15-årig varetægtsfængslet i sag om knivdrab på jævnaldrende
En 15-årig er anholdt og sigtet for sin medvirken i knivdrabet på en anden teenager.
En 15-årige dreng er fredag formiddag blevet fremstillet i grundlovsforhør i byretten på Frederiksberg.
Her er han blevet varetægtsfængslet i foreløbig fire uger. Varetægtsfængslingen sker med begrundet mistanke om grov vold og ikke medvirken til manddrab, som han ellers var sigtet for.
Den 15-årige blev anholdt torsdag eftermiddag klokken 15.45 af politiet. Den 15-årige nægter sig skyldig.
En 14-årige er blev tilbageholdt i sagen allerede onsdag aften.
Under fredagens retsmødet var der nedlagt referatforbud, og derfor kan vi ikke referere yderligere fra retsmødet.
Dræbt med knivstik
Dog ved vi fra tidligere, at sagen omhandler knivdrabet på en 15-årig dreng onsdag eftermiddag i københavnerkvarteret Husum.
Drengen blev dræbt ved busstoppestedet på Frederikssundsvej ud for Humlebjerg. Her ankom han med en bus, og da han stod af, blev han overfaldet og stukket i brystet med en kniv.
Den sårede dreng løb væk fra gerningsstedet og faldt om ved Åfløjen, som ligger i nærheden.
Ifølge politiet var det en 14-årig dreng, som førte kniven. Han kan ikke retsforfølges, da han er under den kriminelle lavalder.
Hans sag behandles af de sociale myndigheder, som også har mulighed for at iværksætte en række foranstaltninger.
Alt tyder på, at de kendte hinanden
- Noget tyder på, at de to har haft et vist kendskab til hinanden i forvejen og havde en uoverensstemmelse, lød det torsdag fra politiinspektør Tommy Laursen.
Efter drabet er en video blevet delt, som ifølge politiet er relateret til drabssagen.
Politiet har advaret mod at dele videoen, men har endnu ikke slået fast, hvorvidt indholdet af videoen er strafbart at dele.
Ifølge TV2 har skoleleder Peter Aksten fra Korsager Skole, hvor den 15-årige var elev, talt med flere elever, som har set videoen.
- Videoen er blevet set af elever bredt på skolen, og de siger, at den ikke er rar, forklarer Peter Aksten til TV2.
Videoen skulle imidlertid ikke vise selve knivstikkeriet.