FC Nordsjælland slår Liverpool og tager førstepladsen
FC Nordsjællands reserver slog onsdag aften Liverpools U21-hold 4-3.
Dermed ligger FC Nordsjælland nu nummer et i sin gruppe i Premier League International Cup, der er en turnering for spillere under 21 år. I alt deltager16 klubber, der spiller med i Premier League, samt 16 andre europæiske storklubber - herunder FC Nordsjælland.
Liverpool havde blandt andet europamesteren Federico Chiesa med, som netop er vendt tilbage fra en skade, da klubberne må have tre spillere med over 21.
FC Nordsjællands mål blev sat ind af Levy Nene, Erik Marxen, Mads Hansen og Villum Berthelsen.
I næste kamp i turneringen venter selveste Manchester United.
Spørg Os
Klik og stem på ugens udvalgte spørgsmål her +_