Oversigt

Seneste nyt

Holger Runes sæson er slut

Holger Rune skal ikke spille flere kampe i 2024.

Det skriver TV 2 Sport.

Danskeren var ellers både tilmeldt og en del af lodtrækningen til 250 ATP-turneringen i Metz, som spilles i denne uge, men Rune har i stedet valgt at tage nogle ugers ferie for at give kroppen et hvil.

- Holger var desværre nødt til at melde fra i til turneringen i Metz, hvor vi ellers håbede på, at han kunne fortsætte de gode takter, som han fik vist både i Basel og senest i Paris, oplyser Holger Runes mor og manger, Aneke Rune, til TV 2 Sport i en SMS.

Holger Rune har døjet med fysikken i løbet af sæsonen, og teamets fokus er nu på at få bugt med det frem mod den nye sæson i 2025.

- Ryggen, som drillede i de sidste kampe i Paris, skal lige have en lille hvilepause, og planen er en god ferie, inden han starter træningen frem mod sæsonen 2025, oplyser Aneke Rune.