25-årige Holger kan ikke få vigtig glukosemåler: Stor forskel i behandling af diabetikere

Da Holger Lückow for fem år siden fik konstateret diabetes type 1 blev hans liv med et ændret.

- Lige pludselig skulle jeg tage stilling til alting, fordi de mindste ændringer i min dag kan påvirke mit blodsukker. Jeg kan ikke spise slik, løbe en tur eller lignende uden at tænke mig om, siger den i dag 25-årige til TV 2 Kosmopol.

Flere gange dagligt er det meningen, at han skal prikke hul i fingeren med en fingerprikker, få en blodsdråbe ud, som han så skal teste for at se, hvor hans blodsukker ligger.

Det skal han gøre både før og efter et måltid, før han skal køre bil og andre gange i løbet af dagen, hvis han kan mærke, han får symptomer på enten for højt eller lavt blodsukker.

- Hvis man fejlberegner, så er det livsfarligt. Så det gør, at man hele tiden skal være opmærksom.

Men de mange fingerprikninger er ikke bare tidskrævende, de gør det også sværere for ham at holde et stabilt langtidsblodsukker. Derfor har han søgt om at få en såkaldt sensorbaseret glukosemåler, som er et lille apparat på overarmen, der automatisk måler hans blodsukkerniveauer.

Men det har han fået afslag på. På Steno Diabetes Center i Herlev, hvor han er tilknyttet, kan han ikke få glukosemåleren, fordi hans sygdom er for velreguleret. Men det er også muligt at få den sensorbaserede glukosemåler gennem kommunen, der kategoriserer det som et hjælpemiddel. Men Gentofte Kommune, hvor Holger Lückow bor, har to gange givet ham afslag.

- Jeg mener jo, det vil have stor betydning for mig – også i forhold til mine arbejdsmuligheder, hvor jeg tidligere har kørt bil til filmoptagelser med stramme tidsplaner, hvor man ikke altid har tid til at bruge fingerprikkeren.

Store kommunale forskelle

Men boede Holger Lückow i en anden kommune end Gentofte, så ville han højst sandsynlig få bevilget den sensorbaserede glukosemåler, ifølge Diabetesforeningen.

Diabetesforeningen har nemlig lavet en oversigt over, hvor mange ansøgninger og bevillinger til sensorbaserede glukosemålere som landets 98 kommuner har givet i perioden 1. november 2022 til 30. maj 2017. Og der er store kommunale forskelle.

I Københavns Kommune får kun 29 procent godkendt den særlige glukosemåler som hjælpemiddel, men i Ballerup er tallet 90 procent.

Se listen over kommuner, der har svaret på Diabetesforeningens forespørgsler, her. 

(Artiklen fortsætter efter listen.)

Direktør i diabetesforeningen, Claus Richter, kalder det en klar forskelsbehandling:

- Forskellen opstår I, at nogle kommuner er meget restriktive omkring bevillinger. Men det nytter ikke noget, at man som patient skal flytte til en anden kommune for at kunne få den rette behandling, siger han.

I Diabetesforeningen er anbefalingen, at alle mennesker med diabetes, der tager insulin flere gange dagligt, kan få en sensorbaseret glukosemåler.

Borgerforslag kæmper for lige muligheder

For bare to dage siden blev der oprettet et borgerforslag om netop det - at alle diabetes-patienter med insulinkrævende diabetes, skal have ret til en sensorbaseret glukosemåler. Forslaget har bare bare tre dage fået mere end 21.000 underskrifter.

For nyligt har Behandlingsrådet, et råd bestående af fagpersoner og aktører inden for medicin og sundhedsøkonomi, også anbefalet, at alle patienter med type 1 diabetes tilbydes sensorbaserede glukosemålere.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Ledende overlæge på Steno Diabetes Center på Herlev Hospital, Henrik Ullits Andersen, er ikke en del af Behandlingsrådet, men har bistået med en række interviews forud for anbefalingen.

Han fremhæver, at især patienttilfredsheden har haft betydning for anbefalingen:

- Det, der vejer tungest er, at patienterne ikke har angst for lige pludseligt at få lavt blodsukker, uden de opdager det. Det kan være meget ubehageligt at opleve for den enkelte, der måske besvimer eller mister kontrollen.

- Og det er også det, jeg hører i ambulatoriet, at patienterne er meget tilfredse.

Derudover er den særlige glukosemåler også blevet vurderet ud fra den kliniske effekt, sikkerheden og om det rent sundhedsøkonomisk og organisatorisk giver mening at implementere anbefalingen.

I rådets anbefaling er det også taget med, at der lige nu eksisterer en meget ”uensartet praksis” i fordelingen af sensorbaserede glukosemålere på tværs af landet, og derfor anbefaler rådet også en ensartet national model, der sikrer alle lige adgang.

Indtil det bliver en realitet, må Holger Lückow vente med at få en sensormåler betalt af staten. Det er dog lykkedes ham at anskaffe sig en måler på anden vis, men det kan være en meget dyr løsning for en studerende. En sensorbaseret glukosemåler koster 500-800 kroner og skal udskiftes hver fjortende dag. 

- Der skal være de samme krav og muligheder for alle diabetes-patienter. Det skal ikke komme an på, hvor man bor, siger han.

TV 2 Kosmopol har kontaktet Gentofte Kommune for at få svar på, hvorfor Holger Lückow har fået afslag på sine ansøgninger om hjælpemidler. De er ikke vendt tilbage før deadline.