hele paller. Nu skal vi have beredskabet herud, så vi kan få registreret det, siger han.

Han oplyser videre, at det ikke har været nødvendigt hverken at evakuere beboere i nærheden eller tilkalde forsvarets ammunitionsrydningstjeneste i forbindelse med fundet.

- Det ligner umiddelbart fyrværkeri til forbrugermarkedet, så der er altså ikke tale om kanonslag eller lignende.

Politiet har hverken sigtet eller anholdt nogen i sagen, men de er i kontakt med ejeren af garagen.

De vil være til stede på adressen nogle timer endnu.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google