Nordsjællandske byråd er kridhvide – og ikke ét sted er kønsfordelingen lige

De færreste kommunalbestyrelser og byråd i hovedstadsområdet er sammensat af folkevalgte politikere, der til sammen udgør et repræsentativt udsnit af lokalsamfundet.

Mænd er nemlig i stor overvægt i forhold til kvinder, og så er der for få kommunalpolitikere med udenlandsk baggrund i forhold til sammensætningen af befolkningen.

Det viser en optælling af de siddende medlemmer af kommunalbestyrelser i hovedstadsområdet, som TV 2 Lorry har foretaget med et år til kommunalvalget i november 2021.

Sammenlagt sidder kvinder blot på en tredjedel af de sæderne i de 34 byråd i hovedstadsområdet, og hvad angår baggrund har blot 7,5 procent af politikerne såkaldt ikke-vestlig baggrund.

Og det er problematisk set ud fra et demokratisk synspunkt, påpeger Karina Kosiara-Pedersen, lektor ved Københavns Universitets Institut for Statskundskab.

- Det udgør en demokratisk udfordring. For vi ser ikke en forandring til det bedre på det her felt. Det stagnerer med sammensætningen af kommunalbestyrelserne ud fra kønsfordeling og etnisk baggrund. Og det indikerer for mig, at der er et problem, siger hun til TV 2 Lorry.

Rammer skævt i forhold til befolkningen

Af de 770 pladser i de forskellige byråd, kommunalbestyrelser og borgerrepræsentationer på tværs af hovedstadsområdets 34 kommuner, har blot 58 af politikere såkaldt ikke-vestlig baggrund som enten indvandrer eller efterkommer.

Det svarer til 7,5 procent af bestanden af kommunalpolitikere – med andre ord godt hver 14. kommunalpolitiker.

Men ser man på befolkningen, som politikerne repræsenterer, kategoriseres hver ottende indbygger – eller 12,7 procent for at være mere præcis – som indvandrer eller efterkommer fra et ikke-vestligt land i de seneste folketal fra Danmarks Statistik.

I forhold til køn er 500 af de 770 politikere mænd, 270 er kvinder. Det giver en fordeling med 65 procent mænd og 35 procent kvinder.*

Sammenholdt med manglen på politikere med indvandrer- og efterkommerbaggrund kan det påvirke de beslutninger, der bliver truffet på udvalgsmøderne, og som ofte har stor betydning for borgerne i de pågældende kommuner.

- Der er studier, som viser, at nogles perspektiver og interesser ikke bliver varetaget, hvis ikke disse er repræsenteret politisk. Andre studier peger på, at der er holdningsforskelle partierne internt mellem mænd og kvinder. Det indikerer, at der ville blive taget forskellige beslutninger, hvis repræsentationerne var anderledes, siger Karina Kosiara-Pedersen.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Kridhvide kommunalbestyrelser med masser af mænd

Tallene dækker dog over store forskelle kommunerne imellem.

For mens enkelte byråd faktisk har en sammensætning, der står sådan nogenlunde mål med den lokale demografi, har mange kommuner slet ingen folkevalgte med anden etnisk baggrund trods relativt høj andel indbyggere.

Ud af de 34 kommuner, TV 2 Lorry dækker, er indvandrere og efterkommere væsentligt underrepræsenteret i hele 27 byråd set i forhold til de pågældende kommuners demografi.

I ti kommuner er der slet ikke en eneste siddende kommunalpolitiker med oprindelse uden for et såkaldt vestligt land, mens yderligere ti kommuner blot har ét enkelt medlem hver især.

I Rødovre Kommune har 17 procent af indbyggerne – godt og vel hver sjette – en ikke-vestlig baggrund, men befolkningsgruppen er af byrådets 19 medlemmer blot repræsenteret med én politiker. Glostrup, der har en lignende demografi, har ingen byrådsmedlemmer med ikke-vestlig baggrund.

Især i Nordsjælland klumper kridhvide kommunalbestyrelser sig sammen; her er seks byråd med i alt 128 medlemmer uden en eneste med indvandrer- eller efterkommerbaggrund.

Til fælles har alle byråd dog det, at kvinder er i undertal. I de 34 kommuner er der således ikke et sted, hvor der er flest kvinder; mænd er i overtal i samtlige byråd i hovedstadsområdet.

Baggrund har betydning for politikeres beslutninger

Sammensætningen af byråd er bestemt ikke uvæsentlig, forklarer Karina Kosiara-Pedersen. Specielt ikke i kommunalpolitik.

- Kommunalbestyrelser træffer mange vigtige beslutninger om borgernær velfærd. I kommunalpolitik ser vi også, at de partipolitiske konstellationer, sådan som vi ser dem i Folketinget, er mere opløst og flydende i kommunalpolitik, siger lektoren.

Derfor, forklarer hun, får personlige erfaringer og kompetencer en større betydning for, hvilke beslutninger, der træffes i kommunalpolitik.

Med andre ord er beslutningstagernes baggrund, herunder blandt andet køn og etnicitet, mere udslagsgivende i forhold til beslutninger, fordi politikerne ikke i samme grad som på Christiansborg læner sig op ad en partipolitisk linje.

Karina Kosiara-Pedersen påpeger, at der desuden er indbygget et demokratisk problem i opstillingssystemet, hvor medlemmer af et givent parts bestyrelse, som ofte bestemmer, hvem der skal øverst på stemmesedlerne.

Når partierne samtidig får færre og færre medlemmer, kan det i visse tilfælde også en kandidatliste med mindre diversitet.

- Det er jo omkring én procent af vælgerne, der beslutter, hvem alle vælgerne kan få lov at stemme på. Det kan skabe problemer i forhold køn og etnicitet på stemmesedlen, siger Karina Kosiara-Pedersen.

Hvordan diversiteten på kandidatlisterne ved det kommende kommunalvalg bliver, afgøres først om adskillige måneder. Partier kan vente med at indsende de endelige kandidatlister indtil syv uger inden valget.

* TV 2 Lorry har gennemgået de 34 kommunalbestyrelser og byråd i sendeområdet og foretaget en optælling ud fra sammensætningen i ultimo oktober og primo november. Optællingen kan være forbundet med en mindre usikkerhed – særligt i forhold til kønssammensætningen. Det skyldes, at TV 2 Lorry ikke har adspurgt samtlige medlemmer, hvilket køn de identificerer sig med, hvorfor der kan være enkelte medlemmer med non-binær kønsforståelse, som muligvis identificerer sig med et andet køn end det, de i optællingen optræder under.