Sådan kan det se ud, når stormfloden rammer næste gang
Mandag morgen udkom DMI og Kystdirektoratet med en rapport, som viser, at vi allerede i dag kan blive ramt af stormflod på over tre meter - og fremover fem meter.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det kan ske om en måned.
Det kan ske om et år.
Eller det kan ske om 100 år.
Men en voldsom stormflod, der kommer til at ramme med en uhørt kraft, er en stadig større risiko for hovedstadsområdet og de omkringliggende kommuner sammen med kommunerne i Køge Bugt-området og på det østlige Sjælland.
Onsdag morgen udkom DMI og Kystdirektoratet med en delrapport om kystbeskyttelse i hovedstadsområdet, og meldingen er markant.
Under helt særlige omstændigheder risikerer vi allerede i dag stormflod med havniveauer på mellem 2,9 og 3,9 meter over daglig vandstand - og om 100 år helt op til fem meter.
Risikoen er der hele tiden.
Som borgerne i Californien, der venter på The Big One - kæmpejordskælvet, som ingen ved, hvornår kommer, så kan vi vente på, at vi bliver ramt af et vejrfænomen, der udløser en historisk kraftig flodbølge.
Blæst fra vest og storm fra øst
DMI og Kystdirektoratet har i deres rapport taget udgangspunkt i novemberstormen i 1872.
Den udløste den værste stormflod, vi hidtil har set i det østlige Danmark.
Situationen gentog sig i oktober 2023 - dog med mindre kraft og derfor også med færre tab.
Forestil dig, at vi har flere dage i træk med kraftig vind fra vest og nordvest. Store mængder vand presses fra Nordsøen ind i Kattegat og derfra videre ned gennem Storebælt og Øresund. Vandet ender i Østersøen og Den Botniske Bugt, hvorfra det ikke kan komme videre.
Og så sker det.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
I stedet for, at blæsten bare lægger sig, så skifter den retning og bliver til en voldsom østenstorm, der pisker løs på vandmasserne i både Den Botniske Bugt og Østersøen.
Vandet sætter sig i bevægelse, og da der i forvejen er langt mere vand i området end normalt, presser det hårdt på for at komme tilbage til Nordsøen.
Men de store vandmængder har kun igen de smalle stræder - Øresund, Storebælt og Lillebælt til at lede sig, og fordi der mangler plads, stiger vandet.
Hvis den foregående periode med vestenvind har varet længe nok og den efterfølgende kraftige østenstorm er voldsom nok - så bliver resultatet en stormflod.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
På klimatilpasning.dk, som hører under Miljøstyrelsen kan du eksperimentere med et kort, der viser dig, hvordan oversvømmelserne vil ramme, når du justerer vandstanden.
Og sætter man kortet helt op til en vandstand på fem meter, så får man det resultat, der også ses på billedet herover.
