Kommuner shopper kinesiske elbiler trods advarsel fra Mette F

Xpeng, BYD, Nio Zeekr og Seres. Kært el-bilsbarn har mange navne. Og listen slutter bestemt ikke her.

El-biler fra hele verden vælter ind i Danmark, og det er især kommunerne, der shopper løs.

Danmarks statsminister påpegede ellers for få måneder siden i et interview med Politico under FN's generalforsamling i New York, at Europa er blevet for afhængig af Kina og skal arbejde for at gøre sig mere uafhængig af kinesiske produkter.

Et synspunkt, som hun langt fra står alene med, understreger hun i interviewet.

- Det er også de udmeldinger, vi hører fra EU-Kommissionen, sagde hun til Politico.

Elbils-producenten BYD har ellers for nylig vundet et stort udbud i Danmark, hvor Syddjurs kommune har købt 100 biler af modellen Dolphin. Og de er langt fra de eneste.

Tidligere i år valgte Holstebro kommune nemlig også Dolphin til at indgå i kommunens bilpark.

93 Dolphin-elbiler skal efter planen køre i den kommunale hjemmepleje allerede inden jul i år.

I alt har BYD indtil videre vundet kommunale udbud på cirka 500 elbiler – udover Holstebro og Syddjurs er det til kommuner som Rudersdal, Hillerød, Egedal, Høje Taastrup og Fredensborg, men også Region Midtjylland og Kriminalforsorgen er blandt kunderne.

Det gør BYD til den førende leverandør af elbiler til kommunerne.

Kinesiske indkøb skaber voldsom debat

Det er især aftalen fra 2020 om grøn omstilling af vejtransporten, hvor det med ændringen af registreringsafgiften blev mere attraktivt at købe grønne biler og i særdeleshed elbiler, der har sat fut i salget af elbiler.

I langt de fleste kommuner udgjorde elbiler tæt på halvdelen af nye biler i 2023 og i enkelte kommuner udgjorde elbiler helt op til næsten 60 procent af nye solgte biler, viser nye tal fra Skatteministeriet.

Og spørger man kommunerne selv, så er det primært den grønne omstilling og økonomien, som vægtes højt i udbuddene.

Men indkøbene af de kinesiske elbiler har skabt voldsom debat i kommunerne.

I de lokale medier tordner det frem med udmeldinger om, at man sender et uheldigt signal midt i en spændt verdenssituation med handelskrig mellem USA og Kina. Og mens EU er i fuld gang med en større undersøgelse af ulovlig kinesisk statsstøtte til el-bilerne, som giver dem favorable konkurrencevilkår.

På Syddjurs skriver brugere på det lokale medie Adresseavisens Facebook-side blandt andet:

- Vi er selv med til at fodre den hånd, der på et tidspunkt bliver så stor, at vi får et par lussinger af den, lyder fra en borger, og den næste stemmer i:

- Jeg har været imod indkøb af kinesiske varer i mindst 25 år og, at vore skattekroner skal støtte et diktatur - for det er det jo - finder jeg ganske usmagelig, skriver en anden borger.

- Vi er tilsyneladende stadig til falds for en kortsigtet gevinst. Hvorimod det kinesiske regime har tyve- og tredive-årsplaner. De tager en bid hver dag, slutter en tredje borger på Facebook-siden.

Også på rådhusene i kommunerne har indkøbene været debatteret. Men selv om flere partier bestemt ikke billiger indkøbene, så er den fælles linje, at kommuner ikke skal føre udenrigspolitik, og at indkøbene er sket gennem Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI).

Og her er BYD på listen over godkendte biler til stat og kommuner. Så de mange elbiler kan helt frit og lovligt indgå som en del af den kommunale flåde.

Det ærgrer i dén grad borgmester i Høje-Taastrup Kommune, Michael Ziegler.

- Jeg havde da helst set, at vi ikke fik kinesiske elbiler i kommunen. Men vi skal jo følge udbudsreglerne, siger han.

Dén holdning er han langt fra ene om. I Rudersdal Kommune siger borgmester Ann Sofie Orth, at man "naturligvis også følger den sikkerhedsmæssige udvikling, herunder ikke mindst Kinas ageren internationalt", og at hun på den baggrund også gerne så, at de kommunale udbudsregler blev ændret.

- Her må vi være ærlige og sige, at lovgivningen forhindrer os i at agere, som vi gerne ville. Vi er forundrede over, at det forholder sig sådan og efterlyser handling fra Regeringen og Folketinget, således at de kommunale udbud ikke binder os til leverandører af kinesiske elbiler, understreger hun.

Kommuner bliver dataansvarlige

Og der kan vente kommunerne en tung arbejdsbyrde, når de skal håndtere den store mængde data, som de nyindkøbte elbiler indsamler.

Sådan lyder det fra adjunkt og ph.d ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet Tanja Kammersgaard Christensen.

Hun påpeger udfordringerne med den såkaldte Chrome-sag, hvor indførelsen af Googles nye styresystem på landets folkeskoler fik Datatilsynet til at komme med påbud til kommunerne for ikke at have styr på den data, der via systemet blev indsamlet om eleverne og sendt videre til Google.

- Kommunerne bliver også dataansvarlige her i forbindelse med køb af el-bilerne. Det gælder behandling af alle de optagelser og al den data, som bilerne indsamler. Er de opmærksomme på det? Både at få slettet optagelser efterfølgende, som man skal ifølge databeskyttelsesreglerne, og hvad med tredjeparts-overførsler til Kina og USA? Er de opmærksomme på det, at de er ansvarlige for det? spørger Tanja Kammersgaard Christensen.

Hun tilføjer, at der venter kommunerne et omfattende stykke arbejde, hvis de skal overholde loven.

Hos den kinesiske elbils-producent BYD afviser man i den danske afdeling, at der er noget at frygte, når det gælder datasikkerheden i bilerne.

Direktør for BYD Danmark, Søren Møller skriver til TV 2, at man er "glad og stolt over at levere så mange biler til de danske kommuner". Han forsikrer, at BYD "naturligvis" overholder den til enhver tid gældende lovgivning.

- I Danmark er vi underlagt strenge regler og lovgivning, hvad angår databeskyttelse. GDPR-reglerne gælder alle virksomheder, der opererer i EU, uanset hvor de er etableret. Det betyder blandt andet, at BYD opbevarer sin data på servere i EU, understreger Søren Møller.

Han ønsker dog ikke at svare på, hvordan BYD mere specifikt håndterer det indsamlede datamateriale, hvem det bliver delt med, og hvad det bliver brugt til, men henviser til BYD Europe for yderligere spørgsmål.

USA på vej med forbud

Danmark og EU er ikke de eneste, som tilsyneladende rigtig gerne vil ud af afhængighedsforholdet til Kina. Det vil USA også gerne. Ikke kun på grund af de interne stridigheder og den igangværende handelskrig.

Men også fordi, at man er bekymret for, hvad de kinesiske el-biler indsamler af data om brugeren og ikke mindst omgivelserne. Og hvad de kan bruge det til – især overfor deres knap så gode venner.

I Kina har man nemlig en lov, der klart og tydeligt siger, at de kinesiske myndigheder til enhver tid kan kræve, at virksomheder giver information videre til myndighederne. Det betyder, at information, der er blevet delt via for eksempel en bils dataindsamling kan blive udleveret til den kinesiske stat.

Derfor barsler USA nu med et lovforslag, der skal forbyde både software og hardware fra Kina i biler, der kan kobles på internettet. Og det vil i realiteten sige alle de el-biler, der lige nu oversvømmer markedet i Europa.

Ingen har endnu for alvor undersøgt, hvad der sker med de data, som vi afgiver til bilerne – hvor bliver de sendt hen, hvem har adgang til dem, hvad bliver de brugt til? Det ved man stadig ikke ret meget om.

Og det gælder ikke kun de kinesiske el-biler – det gælder for så vidt alle de elbiler, der kommer ind på markedet lige nu.

Hvis man for eksempel tager den amerikansk-producerede Tesla, som i dag står i mange garager i Danmark og i hele Europa, så er den spækket med udstyr, der kan opfange selv den mindste aktivitet. Om det er tale, kørsel eller bevægelse.

Det har fået datatilsyn i flere europæiske lande til at reagere, og lige nu er det hollandske datatilsyn i gang med at undersøge, hvorvidt Tesla overholder lovgivningen i forhold til databeskyttelse og personfølsomme oplysninger. Indtil videre resulterede det sidste år i, at Tesla blev nødt til at deaktivere nogle af bilernes kamerafunktioner.

Og netop muligheden for at kunne bruge el-biler til at udspionere omgivelserne er man godt klar over i Kina. Her har det kinesiske styre forbudt elbiler fra Tesla at holde tæt på offentlige bygninger – af frygt for, at bilerne kan indsamle geografiske data og opsnappe vigtig information via de indbyggede kameraer.

Og som TV 2 tidligere har fortalt, så har man i Sverige deaktiveret dele af kommunikationssystemet i politiet og toldmyndighedernes biler, fordi der var frygt for, at nogen kunne lytte med og dermed misbruge interne og hemmeligstemplede oplysninger. Bilerne var fra bilproducenten Volvo - men med kinesisk indmad.

Efter TV 2s henvendelse fortæller Kriminalforsorgen i Danmark nu, at man nu vil undersøge de sikkerhedsmæssige udfordringer ved indkøb af elbiler. Kriminalforsorgen bekræfter, at BYD også har vundet et mindre udbud hos dem i foråret 2024. Præcist hvor mange biler det drejer sig om, kan man ikke oplyse.

- Sikkerhed – og herunder datasikkerhed – har højeste prioriteret for kriminalforsorgen. Kriminalforsorgens IT- og sikkerhedsenheder er derfor i gang med en analyse, der skal undersøge sikkerhedsperspektiverne forbundet med blandt andet indsamling af data i elbiler, lyder det i et skriftligt svar.

Kriminalforsorgen planlægger frem mod 2030 at udskifte flåden af godt 390 tjenestebiler til elbiler. Derudover følger udskiftningen af 110 transport- og udrykningskøretøjer.

Det danske forsvar overvejer skrappere regler

Herhjemme har vi ingen regler om brugen af el-biler tæt på offentlige bygninger eller til myndighedsbrug. Derfor er kommunerne frit stillede i forhold til at købe stort ind af kinesiske el-biler og bruge dem i embedets medfør. Og det giver løftede øjenbryn hos det danske datatilsyn, som holder meget øje med udviklingen.

- Vi er lidt ude i den samme diskussion som for otte år siden, da det danske telefonvæsen solgte al vores nationale telefoninfrastruktur til kinesiske Huawei, og der påpegede jeg de samme problemstillinger, så det er lidt ligesom om, at vi her i Danmark ikke rigtig bliver klogere, siger Allan Frank, it-sikkerhedsspecialist i Datatilsynet.

Det danske forsvar har dog efter fagbladet Ingeniøren har påpeget en række risici ved brugen af el-biler tæt på militære anlæg som kaserne, flåde- og flyvestationer, indført såkaldte tiltag, der skal dæmme op for eventuelle forsøg på spionage. Hvad tiltagene nøjagtigt går ud på, vil Forsvarskommandoen af sikkerhedsmæssige årsager ikke svare på. Til gengæld er der klare regler for brugen af mobiltelefon eller håndholdt kamera.

- Hvis jeg var oberst i det danske militær, ville jeg forbyde mine mine medarbejdere at køre i en elbil. Uanset hvilket land, den kom fra. Det er simpelthen for risikabelt med alt de udstyr slået til. Det er for nemt at få adgang til de oplysninger, som bilen indsamler, understreger Allan Frank.

Frygten er, at elbilerne kan indsamle datamateriale med detaljer omkring kritisk infrastruktur i Danmark – og måske senere bruge den viden til enten at lytte med eller hacke sig ind og lægge store dele af for eksempel elnettet ned og dermed slukke for strømmen. Eller lægge telefonnet eller trafikale knudepunkter helt ned.

- Jeg er forundret over, hvor lidt opmærksomhed temaerne omkring overvågning og dataindsamling har fået i samfundet. Vi har jo kendt til udfordringerne i årevis og har ikke formået at håndtere dem ordentligt. Og de er kun taget til i omfang, siger advokat Christian Wiese Svanberg.

Han rådgiver til daglig virksomheder og myndigheder om databeskyttelsesretten. Med tyve års erfaring på området, herunder ansættelse i Datatilsynet og Justitsministeriet, chef for Rigspolitiets Center for Databeskyttelse og afdelingschef i Forsvarets Efterretningstjeneste, har han set utallige eksempler på, hvor let det er at få fat i de oplysninger, man vil have.  

- Det er ikke et spørgsmål om, om ondsindede aktører kan udnytte for eksempel data, som de kan tilgå i eller fra deres land. Det er et spørgsmål om, hvornår de vælger at gøre det, siger Christian Wiese Svanberg.

Danmark er et vigtigt mål

Han mener slet ikke, at vi tager sikkerhedstruslen alvorligt nok i en tid, hvor digital krigsførelse er på fremmarch. Og det gælder ikke kun myndighederne, staten og virksomheder.

- Det er vigtigt at sige, at ikke alt er farligt. Men vi skal være langt mere modne til at risiko-vurdere. Før var det kameraer og routere, vi talte om. Nu er det elbiler, men problematikken er den samme, siger han.

Det er nemlig ret nemt via både kameraer og kommunikationssystemer at hacke sig ind, lægge en såkaldt bug, og så forsvinde igen uden, at nogen opdager det. Først når det så bliver nødvendigt, kan man aktivere sin bug og dermed lægge kritisk infrastruktur fuldstændig ned, så intet kan køre. Det samme gælder el-bilerne.

Og derfor er han og en række andre eksperter heller ikke begejstrede over udsigten til læssevis af kinesiske el-biler, der bliver brugt af offentlige myndigheder.

- Vi er meget sårbare på det her område. Man kan få oplysninger om for eksempel værdifuld forskning, oplysninger til brug for at målrette hackerangreb mod centrale personer og sågar krigsførelse ved at se eller lytte med på kameraoptagelser fra bilerne, understreger Christian Wiese Svanberg.

Han påpeger også, at der altså er forskel på, om det land, som oplysninger havner i er ét, vi betragter som en ven, en geopolitisk konkurrent eller noget værre.

Et yderligere aspekt er også, at der er flere eksempler på, at el-bilerne, uanset hvor de kommer fra, gennem de nye digitale løsninger via bilens software kan fjernstyres. Det skete blandt andet som tidligere nævnt, da Tesla fik en anmærkning fra det hollandske datatilsyn og skruede ned for brugen af kameraer. Det skete fra centralt hold, og det skete i alle biler på samme tid.

- Dér kan man jo med al tydelighed se, hvad man kan med de her biler. Og hvis man bare det mindste ondt i sinde, så vil det ret nemt at styre bilerne lige derhen, hvor man vil. For eksempel som et terrormål eller lave trafikal blokade, siger Allan Frank.

Det er ikke vores beslutning

Men alle de mange løftede pegefingre får ikke kommunerne til at stoppe deres opkøb. Så længe bilerne står som godkendt på listen hos statens indkøbscentral, så vil indkøbene fortsætte.

Kommunernes Landsforening skriver i en mail til TV 2, at kommunerne har stort fokus på den grønne omstilling og på at yde deres bidrag til, at samfundet når klimamålene for 2030. Derfor har det også været helt naturligt, at kommunerne har investeret i elbiler, skriver direktør for Kommunernes Landsforening Stine Johansen.

- Når kommunerne køber elbiler, følger man selvfølgelig de regler og retningslinjer, som de danske myndigheder og EU har udstukket. Men som det er nu, er det kun russiske leverandører, man kan udelukke på baggrund af nationalitet – ellers kan man ikke uden videre udelukke leverandører, der lever op til udbudskravene, lyder det.

Stine Johansen understreger ligesom de enkelte kommuner også, at det er op til Folketinget og de relevante myndigheder at vurdere, hvilke implikationer den globale handels- og sikkerhedssituation har for den offentlige sektors indkøb.

- Hvis man på den baggrund ønsker at ændre, hvilke produkter kommunerne fremover må købe, retter vi os selvfølgelig efter det, slutter Stine Johansen.