Efter skandalesag: Ny kritik af børneområdet i Frederiksberg Kommune
En såkaldt task force fra Ankestyrelsen og Socialstyrelsen har endevendt 20 sager på børne- og ungeområdet i Frederiksberg Kommune. Analyse viser, at der fortsat er forbedringspunkter, men ser lyst på kommunens nye initiativer.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Der er fortsat udfordringer på børne- og ungeområdet i Frederiksberg Kommune, selvom kommunen har gjort store fremskridt i sagsbehandlingen.
Det fastslår en ny analyse fra Socialstyrelsen og Ankestyrelsen, som er lavet på baggrund af interviews frem til marts 2021 og en gennemgang af 20 sager fra november 2018 til november 2020.
I november 2019 kom det frem, at der i en række sager var lavet kritisabel sagsbehandling i børnesager i Frederiksberg Kommune. Eksperter kaldte sagen for et “systematisk svigt” og “en kæmpe skandale”. Sagen førte også til, at direktøren på området blev fyret øjeblikkeligt.
Den nye analyse drager mange af de samme konklusioner om sagsbehandlingen, som allerede er kommet til offentlighedens kendskab.
Analysen peger således på, at sagsbehandlingen i de undersøgte sager har båret præg af langsommelighed, passivitet og forkerte faglige vurderinger, manglende inddragelse af barn, forældre og netværk samt utilstrækkelig afdækning af barnets behov og manglende opfølgning.
Task Forcen vurderer, at arbejdet med at genoprette kvaliteten i sagsbehandlingen skal fortsætte. Dertil kommer Task Forcen med en række anbefalinger, som Frederiksberg Kommune nu har lavet en udviklingsplan på baggrund af, oplyser kommunen i en pressemeddelelse. Den indeholder fire spor:
En tidlig forebyggende indsats og et forbedret samarbejde med almenområdet.
Den rette hjælp i rette tid i overensstemmelse med love og regler.
Styrket socialfaglig indsats, herunder fælles faglig metode.
En kompetenceudviklingsstrategi, der skal sikre løbende kompetenceudvikling af medarbejderne.
Task Forcen fremhæver dog også, at Frederiksberg Kommune har sat gode initiativer i verden for løse problemerne. Det drejer sig blandt andet om nye beskrivelser af arbejdsgange og et bedre tilsyn fra ledelsen.
I analysen vurderes det, at ingen af de 20 sager skal undersøges nærmere:
“Frederiksberg Kommune (har) ved afslutningen af måleperioden iværksat tilstrækkelig støtte til barnet eller den unge i alle de gennemgåede sager. Ankestyrelsen har derfor heller ikke taget nogen af de gennemgåede sager op af egen drift.”
Analysen har undersøgt sager fra et år før, politikerne i kommunalbestyrelsen fik kendskab til sagen, og et år efter.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Kan stadig ske fejl
Den konservative formand for Børneudvalget i Frederiksberg Kommune, Laura Lindahl (K), siger til TV 2 Lorry, at analysen ikke er overraskende:
- Vi vidste godt, at tingene ikke var i orden i familieafdelingen. Lige nu står vi ved en skillevej. Vi har konstateret, at tingene har været helt gale, vi har gennemgået sagerne og nu går vi i gang med et nyt forløb, siger hun.
Hun medgiver dog, at der stadig kan ske fejl.
- Da vi i 2019 konstaterer, at der er noget galt, er det ikke sådan, at vi med det samme kan rette op på det. Der var kompetencer, der skulle opbygges. Selv i nye sager kan der findes fejl, for det er meget kompliceret lovstof. Jeg tør ikke at sige, at vi ikke laver fejl fra nu af.
Men kan det også være fejl, som bunder i de tidligere problemer?
- Der bliver gjort alt, hvad man kan for at sikre, at man inddrager de rigtige folk og bruger de rigtige paragraffer. Man er nået langt, og det kommer til at tage tid at få kvaliteten helt op på det niveau, der skal til. Det har stor bevågenhed politisk og i direktionen.
Kan man som familie på Frederiksberg være tryg ved sagsbehandlingen i dag?
- Med den proces vi har været igennem - og alt det fokus der er på området - tror jeg, at vi kommer ud på den anden side med et gennemsnit, der er højere end i resten af landet.
I november 2019 sagde I, at ingen familier eller børn havde lidt overlast. Vil du stadig sige det i dag?
- Jeg er ikke nede i sagsbehandlingen af den enkelte sag, men der er sket fejl. Det er svært at graduere, hvad der er en alvorlig fejl. Når man har med sårbare børn at gøre, skal man passe på med at sige, at det ikke er en alvorlig fejl.
I har besluttet jer for at sige undskyld til alle familier. Skyldes det også, at nogen kan have lidt overlast?
- Vi siger undskyld, fordi vi er oprigtigt kede af det. Det er ikke på nogen måder acceptabelt at svigte børn og ikke have styr på processerne.
Men har børnene og familierne lidt overlast?
- Jeg kender ikke alle sagerne, og jeg ved ikke, hvor mange der sidder med en følelse af at have lidt overlast på baggrund at fejl, der begået. Men uanset hvad, synes jeg, de fortjener en undskyldning.
Manglende erfaring
I den nye udviklingsplan er der også fokus på at dygtiggøre medarbejderne i afdelingen. Manglende erfaring har ifølge Laura Lindahl været blandt problemerne tidligere.
- Vi havde ingen erfarne medarbejdere dengang, og vi havde relativ stor udskiftning med mange nyuddannede, der skulle ind i stoffet. Nu er det begyndt at blive mere stabilt, og vi har fået en god direktør og familiechef.
Hvorfor var der stor udskiftning?
- Det er et hårdt område at være på. Og så er det et tungt kvindefag med mange barsler. Jeg ved ikke, om omsætningen af medarbejdere var højere end andre steder. Men høj medarbejderomsætning på dette område er et problem.
Hvordan kan det være, at man ikke gjorde noget ved, at man havde mange uerfarne medarbejdere dengang?
- For sent går det op for os, at der er udviklet en kultur, hvor man ikke dokumenterer i tilstrækkeligt omfang. Det var et ledelsesmæssigt svigt, og det er vi godt i gang med at rette op på, ligesom vi er ved at lære alle - inklusive vores nyuddannede medarbejdere - korrekte processer.
Giver denne analyse anledning til nye personaleretlige konsekvenser?
- Nej. Vi har ikke været stolte over, at det har sejlet så meget, men nu får vi meldinger om, at det går godt. Der er et godt sammenhold og høj arbejdsglæde i afdelingen.
Børneudvalget i Frederiksberg Kommune skal behandle analysen på et møde på mandag.
