TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.
Seneste nyt
I disse kommuner er salget af elbiler steget mest i 2024
Mere end halvdelen af alle nye solgte biler i det forgangne år har været elbiler.
Det skriver Sjællandske Nyheder på baggrund af tal fra Mobility Danmark.
Der er dog store forskelle på, hvor meget salget af elbiler er vokset på tværs af kommunerne.
I Ishøj Kommune er salget steget med hele 124,2 procent fra 161 solgte elbiler i 2023 til 361 i år, og det er dermed den kommune i TV 2 Kosmopols sendeområde, hvor salget har oplevet den største procentvise stigning.
På andenpladsen kommer Herlev med en stigning på 73,2 procent, og på tredjepladsen ligger Halsnæs med 53,9 procent.
Målt i absolutte tal er der blevet solgt flest elbiler i København - 6383 styks. Det er en stigning på 45,9 procent i forhold til 2023.
Del denne artikel
Tysk par tog hele vejen til Nordsjællandsk fyrtårn for at forevige kærligheden
Det sydtyske par Kerstin Sprafke og Jan Sprafke er helt vilde med fyrtårne.
Så vilde at de har taget turen helt nede fra den sydlige del af vores tyske naboland og her op til Nakkehoved fyr i Nordsjælland.
De har dog ikke tilbagelagt den lange rejse blot for at se det 252 år gamle fyrtårn.
Nej de har taget turen for at blive gift i fyret og på den måde blive en del af stedets historie. De blev derfor i dag klokken 13 udråbt til mand og kone i 21 meters højde.
Og de er faktisk ikke det eneste udenlandske par, der har ønsket at forevige kærligheden i fyrtårnet, som hører under Museum Nordsjælland.
Hvert år bliver der viet et sted mellem fem og ti udenlandske par i toppen af tårnet. Det oplyser Museum Nordsjælland til TV 2 Kosmopol.
Del denne artikel
Har du også undret dig? Derfor lyser himlen over København i et orange skær
I de seneste par dage har flere borgere på Østerbro undret sig over et orange lys på himlen. Nu er forklaringen fundet.
Brøndby ansætter ny fodbolddirektør
Efter lang ventetid har superligaklubben Brøndby fundet sin nye fodbolddirektør.
Klubben har ansat den 39-årige tysker Benjamin Schmedes, oplyser klubben i en selskabsmeddelelse.
Han afløser Carsten V. Jensen, der blev fyret i jobbet den 8. oktober.
Senest var Benjamin Schmedes teknisk direktør i hollandske Vitesse Arnhem, og inden da var han sportsdirektør i VfL Osnabrück, hvor han var med til at sikre klubben oprykning til 2. Bundesliga.
Del denne artikel
Har du styr på dem? Her er nogle af de nye love, der træder i kraft 1. januar
Det nye år byder på ny flyafgift og en lovændring, der skal få flere til at tage stilling til organdonation.
17-årig dreng får straksdom for kniv i nattelivet
En dreng på 17 år blev søndag idømt en straksdom på 40 dages fængsel for besiddelse af kniv og et afbrækket støtteben til en cykel.
Det skriver anklagemyndigheden ved Københavns Politi på X.
Straksdommen falder efter, at drengen natten til søndag blev truffet og visiteret i nattelivet i Indre By i København.
Del denne artikel
Du spørger. Vi undersøger: Her kommer jeres 10 favoritter fra 2024
Hver dag deler I jeres undren og viden om livet i hovedstads-området med os på TV 2 Kosmopol. Det har skabt original journalistik, som vi ikke ville have kunnet lave uden jer.
Håndgranat blev gravet ned før kioskangreb under bandekrig
Et netværk af personer fra banden Loyal To Familia (LTF) deltog ifølge anklagemyndigheden, da en håndgranat i dagene før nytårsaften sidste år blev fragtet fra Næstved til København og sprængt i en kiosk.
Ved sprængningen blev en 19-årig mand alvorligt såret, og nu har anklagemyndigheden rejst tiltale mod to teenagere i sagen.
De tiltalte er henholdsvis 16 og 19 år og er begge anklaget for at medvirke til drabsforsøg som led i en verserende konflikt mellem LTF på den ene side og rockergruppen Hells Angels på den anden.
Sagen er blot en af flere, som relaterer sig til netop den konflikt, og fredag efter nytår tager Retten på Frederiksberg hul på sagen, som efter planen behandles over syv dage i alt.
De tiltalte nægter sig skyldige, men anklagemyndigheden mener, at de begge spillede en rolle i at fragte granaten fra Næstved til kiosken på Islevhusvej i Husum i København, hvor sagens offer blev ramt i både underben og hals af fragmenter fra granaten.
Del denne artikel
13-årig skød med ulovligt bomberør fra altan i København
Lørdag aften måtte politiet rykke ud til en adresse i Københavns nordvestkvarter, hvor en 13-årig affyrede bomberør fra sin altan.
Det skriver Københavns Politi på X.
Drengen holdt ifølge politiet bomberøret i hænderne, mens han affyrede det. Det er ikke tilladt at affyre fyrværkeri på andre dage end den 31. december og 1. januar. Ydermere var bomberøret ikke såkaldt CE-godkendt og dermed ulovligt, oplyser politikredsen.
- Det lykkedes at finde frem til en kiosk, som vi mistænkte havde solgt det ulovlige fyrværkeri. I et baglokale fandt vi flere kasser med de ulovlige bomberør, skriver Københavns Politi.
Ejeren af kiosken er derfor blevet sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven, mens de sociale myndigheder er inddraget i forhold til den 13-årige dreng.
Det er ikke første gang i denne måned, politiet har frataget ulovlige bomberør fra børn i Københavns nordvestkvarter. Tidligere på måneden rykkede betjente således også ud til børn i bydelen, der skød med den ulovlige type krudt.
Del denne artikel
Kommuner shopper kinesiske elbiler trods advarsel fra Mette F
Datatilsynet er bekymret over udsigten til flere elbiler i embedets medfør i de danske kommuner. Det er som, at vi aldrig bliver klogere, lyder det.