Som led i den seneste budgetaftale, som i denne uge vil blive endeligt indgået blandt alle byrådets partier, vil kommuneskatten nedsættes fra 25,8 til 25,7 procent.
Det fremgår af et punkt på dagsorden ved et kommende møde i byrådet.
Trods skattenedsættelsen til 25,7 procent vil Frederikssund Kommune i 2025 fortsat være blandt de kommuner i hovedstadsområdet med den højeste udskrivningsprocent.
Til sammenligning har Rudersdal Kommune den laveste kommuneskat i Danmark med 23,36 procent.