Vidne rystet efter afgørelse i klagesag mod politibetjente

Han skulle blot vidne i en retssag.

Men Ahmad Walid Rashidi blev anholdt i sit hjem, lagt i håndjern, bedt om at afklæde sig for at gå gennem metaldetektor og sat i en celle.

Han tilbragte i alt 15 timer i politiets varetægt, og han var så stærkt utilfreds med politiets behandling af ham, at han valgte at klage. Nu er afgørelsen kommet, og den får Ahmad Walid Rashidi til at tvivle på sin egen tillid til politiet.

- Mit blod koger lidt, siger Ahmad Walid Rashidi til TV 2 Kosmopol.

Flere politikredse beklagede allerede for et år siden, at Ahmad Walid Rashidi blev anholdt og bragt til en retsbygning, hvor retsmødet viste sig at være aflyst.

Efterfølgende valgte 33-årige Ahmad Walid Rashidi - der er studerende, freelancejournalist og debattør - dog at klage over den måde, politibetjente havde behandlet ham på i løbet af de 15 timer.

Syv klagepunkter

I alt syv klagepunkter blev sendt afsted til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). De drejede sig blandt andet om italesættelse af Ahmad Walid Rashidis etnicitet, unødvendigt hårdhændet behandling og påførelse af unødvendigt stramme håndjern.

Ifølge Ahmad Walid Rashidi mente hans advokat, Erbil Kaya, at han havde en stærk sag. Men nu har DUP vurderet, “at der ikke er grundlag for at udtale kritik af politiets adfærd,” lyder det i afgørelsen, som Ahmad Walid Rashidi har sendt til TV 2 Kosmopol.

- Jeg er rystet i min grundvold. Det værste er, at jeg kan ikke gøre noget. Jeg kan ikke klage, siger han.

TV 2 Kosmopol har bedt DUP om at forholde sig til Ahmad Walid Rashidis kritik i denne artikel. DUP oplyser, at man ikke har mulighed for at kommentere på den konkrete sag.

Generelt lyder det dog, at Politiklagemyndigheden (DUP) undersøger adfærdsklager så grundigt som muligt. Du kan læse flere generelle svar fra DUP i artiklen.

Kabul i radioen

Et centralt klagepunkt handler om Ahmad Walid Rashidis afghanske rødder.

Da han efter anholdelsen i sit hjem sidder i politibilen, siger en betjent i politiradioen, at Ahmads Walid Rashidis er født i Kabul. DUP har i deres afvisning af klagepunktet lagt vægt på, at den pågældende politiassistent “har oplyst, at det er normalt at oplyse personers fødested, hvis dette er i udlandet.”

“Det er således vores opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at udtalelsen er fremsat med henblik på at tage din klients etnicitet i betragtning i forbindelse med anholdelsen,” lyder det.

- Jeg skal vidne. Hvad har det at gøre med, hvor jeg er født henne? Hvornår kan jeg blive behandlet som en dansk kriminel? Og ikke bare som kriminel med afghanske rødder, siger Ahmad Walid Rashidi til TV 2 Kosmopol.

Han klagede også over, at han på et tidspunkt blev iført unødigt stramme håndjern, og at der i den forbindelse blevet taget fat i hans arm på en måde, der gjorde ondt. Håndleddene var efterfølgende ømme efter flere omgange med håndjern. I skadesnotatet, som TV 2 Kosmopol har set, konstaterer lægen muskelømhed omkring højre håndled.

DUP afviser at udtale kritik, og skriver i afgørelsen, at man ikke vurderer, at der er grundlag for at tilsidesætte politiassistentens “skøn om, at magtanvendelsen i den konkrete situation var nødvendig og forsvarlig.”

Ahmad Walid Rashidi, DUP har undersøgt sagen og vurderer, at der ikke er nogen grund til at udtale kritik efter de love og regler, der er på det område. Så er der vel ikke noget at komme efter?

- Der var ikke noget, der talte for, at jeg skulle have ført mine hænder om bag ryggen og i håndjern. Tværtimod skriver DUP, at jeg var rolig og sød og snaksagelig.

- Jeg håbede på, at man havde anerkendt, at politiet havde misfortolket eller uproportionalt fejlfortolket scenariet.

Men kan du forstå, hvis der har været nogle betjente, som har tænkt, at vi handler efter normal procedure?

- Nej, det håber jeg ikke. Fordi der er ikke noget, der er normalt, når man laver en magtanvendelse og frihedsbegrænser mennesket. Man skal kigge på konteksten og den specifikke case, siger Ahmad Walid Rashidi.

DUP oplyser til TV 2 Kosmopol, at man ikke som udgangspunkt behandler såkaldte dispositionsklager, der eksempelvis “kan være en klage over politiets beslutning om, at en person skal anholdes eller skal have håndjern på eller over interne retningslinjer i politiet.” Sådanne klager behandles af den enkelte politikreds, lyder det.

Hændelser kan ikke fastlægges

I tre af klagepunkterne konstaterer DUP, “at de præcise omstændigheder ved hændelsen ikke kan fastlægges med den fornødne sikkerhed” på grund af betjente, der ikke husker episoderne og/eller uoverensstemmende forklaringer fra betjente og Ahmad Walid Rashidi.

Det understreges her, at der ikke lægges mere vægt på politiets forklaringer end Ahmad Walid Rashidis forklaringer.

Det drejer sig blandt om en episode, hvor Ahmad Walid Rashidi mener, at en betjent tog unødvendigt fat i hans håndled, vred det og sagde: “Du skal bare gøre, hvad jeg siger,” og “det kan du ikke, men du kan klage, al det du vil, det hjælper ikke,” hvorefter denne smed en klageblanket efter ham.

I et andet tilfælde mener han, at en politiansat råbte: ”Nej det må du ikke!”, da han bad om at få sin medicin. Og så drejer det sig om, at Ahmad Walid Rashidi mener, at han blev fastklemt i en politibil, hvilket gik ud over hans ben og benprotese. Den sidste del finder DUP “beklageligt.”

Ahmad Walid Rashidis toneleje er tenderende til opgivende, da han forholder sig til, at DUP ikke har været i stand til at tage stilling til flere af klagepunkterne.

- Jeg synes, at man efterhånden bare burde nedlægge DUP, og så lave en automatisk mail, der siger, at vi alligevel ikke kan huske noget, eller at der er uoverensstemmelser. Hvis vi skulle vurdere alle kriminelle sager på samme måde, så ville sagerne ikke blive til noget, siger Ahmad Walid Rashidi.

Han anerkender, at der er mange gode betjente, men at det er på tide at politibetjente bliver udstyret med kameraer på deres uniformer, “så man selv kan følge med i hele sagen.”

- Jeg har normalt altid været modstander af at kontrol med offentligt ansatte. Men lige præcis fordi, jeg mener, det er et område, hvor magten er så omfattende for vores rettigheder og vores friheder, så mener jeg, at det er et sted, hvor det er værd at tage fat, siger han.

Ahmad Walid Rashidi siger til TV 2 Kosmopol, at han også er stærkt utilfreds med den måde, DUP indhenter informationer på.

Han siger, at DUP fortalte ham, at de involverede betjente bliver bedt om at sende en mail med deres forklaring.

- Hvis man gør det med andre kriminelle, ville fængselscellerne jo stå tomme. Ingen kalder dem til samtale. At man ikke tager det mere seriøst - at det kan foregå - jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige til det, siger Ahmad Walid Rashidi.

DUP oplyser til TV 2 Kosmopol, at der som udgangspunkt indhentes skriftlige udtalelser fra de politiansatte, der er klaget over.

“Vurderer Politiklagemyndigheden (DUP, red.), at den skriftlige udtalelse i sagen ikke er tilstrækkelig oplyst, vil Politiklagemyndigheden enten anmode om en supplerende udtalelse eller indkalde til en afhøring,” lyder det.

Videomateriale i celle

Ahmad Walid Rashidi siger også, at at han gjorde DUP opmærksom på, at DUP kunne spørge om, om der var videomateriale fra den celle, han var placeret i. Det havde DUP ifølge Ahmad Walid Rashidi ikke gjort, og at DUP i øvrigt sagde, at det nu var for sent.

DUP oplyser, at man generelt har stort fokus på at indhente eventuelt videomateriale.

“Vurderingen af, hvorvidt det er muligt at indhente videomateriale beror på en konkret vurdering af klagens indhold. Videoovervågning gemmes som udgangspunkt i en begrænset periode, og det er derfor ikke altid muligt at indhente videoovervågning. Generelt kan det oplyses, at videoovervågning fra venterum på politistationer ikke lagres.”

Efter de 15 timer i politiets varetægt i februar 2024 skønnede en læge i en udtalelse, at Ahmad Walid Rashidi fik “reaktiveret sin PTSD.” Det fremgår af afgørelsen.

Tilbage i 2022 arbejdede han som freelancejournalist for blandt andet TV 2 og Ekstra Bladet, hvor han var udsendt til Afghanistan for at dække Talibans overtagelse af landet.

Her blev Ahmad Walid Rashidi anholdt og fængslet af Talibans sikkerhedstjeneste, hvor han blev udsat for vold og psykisk tortur, inden TV 2 fik ham løsladt og ud af landet.

I afgørelsen fremgår det, at DUP beklager, at din benprotese har taget skade. Giver det dig en form for retsfølelse?

- Ej, det gør det ikke. Det svarer til at blive skudt i benet, og at nogen så siger, at det er de kede af, siger Ahmad Walid Rashidi.

Penge ikke vigtige

Københavns Politi og Kriminalforsorgen har tidligere forholdt sig til behandlingen af Ahmad Walid Rashidi. Peter Dahl, chef for beredskabet i Københavns Politi, udtalte, at man ville undersøge sagen nærmere.

- Det er en vurdering for de enkelte politifolk hvilken magt, der skal anvendes i hvilke situationer. Men udgangspunktet er jo, at vi altid skal starte lavest muligt, når vi har en dialog med borgerne, sagde han.

TV 2 Kosmopol har også tidligere forelagt Kriminalforsorgen Ahmad Walid Rashidis kritik af, at han skulle gå nøgen gennem en metaldetektorport ved arresten i Aarhus, selv om han er udrustet med en benprotese af metal.

I et skriftligt svar skrev Kriminalforsorgen, at man ikke ønskede at kommentere konkrete sager, men at "det er normal procedure, at anholdte visiteres, når de indsættes i kriminalforsorgens lukkede institutioner" og tilføjer, at "visitationer er en sårbar situation, og vores ansatte i fængsler og arrester oplæres i at behandle indsatte skånsomt og respektfuldt i disse situationer".

Ahmad Walid Rashidi afventer nu en afgørelse i en erstatningssag hos politiet.

- Men det er jo ikke pengene, der vigtige for mig. Det ville det i stedet være at anerkende, at magtanvendelsen var uproportional, siger han.