Hovedstadspolitikere: Der er for mange jyder i Folketinget
Tre hovedstadspolitikere kritiserer den mandatfordeling, der giver de tyndt befolkede områder i Danmark en fordel. De mener, det har betydning for den politik, der bliver vedtaget i Folketinget.
Foto: Kristian Djurhuus og Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix
Det plejer godt nok at være provinsen, der føler sig snydt, men i denne sag er det lige omvendt.
På tværs af partier har tre hovedstadspolitikere en enslydende kritik af det danske valgsystem - mere præcist af den såkaldt stedlige fordeling af folketingsmandater.
Det er nemlig således, at hovedstaden er forholdsmæssigt underrepræsenteret på Christiansborg. Et mandat i Folketinget kræver flere stemmer i København og i omegnskommunerne, end det gør i resten af landet.
Det kostede et mandat i Folketinget ved seneste valg
- Københavns Storkreds: 22.620 stemmer
- Københavns Omegns Storkreds: 22.111 stemmer
- Fyns Storkreds: 20.836 stemmer
- Sydjyllands Storkreds: 20.711 stemmer
- Nordsjællands Storkreds: 20.691 stemmer
- Vestjyllands Storkreds: 20.250 stemmer
- Østjyllands Storkreds: 19.842 stemmer
- Nordjyllands Storkreds: 19.284 stemmer
- Sjællands Storkreds: 17.961 stemmer
- Bornholms Storkreds: 12.642 stemmer
- Det synes jeg selvfølgelig er uretfærdigt. Vi er allesammen danske statsborgere, og vores stemmer skal naturligvis tælle ens, siger Lars Aslan Rasmussen (S), der er valgt og genopstiller i Københavns Storkreds.
Flere andre politikere stemmer i.
- Idealet må jo være, at en stemme er lige meget værd, uanset hvor man befinder sig i landet. At et mandat er dyrere i hovedstaden sammenlignet med andre steder, det er demokratisk set urimeligt, lyder det fra Nikolaj Bøgh (K), der opstiller i Københavns Storkreds.
- Det er et problem, fordi det er uretfærdigt. Men det er også et problem, fordi de dagsordener der er vigtige her i hovedstaden, de kommer til at fylde en smule mindre i Folketinget, fordi repræsentationen er skæv, supplerer Jan E. Jørgensen (V), der ligeledes er valgt og genopstiller i Københavns Storkreds.
Der skal være en ligelig repræsentation, uanset hvor man kommer fra i landet. Det må være det mest rimelige
Betydning for politik
Der er 179 medlemmer af Folketinget. Heraf er de fire valgt i Grønland og på Færøerne, så de er ikke relevante i denne sammenhæng.
De resterende 175 kreds- og tillægsmandater bliver fordelt på tre landsdele og ti storkredse, og her tages der hensyn til tre forhold - nemlig indbyggertal, vælgertal og areal. Det er et kompliceret regnestykke, der i sidste ende giver de tyndt befolkede områder i Danmark en fordel.
- Årsagen er, at vi gerne vil sikre, at de områder, der er tyndt befolkede, også har en vis politisk vægt. Det ordner vi så ved at placere lidt for mange kredsmandater nogle steder i landet, og så bliver de mandater billigere i stemmeantal, forklarer Robert Klemmensen, der er valgekspert og professor i statskundskab ved Lunds Universitet.
Hvis fordelingen af mandater var anderledes, og der ikke blev givet en fordel til de tyndt befolkede områder i Danmark, så havde provinsen ved seneste valg i 2019 fået fire mandater mindre i Folketinget.
De fire mandater var i stedet alle endt i landsdelen Hovedstaden.
Hver enkelt parti ville altså samlet set have fået samme antal mandater. Det handler alene om, hvor mandaterne er valgt henne i landet, og dermed hvilke specifikke politikere, der kommer i Folketinget. Men valgeksperten er ikke i tvivl om, at det har en betydning for den politik, der bliver vedtaget på Christiansborg.
- Ja, det har det selvfølgelig. Med mandater kommer politisk indflydelse. Lige nu har de tyndt befolkede områder lidt mere indflydelse, end de ville have haft, hvis vi havde en anden fordeling af mandaterne, fortæller Robert Klemmensen.
Vi ville kunne få flere af hovedstadens problemer og udfordringer på dagsordenen i Folketinget
Det er dog ikke ensbetydende med, at han nødvendigvis opfatter det som et problem.
- På den ene side kan vi jo bedst lide, at et mandat koster det samme overalt i landet. Det plejer vi at kalde politisk lighed. På den anden side er det måske fint nok, at de områder, der er relativt tyndt befolkede, får en vis politisk vægt på Christiansborg. Især i øjeblikket hvor debatten om balancen mellem land og by har utrolig stor bevågenhed.
Låste interesser
Men den nuværende mandatfordeling i landet er altså ikke noget, der huer de tre hovedstadspolitikere.
- Det handler ikke om, at provinsen skal være dårligt repræsenteret i Folketinget. Det handler om, at der skal være en ligelig repræsentation, uanset hvor man kommer fra i landet. Det må være det mest rimelige, lyder det fra Nikolaj Bøgh (K).
- Lige nu er der en kamp mellem rigtig mange partier og politikere om, hvem der kan gøre mest for provinsen og mest for Jylland. Jeg tror, at den skævhed vil blive mindre, hvis vi får nogle flere københavnske mandater i Folketinget, siger Jan E. Jørgensen (V).
- Vi kunne få flere af hovedstadens problemer og udfordringer på dagsordenen i Folketinget, hvis vores stemmer talte lige så meget som andre danskeres, lyder det fra Lars Aslan Rasmussen (S).
Ingen af de tre hovedstadspolitikere har dog umiddelbart opbakning fra deres partier til at få ændret den stedlige fordeling af folketingsmandater, og valgekspert Robert Klemmensen vurderer derfor, at det er usandsynligt, det vil ske.
- Der er for låste interesser i at opretholde den her mandatfordeling, så jeg tror ikke, der kan etableres et flertal for at få det lavet om.
