TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Vidne blev ved en fejl anholdt i sit hjem, lagt i håndjern og sat i celle – politi beklager

Ahmad Walid Rashidi kalder politiets behandling af ham for et kæmpe svigt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Ahmad Walid Rashidi forklarer, at han først blev bedt om at afklæde sig og nøgen gå igennem en metaldetektor.

Tirsdag aften kørte Ahmad Walid Rashidis liv på skinner.

Tidligere på dagen havde han bestået en eksamen på statskundskabsstudiet med en flot karakter til følge og sat sin underskrift på en lejekontrakt for en lejlighed på Frederiksberg.

Onsdag aften er han øm i kroppen. Han har fået rippet op i sin PTSD. Han er træt efter en nat uden søvn.

Og så er han netop kommet hjem til København med toget fra Randers efter cirka 15 timer i politiets varetægt, som viste sig at være en fejl.

Mest af alt er han vred, nærmest rasende, over det, han er blevet udsat for.

- Jeg er stadig rystet. Det har været det mest sindssyge døgn. Jeg er både vred og ked af det, og jeg føler mig udnyttet, siger Ahmad Walid Rashidi til TV 2 Kosmopol.

Blev anholdt i sin lejlighed

32-årige Ahmad Walid Rashidis mareridt begyndte omkring klokken 18 tirsdag aften. 

Han fortæller, at to politibetjente bankede på døren til hans lejlighed på Frederiksberg og kort tid efter anholdt ham.

Årsagen, forklarede betjentene, var, at Ahmad Walid Rashidi tidligere var blevet indkaldt som vidne i en retssag i Østjyllands Politikreds, og at han i oktober måned sidste år var udeblevet som vidne.

Onsdag var der endnu et retsmøde ved Retten i Randers, og her skulle Ahmad Walid Rashidi vidne, hvorfor han skulle anbringes i arresten i Aarhus, indtil han ville blive afhørt i retten, lød forklaringen.

Der blev virkelig rippet op i noget af det PTSD, jeg døjer med

— Ahmad Walid Rashidi

Sagen, som Ahmad Walid Rashidi skulle vidne i, handler om en voldsepisode fra 2021, hvor Ahmad Walid Rashidi arbejdede som pædagog på en institution, og hvor to unge på institutionen endte i et voldeligt slagsmål, som han sammen med en kollega var førstehåndsvidne til.

- Det er rigtigt, at jeg missede retsmødet i oktober, men jeg havde ikke fået noget at vide om et nyt retsmøde her i februar - og selv hvis jeg havde, havde jeg ingen planer om at udeblive fra det, forklarer Ahmad Walid Rashidi:

- Havde jeg fået at vide, at jeg skulle i retten, så var jeg da selvfølgelig mødt op. Men jeg havde intet hørt. De kunne bare have ringet eller sendt et brev.

Følte sig behandlet som kriminel

Herefter blev Ahmad Walid Rashidi – der til daglig studerer statskundskab og arbejder som konsulent for Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS – taget med på politistationen ved Bellahøj København.

Ahmad Walid Rashidi forklarer, hvordan han her blev kropsvisiteret og udsat for hårdhændet behandling ved at få armen vredet om, inden han blev placeret i en celle, hvor han ventede i en times tid, inden han blev placeret i en politibil med kurs vestpå.

- Jeg skulle jo bare vidne i en sag, men alligevel blev jeg behandlet, som om jeg var kriminel og havde gjort et eller andet. Hvilken logisk interesse skulle jeg have i at stikke af fra et retsmøde? Jeg er jo bare et vidne, der har set noget, og som ingen interesser har i klemme, siger Ahmad Walid Rashidi.

Den følelse blev ikke hjulpet af, at de københavnske betjente på Fyn overdrog Ahmad Walid Rashidi til en patrulje fra Østjyllands Politi, hvor en af betjentene ifølge Ahmad Walid Rashidi jokede med, at han var ”lige ved at lægge ham i fangedragt, håndjern og fodlænker”.

Rippede op i PTSD

Fremme i Aarhus blev Ahmad Walid Rashidis aften endnu værre.

Han forklarer, at han først blev bedt om at afklæde sig og nøgen gå igennem en metaldetektor. 

Ahmad Walid Rashidi mistede sit ene ben som barn, da hans hjemby i det krigshærgede Afghanistan blev udsat for et bombeangreb, hvorfor han i dag går med hjælp fra en benprotese af metal.

Trods protester skulle han alligevel igennem metaldetektoren med det forudsigelige resultat, at alarmen gik.

- Det var virkelig ydmygende, siger Ahmad Walid Rashidi.

Klokken var ifølge Ahmad Walid Rashidi over midnat natten til onsdag, da han blev anbragt i en aflåst celle i arresthuset med beskeden, at en politibetjent ville eskortere ham til Retten i Randers næste morgen klokken otte.

- Og jeg sov nærmest ikke den nat. Der blev virkelig rippet op i noget af det PTSD, jeg døjer med, siger han.

Netop fængselsceller er stærkt triggende for Ahmad Walid Rashidi, forklarer han. 

Tilbage i 2022 arbejdede han som freelancejournalist for blandt andet TV 2 og Ekstra Bladet, hvor han var udsendt til Afghanistan for at dække Talibans overtagelse af landet.

Her blev Ahmad Walid Rashidi anholdt og fængslet af Talibans sikkerhedstjeneste, hvor han blev udsat for vold og psykisk tortur, inden TV 2 fik ham løsladt og ud af landet.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Ahmad Walid Rashidi har tidligere været tilknyttet som freelancejournalist for TV 2 og Ekstra Bladet, hvor han har dækket Talibans overtagelse af Afghanistan.
Foto: Privatfoto

Kafkask klimaks foran Retten i Randers

Ahmad Walid Rashidi fortæller, at han morgenen efter blev afhentet i sin celle, kropsvisiteret på ny og lagt i håndjern, inden han blev ført ind i en politibil med kurs mod Retten i Randers.

Fremme ved den østjyske byret nåede Ahmad Walid Rashidis små 15 timer i politiets varetægt dog et tragikomisk klimaks:

Retsmødet, som Ahmad Walid Rashidi var blevet anholdt og ført til Randers for at vidne i, skulle slet ikke foregå den dag. 

Faktisk var det blevet aflyst for flere uger siden.

- Og så begyndte politiet og dem i retten nærmest at skændes om, hvor fejlen lå. Jeg stod bare tilbage og tænkte ”det er simpelthen løgn, det her”, siger Ahmad Walid Rashidi.

Han skulle aldrig nogensinde have været anholdt

— Peter Dahl, Københavns Politi

Forløbet ender med, at Ahmad Walid Rashidi får en undskyldning og et lift til togstationen, så han af egen lomme kan købe en togbillet til små 600 kroner hjem til København med beskeden om, at han jovist har muligheden for at klage over forløbet.

- Der følte jeg mig virkelig som et brugt kondom. Efter alt det, de har gjort ved en, og så finder de ud af, at de har begået en fejl, hvorefter man bliver sparket ud af retslokalet og sat på toget, hvor man så selv kan få lov at betale for sin tur hjem, siger Ahmad Walid Rashidi.

Københavns Politi erkender fejlagtig anholdelse

TV 2 Kosmopol har forelagt Ahmad Walid Rashidis historie over for Københavns Politi, Østjyllands Politi samt Retten i Randers.

Københavns Politi beklager hændelsen og forklarer, at der er sket en "banal" fejl. 

- Vi lægger os fladt ned i forhold til, at han skulle aldrig nogensinde have været anholdt, siger Peter Dahl, chef for beredskabet i Københavns Politi, til TV 2 Kosmopol.

Fejlen opstod ifølge politiet, fordi beskeden fra Østjyllands Politi om, at Ahmad Walid Rashidi skulle anholdes, indløb to forskellige steder i deres system. 

- Den går simpelthen både ind i vores vagtcentral, og den går ind i vores eftersøgningsafdeling, forklarer han. 

Da retsmødet - og derfor også arrestordren - blev aflyst, fik politiet kun slettet beskeden til eftersøgningsafdelingen. Derfor blev politiets vagtcentral aktiveret, lyder forklaringen. 

- Det beklager vi rigtig meget, siger Peter Dahl. 

Han fortæller, at han torsdag har ringet til Ahmad Walid Rashidi og sagt, at Københavns Politi påtager sig det fulde ansvar. 

Ahmad fortæller om en meget hårdhændet behandling fra politiet. Hvordan forholder I jer til det?

- Det er vi nødt til at undersøge nærmere i forbindelse med den klage, Ahmad har indgivet, siger Peter Dahl: 

- Det er en vurdering for de enkelte politifolk hvilken magt, der skal anvendes i hvilke situationer. Men udgangspunktet er jo, at vi altid skal starte lavest muligt, når vi har en dialog med borgerne. 

Kommunikationsbrist, siger Østjyllands Politi

Hos Østjyllands Politi er politiinspektør Brian Voss Olsen på linje med kollegaerne fra politikredsen i København.

- Det kan vi kun beklage, for det ønsker vi jo ikke. Ingen ønsker at hente en mand og så til ingen verdens nytte. Så vi kan kun beklage, at der er sket denne her fejl, siger han til TV 2 Østjylland.

Ifølge Brian Voss Olsen bunder fejlen i "en kommunikationsbrist".

- Og det skal vi selvfølgelig have udredet i samarbejde med Københavns Politi, siger politiinspektør Brian Voss Olsen.

Retten i Randers oplyser til TV 2 Kosmopol, at de den 29. januar gav Østjyllands Politi besked om, at det konkrete retsmøde var aflyst. 

Retten forklarer, at hvis et vidne ikke er mødt op til et retsmøde, og dommeren beslutter, at vidnet dermed skal anholdes til det næste retsmøde for at sikre deltagelsen, vil vidnet ikke blive orienteret om tidspunktet for det næste retsmøde. 

- Det giver ikke den store mening at orientere et udeblevet vidne om, hvornår vidnet vil blive anholdt til et kommende retsmøde, da der er en vis formodning om, at det så ikke vil være muligt at anholde vedkommende på det tidspunkt, skriver retspræsident ved Retten i Randers, Martin Møller-Heuer, til TV 2 Kosmopol.

TV 2 Kosmopol har forelagt Kriminalforsorgen Ahmad Walid Rashidis kritik af, at han skulle gå nøgen gennem en metaldetektorport ved arresten i Aarhus, selv om han er udrustet med en benprotese af metal.

I et skriftligt svar skriver Kriminalforsorgen, at man ikke ønsker at kommentere konkrete sager, men at "det er normal procedure, at anholdte visiteres, når de indsættes i kriminalforsorgens lukkede institutioner" og tilføjer, at "visitationer er en sårbar situation, og vores ansatte i fængsler og arrester oplæres i at behandle indsatte skånsomt og respektfuldt i disse situationer".

Ahmad Walid Rashidi fortæller, at oplevelsen af at blive behandlet som kriminel, selv om han blot havde været vidne til et overfald, har påvirket hans tillid til det danske politivæsen negativt.

Tillid til systemet væk

Tilbage i København tog Ahmad Walid Rashidi direkte fra toget til skadestuen, fordi han havde smerter i kroppen efter politiets hårdhændede behandling. 

Særligt håndleddene var ømme efter flere omgange med håndjern. I skadesnotatet, som TV 2 Kosmopol har set, konstaterer lægen muskelømhed omkring højre håndled.

Ét er dog de fysiske smerter. Straks værre er de psykiske smerter, oplevelsen med det danske politisystem har påført Ahmad Walid Rashidi. 

Det fortæller han over en telefonlinje, da TV 2 Kosmopol fanger ham onsdag aften kort efter, han er trådt ind i sin lejlighed efter godt 24 timer på farten.

Oplevelsen har gjort, at hans tillid til det danske politi er bristet.

- At se et så forudindtaget og biased system i praksis har været så vildt, siger Ahmad Walid Rashidi blandt andet med henvisning til, at flere politibetjente uafhængigt af hinanden påpegede, at han er født i Kabul.

- Og det har jo intet med sagen at gøre. Jeg er dansk statsborger, og når folk spørger, hvor jeg er fra, siger jeg Østjylland.

Samtidig påpeger Ahmad Walid Rashidi, at den pædagogkollega, som også var vidne til episoden fra 2021 og er hvid, sjovt nok ikke er blevet anholdt og ført i håndjern til retten for at afgive vidneforklaring.

- Men det, der gør mig allermest vred, er, at systemet på denne her måde svigter én gang på gang. Jeg gentog jo flere gange, at jeg ikke var blevet indkaldt til noget, og at der var tale om en fejl, men der blev ikke lyttet nogle af gangene.

Ahmad Walid Rashidi oplyser, at han agter at klage over politiets handlinger, og at han derfor har søgt aktindsigt i sin sag.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Journalisten Jens Olaf Jersild er død

Foto: Unger Anthon/Ritzau Scanpix

Den kendte journalist Jens Olaf Jersild er død. Han blev 65 år. Det oplyser familien til Ritzau.

Jens Olaf Jersild var kendt som en dygtig, debatskabende og markant journalist gennem årtier.

Jens Olaf Jersild, der var søn af reklamedirektør Morten Jersild og dennes hustru, Else Trein Dirchsen Jersild, blev født i 1959 i det indre København og blev med tiden storebroderen i en søskendeflok på tre.

Han gik på Krebs’ Skole, blev nysproglig student fra N. Zahles Gymnasium og vidste i en meget tidlig alder, inspireret af Watergate-affæren, at han ville være journalist.

Jersild blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1982 som 23-årig og var derefter ansat på Berlingske Tidende. Herfra kom han i 1984 til DR som programmedarbejder på TV-Avisen og tv.

Senere kom han med i DR TV's Dokumentargruppe og blev vært for programmerne "Profilen" og "Rapporten" og i 2003 vært og redaktør på "Dilemma".

Siden skiftede han til "den kloge" lillebrorkanal DR2 med en række andre programmer, blandt andet "Jersild & Spin" fra 2005 og "Jersild Live" 2008-2012.

Jens Olaf Jersild stoppede efter 34 år i DR i 2018 i forbindelse med en omstruktureringsrunde, og i årene efter fordybede han sig i flere andre projekter.

Jens Olaf Jersild, der var hjertesyg, sov uventet ind kort før jul. Han efterlader sig sønnen August.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Rekordmange dage med strømpris under nul kroner i 2024

Grøn energi som sol- og vindenergi har betydet, at danske elkunder har kunnet glæde sig over et rekordhøjt antal dage, hvor strømprisen har været under nul kroner.

Det viser en opgørelse lavet af energiselskabet NRGi og forsikringsselskabet Gjensidige.

Begge elprisområder i Danmark - Vestdanmark og Østdanmark - oplevede flere timer med negative elpriser i 2024.

I Østdanmark har der været 275 timer, hvilket er 19 procent flere end de 231 timer i 2023.

I Vestdanmark har der været 371 timer, en stigning på 32 procent fra 281 timer i 2023.

Det er særligt kunder med en variabel elaftale, der har fordel af de negative elpriser.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Travl dag i vente på vejene

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Der forventes julepres på vejene 2. juledag. Især fra Kolding mod København vil der være øget travlhed, oplyser Vejdirektoratet i følge Ritzau.

Især i tidsrummet mellem 11 og 15, vil der være ekstra pres på.

- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Det lune vejr fortsætter

Dis over marker i Gurre i Nordsjælland.
Foto: Tine Uffelmann

Det er sjældent, at to dage er ens, men når det kommer til vejret, så vil 2. juledags vejr opføre sig præcis som i går, skriver DMI på X.

Temperaturerne når op omkring 8 grader, og der vil være en grå og tung dyne at skyer på himlen, dis eller tåge tilsat lidt småregn ind i mellem.

Med andre ord fint vejr til indendørs hygge, eller hvis du skal sidde bag rattet på vej hjem fra jul.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kvindelig fodboldprofil var på flugt fra Iran. Nu er hun fængslet i København

Foto: Afp Photo/AFP/Ritzau Scanpix

Den kvindelige, iranske fodbolddommer Mahsa Ghorbani er blevet fængslet i København på sin flugt fra Iran. Det skriver Berlingske.

I 2018 iførte Mahsa Ghorbani sig shorts i stedet for lange bukser i protest mod det iranske præstestyre.

Efterfølgende blev hun angiveligt opsøgt af sikkerhedsstyrker, der truede hende med blandt andet syreangreb, tortur og forsætlig påkørsel, fordi hun nægtede at trække sig som fodbolddommer.

Mahsa Ghorbani har været på flugt fra Iran i knap et år og landede i december i København fra Tyskland på sin vej videre mod Storbritannien.

Men den 23. december, fem minutter inden hendes fly til Edinburgh havde afgang, blev hun anholdt og sigtet for at have forfalsket en tysk opholdstilladelse, skriver Berlingske. Juleaftensdag blev hun fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret og fængslet for dokumentfalsk.

- Jeg mener, at det er grotesk at varetægtsfængsle hende. Hun søgte ved det første møde med de danske myndigheder asyl og skulle selvfølgelig have været behandlet som asylsøger, siger hendes advokat, Daniel Rosenkilde, til Berlingske.

Sagen ligger nu hos Østre Landsret, der forventes at tage stilling til, om Mahsa Ghorbani kan løslades, inden for få dage.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

På nyt spisested i København koster den dyreste ret 125 kroner

Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Den 13. december åbnede Bistro Limone på Nørrebro i København - en italiensk-inspireret bistro, hvor den dyreste ret på kortet koster 125 kroner.

Det skriver KøbenhavnLIV.

- Mit mål er at give mine gæster en simpel og autentisk smagsoplevelse med mine italienske retter, hvor stort set alt er lavet fra bunden, siger Maria Solskov, indehaver af Bistro Limone, til mediet.

Menuen skifter løbende for at afspejle sæsonens råvarer og består lige nu af fire pastaretter, seks forskellige snacks og to typer dessert.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Købmand har mistet 200.000 kroner på butikstyverier siden maj

Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Købmanden Ali Feili fra Søllerød har siden maj måned fået stjålet varer for omkring 200.000 kroner i sin Spar-butik, skriver Sjællandske Nyheder.

Købmanden har kunnet følge med på overvågningen, når tyvene er gået hætteklædte ind i hans forretning for at stjæle oksemørbrad, chokolade eller champagne, fortæller han.

Ifølge Ali Feili har en tyv i et enkelt tilfælde fyldt en indkøbsvogn og forladt hovedindgangen med varer for 20.000 kroner.

- Jeg er ikke modløs, men det er da surt, at der bliver stjålet for så store beløb, siger Ali Feili til mediet.

I 2023 modtog politiet på landsplan 25.000 anmeldelser om butikstyverier, hvilket er en stigning på knap 25 procent siden 2022.

I september sendte justitsministeren et nyt lovforslag i høring, der blandt andet skal hæve straffen for butikstyveri.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Opråb fra forsyningsselskab: Væn dig til oversvømmelser

Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Kloakkerne i hovedstadsområdet kan slet ikke følge med de massive vandmængder fra skybrud og stormfloder, som har præget vejret de seneste år.

Sådan lyder det fra Thomas Jensen, områdechef for Drift Spildevand i HOFOR, i Berlingske.

- Kloakkerne, hvor de fleste er bygget for mere end 100 år siden, er ikke dimensioneret til at kunne rumme alt det vand, som klimaforandringerne medfører, skriver han i en kommentar i avisen.

Samtidig betyder nye regler på klimasikringsområdet, at HOFOR må skrue ned for skybrudssikringen, skriver han.

Derfor vil det ifølge Thomas Jensen i stedet i de fleste tilfælde være op til den enkelte at beskytte sig selv og sin bolig.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google