Fem ferietips: "En fejl i opdragelsen ikke at kende denne havn"
Værs'go - en ægte lokal guide til Sletten Havn.
Peter "Skipper" Birch er klar i spyttet:
Foto: TV 2 Kosmopol
- For de folk, der ikke kender Sletten Havn, så er det en fejl i deres opdragelse. De bør komme til Sletten Havn, for det er en unik havn. Det er en af de få havne på kysten her, der stadigvæk er en erhvervshavn. Jeg synes selvfølgelig, det er det oplagte sted at tilbringe den perfekte sommerdag.
Modtaget. Sletten Havn ved Humlebæk er derfor stedet, hvor TV 2 Lorry denne uge har været forbi for at opsnappe de bedste insider-tips.
Til det har vi allieret os med én af dem, der er kommet på havnen, lige siden han kunne gå.
Peter "Skipper" Birch har arbejdet som fisker og er i dag bestyrelsesmedlem i Fonden Sletten Havn.
Her kommer hans anbefalinger.
Nederst i artiklerne kan du se hele vores program "Den perfekte sommerdag" om Sletten Havn - og se anbefalingerne vist på et kort.
Foto: TV 2 Kosmopol
Solidt måltid i bådeklubbens "Kabyssen"
- Min første anbefaling til at have en god dag på Sletten Havn, det er selvfølgelig at gå ud til bådeklubben. Og hvorfor er det så perfekt hos Jacob, er fordi han laver fantastisk mad og til rimelige priser. Ikke det der med et figenblad eller det fine med sovs på. Man får ordentlig dagens daglige mad. Alle mennesker er tilfredse, når de går ud derfra. Han har også en fantastisk buffet om søndagen, og det er værd at besøge til hver en tid, siger Peter "Skipper" Birch. Man skal dog være medlem af en sejlklub.
Mere info
Foto: TV 2 Kosmopol
Kunst i gåafstand
Tæt på Sletten Havn ligger kunstmuseet Louisiana, og det er Peter "Skipper" Birchs anden anbefaling.
- Det tager måske fem-ti minutter på cykel. Du kan også bare gå. Det er en hyggelig tur at gå lang stranden derop, fortæller han.
Mere info
Foto: TV 2 Lorrry
Michelin-mad
Hvis det gerne må være lidt finere mad, så anbefaler Peter "Skipper" Birch Restaurant Sletten.
- Der er mange mennesker deroppe hver evig eneste dag, og hvis man vil have plads, så skal man selvfølgelig bestille plads i forvejen, advarer han.
Mere info
Foto: TV 2 Kosmopol
Træk ind i mørket
- Så kan man gå op i Humle Bio. Det er lige fem minutter herfra på gåben. Lige op ad bakken, du. Det er en fantastisk biograf. Den er vi også meget glade for her i Humlebæk og Sletten, siger han.
Mere info
Foto: TV 2 Kosmopol
Fra hav til mave
Peter "Skipper" Birchs sidste tip til Sletten Havn er endnu ét til ganen - nemlig at kigge ind i Sletten Fiskehus, hvor Axel står bag disken.
- Han har fantastisk gode fisk derinde, og han får selvfølgelig fisk fra de lokale både, der ligger på havnen, der kommer ind med friske fisk hver dag, fortæller han.
Mere info
Se anbefalingerne på kortet:
Se tv-programmet: