TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Pernille er utryg: Behandlingsdømt eks flyttede ind på hendes vej to uger efter dom

Behandlingsdømte kommer ofte hurtigt på fri fod, fordi behandlingen bliver omgjort til at være ambulant. Det frustrerer Pernille Kølbæk, hvis ekskæreste blot to uger efter dom kunne bosætte sig 600 meter fra Pernille.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
- Da dommen blev afsagt, blev jeg lettet og glad. Vi havde netop håbet på, at det ville ende med en tidsubestemt behandlingsdom, siger Pernille Kølbæk, som er frustreret over, at hendes ekskæreste allerede var på fri fod to uger efter dommen.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Kosmopol

- Altså det faktum, at han bor 600 meter længere nede ad dén vej, gør det lidt svært at få en helt normal hverdag igen, fortæller Pernille Kølbæk i sit hjem i Slangerup.

Pernille Kølbæk er utryg. 

Hendes ekskæreste dømmes i december 2023 ved Retten i Hillerød en tidsubestemt behandlingsdom. Han blev dømt for trusler mod hende, samt vold og trusler mod en række andre personer. Umiddelbart efter sin dom flytter han ind i et hus tæt på hende. Blot 600 meter væk fra hende. Det er det, der gør hende utryg. 

- 14 dage efter dommen, hvor han blev indlagt i psykiatrien, overgår han allerede til et ambulant behandlingsforløb. Og det har jeg rigtig, rigtig svært ved at forstå. At det er løsningen for ham. Men også for os, som er forurettet i hele det her forløb, siger Pernille Kølbæk.

For mere end 11 år siden fik hun en datter med den behandlingsdømte. Men da datteren var 2 år, forlod hun faderen - og det skabte frustrationer.    

- Der har der været en lang periode med chikane, stalking, vold, trusler. Og deciderede dødstrusler også, fortæller Pernille Kølbæk.

Trusler som "Tag dit eget liv"

Værst var det, da han begyndte at sende beskeder over MobilePay App'en:

Tag dit eget liv. Du bliver mishandlet ellers. Du bliver slået ihjel. Du er så fucking færdig. Du ser snart aldrig dine børn mere.

Sådan lød nogen af de truende beskeder, som TV 2 Kosmopol har haft adgang til.

- Særligt den med mine børn er virkelig gået ind under huden på mig, fortæller Pernille Kølbæk. 

Ekskærestens vold, trusler og chikane begynder at rette sig mod flere andre personer, og det ender med en varetægtsfængsling. Derefter bliver han mentalundersøgt, og det munder ved dom ud i en behandlingsdom.

- Da dommen blev afsagt, blev jeg lettet og glad. Det var det, vi havde håbet på, at det ville ende med en tidsubestemt behandlingsdom, siger Pernille Kølbæk.

Men hendes lettelse varer kort. 14 dage efter er han på fri fod og i ambulant behandling i psykiatrien. Noget der i praksis ofte sker, når psykisk syge kriminelle behandles.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

- Der har der været en lang periode med chikane, stalking, vold, trusler. Og deciderede dødstrusler også, fortæller Pernille Kølbæk.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Kosmopol

Pres i retspsykiatrien

Udskrivelsen af behandlingsdømte kriminelle i psykiatrien til ambulant behandling kan være påvirket af psykiatriens mangel på pladser.

- Antallet af retspsykiatriske patienter er steget fra omkring 1.500 i 2001 til nu godt 4.000 patienter. Så retspsykiatrien er som resten af psykiatrien hårdt presset, forklarer Knud Kristensen, medlem af Rådet for Socialt Udsatte og tidligere formand for SIND.

Og det pres kan ifølge Knud Christensen påvirke psykiatriens vurdering, når den gang på gang udskriver kriminelle behandlingsdømte til ambulant behandling ude i samfundet.

- Man kan selvfølgelig ikke afvise, at det lægefaglige skøn bliver påvirket af, om der er ledige pladser eller ej, siger Knud Kristensen. 

Man kan jo være bekymret for, om en presset psykiatri kan gøre, at de, der bliver idømt en behandlingsdom, kommer hurtigere ud

— Knud Kristensen, medlem af Rådet for Socialt Udsatte

Den pressede psykiatris håndtering af de behandlingsdømte kriminelle vækker bekymring hos professor i kriminolog på Syddansk Universitet, Linda Kjær Minke:

- Man kan jo være bekymret for, om en presset psykiatri kan gøre, at de, der bliver idømt en behandlingsdom, kommer hurtigere ud. Og det vil sige, før de egentlig er færdigbehandlet.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

- Det er jo rigtig vigtigt, at det psykiatriske system retter sig efter den dom, som domstolen idømmer, siger Linda Kjær Minke, som er professor i kriminologi på SDU.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Kosmopol

Overlæge Mette Brandt-Christensen udelukker heller ikke, at visse behandlingsdømte for hurtigt udskrives til ambulant behandling.

- Det kan være at de ser stabile ud, og så er de det ikke alligevel. Så har den ambulante overlæge faktisk pligt til at sørge for, at de bliver indlagt igen. Om det så sker, og hvor hurtigt det sker, det er svært at sige noget præcist om, men der er da nok indimellem nogle , der går under radaren, siger Mette Brandt-Christensen, overlæge, Retspsykiatrisk Afdeling, Region Hovedstaden.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

- Man kan i høj grad behandles fuldt tilstrækkeligt ambulant. Det er der mange mennesker, der bliver, både de, som har dom, og de, der ikke har dom, siger Mette Brandt-Christensen, overlæge, Retspsykiatrisk Afdeling, Region Hovedstaden.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Kosmopol

Overlægen vil dog ikke mene, at psykiatrien dermed underbehandler de behandlingsdømte kriminelle:

- For man kan i høj grad behandles fuldt tilstrækkeligt ambulant. Det er der mange mennesker, der bliver, både de, som har dom, og de, der ikke har dom, uddyber overlægen. 

Det er jo rigtig vigtigt, at det psykiatriske system retter sig efter den dom, som domstolen idømmer

— Linda Kjær Minke, professor i kriminologi, SDU

Kriminologi-professor Linda Kjær Minke minder retspsykiatrien om, at de skal rette sig efter den dom, som domstolen idømmer de psykisk syge kriminelle.

- Det er jo rigtig vigtigt, at det psykiatriske system retter sig efter den dom, som domstolen idømmer, siger Linda Kjær Minke.

Vi har været i kontakt med Pernilles Kølbæk dømte ekskæreste, som ikke har ønsket at medvirke i artiklen.

Ekskæresten bekræfter over for TV 2 Kosmopol, at han efter to uger på et lukket psykiatrisk afsnit blev udskrevet til ambulant behandling og flyttede ind få hundrede meter fra Pernille Kølbæk.

Ekskæresten har ikke yderligere kommentarer til, hvorvidt Pernille bør føle sig utryg.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Kriminolog efterlyser undersøgelse

Kriminolog Linda Kjær Minke mener, at bekymringen for psykiatriens omgang med behandlingsdømte kriminelle – som Pernilles Kølbæks ekskæreste – kalder på nærmere undersøgelse.

- Om vi underbehandler visse grupper af behandlingsdømte, det kræver, at vi kigger nærmere på det rent forskningsmæssigt, siger Linda Kjær Minke.

Kan du have en mistanke om, at det er det, der sker?

- Jeg kan være bekymret for, at det er det, der sker, men jeg ved det ikke. Det er klart et område, der kalder på, at vi kigger nærmere ind i det forskningsmæssigt, siger professoren.

Hjemme hos Pernille Kølbæk i Slangerup har utrygheden over ekskæresten gjort, at hun igen har fået overfaldsalarm. En alarm hun ellers afleverede tilbage til politiet, da ekskæresten havde fået dom.

- Der er den her SOS -knap, som man så trykker ind, og så er der GPS -tracking i den. Så det er blevet en del af min hverdag igen, fordi jeg jo stadig mener, at han er svært utilregnelig, siger Pernille Kølbæk, mens hun kigger på sin overfaldsalarm.

I dag har Pernille Kølbæks ekskæreste et forbud mod at opholde sig ud for hendes hjem, samt et tilhold mod at kontakte deres fælles barn.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Borgmester mindes særligt moment i forbindelse med Abildstrøms teaterflise

Jytte Abildstrøm borgmester på Frederiksberg, Michael Vindfeldt (S), i forbindelse med at Jytte Abildstrøm blev hædret med en teaterflise i sommeren 2024
Foto: Peter Hauerbach/Ritzau Scanpix

Michael Vindfelt, der er borgmester på Frederiksberg, var til stede i sommers, da Jytte Abildstrøm modtog hæder og en flise på Frederiksberg Allé.

Den dag mindes han i et Facebook-opslag.

- Det var tydeligt for alle i september, at Jytte nu var godt oppe i alderen - men stadig knivskarp. Og kæk! Hun kaldte mig således på scenen, overrakte mig sin egen bog og forlangte i den forbindelse til gengæld et løfte om, at Frederiksberg Have skulle omlægges til økologisk by-landbrug! I hendes levetid! Jeg svarede, at haven jo er statens, men at jeg lover, at vi skal have meget mere biodiversitet på Frederiksberg, skriver borgmesteren blandt andet.

- Jytte – dit lys brændte stærkt, så længe vi havde dig på denne jord. God flyvetur, flyvende farmor og ære være Jytte Abildstrøms minde og alle varme tanker til de efterladte.

Jytte Abildstrøm er gået bort i en alder af 90 år.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

FCN henter dansker i USA

Superligaklubben FC Nordsjælland henter den tidligere Silkeborg-spiller Tobias Salquist i MLS-klubben Chicago Fire.

Det oplyser FCN på sin hjemmeside torsdag aften.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

En person fundet død på skib i København

En person er fundet død på et skib ved Oceankaj i Nordhavn i København.

Det skriver Københavns Politi på X.

- Vi er til stede på et skib ved Oceankaj, idet der er fundet en død person på skibet. Der er ingen indikationer på, at der er sket et kriminelt forhold. De pårørende er ikke underrettet, skriver politiet uden at nævne flere detaljer.

Tidligere torsdag lød det fra politiet, at man var gået om bord på et skib for at "undersøge et forhold".

Både betjente og teknikere har været til stede.

På billeder kan man se, at skibet hedder "Alma". På det står der Limassol - en by i den sydlige del af Cypern.

Af skibsovervågningstjenesten MarineTraffics side fremgår det, at "Alma", som er et fragtskib, lagde fra kaj i den litauiske by Klaipeda den 31. december og ankom til København torsdag eftermiddag kort efter klokken 16.30.

Rutedata fra tjenesten viser, at skibet var sejlet nord for Landskrona i Sverige, før det vendte om og sejlede ind mod København.

Det er ifølge MarineTraffic 97,6 meter langt og 15,73 meter bredt.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Let stigning i antallet af fyrværkeriskader

210 personer blev behandlet for fyrværkeriskader i forbindelse med nytåret. Det er en let stigning sammenlignet med tidligere år.

Det viser en indsamling fra alle landets akutafdelinger lavet af Ulykkes Analyse Gruppen fra ortopædkirurgisk afdeling på Odense Universitetshospital (OUH). Opgørelsen gælder dagene 31. december 2024 og 1. januar 2025.

Af de 210 skader bliver 42 betegnet som "alvorlige". Året forinden var det 34 af skaderne, der var "alvorlige".

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kombination af sne og vind kan ramme morgentrafik fredag

Fredag morgen kan man muligvis stå op til en blanding af snebyger og vind i store dele af landet.

Det siger Martin Lindberg, som er vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Det kommer til Jylland ud på natten eller sidst på natten, og så breder det sig ret hurtigt mod sydøst, siger han.

Dermed forventer han, at både Fyn og Sjælland vil blive ramt af sne i løbet af fredag morgen.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google