TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Kampen om kæmpebillen

Insekternes Konge, Eghjorten, er tilbage i den danske natur efter 45 år. Lige nu udklækkes den i Dyrehaven. Det er resultatet af mange års naturkamp.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.

I disse dage udklækkes de første danske eghjorte i 45 år. Det er en begivenhed, der formentlig forbigår de flestes opmærksomhed, og det er ikke kun, fordi der er valg. Der er trods alt blot tale om en bille.

Men ikke her på Lorry.dk - vi elsker nemlig dyr - både med og uden pels.

Og udklækningen er nemlig mere interessant end som så, for den symboliserer et årtier langt slagsmål om danskernes natursyn. Og for kritikerne er udklækningen samtidig indbegrebet af en af de mest fundamentale faldgruber i moderne miljøpolitik, skriver Kristeligt Dagblad.

Lad os begynde med genstanden for slagsmålet: Eghjorten, som er Europas største bille med en længde på op til 9 centimeter og kendetegnet ved sine kraftige horn, der får den til at ligne et monster fra en sci-fi-film. Den blev sidste gang set i Danmark i 1970.

I juni 2013 satte Naturstyrelsen så cirka 400 importerede eghjorte ud i Dyrehaven under relativt stor mediebevågenhed. For nogle er eghjorten nemlig en såkaldt flagskibsart, fordi den med sit spektakulære udseende kan skabe forståelse for, at dele af naturen har meget svært ved at flytte sig.

Det kan således tage mange tusinde år, før en art vender tilbage, når først den er forsvundet. Desuden kan dyret være med til at øge bevidstheden om, hvor meget spændende dyreliv der findes i gamle, døende træer, lød forklaringen dengang.

Der var og er dog også dem, der mener, at hele eghjorteprojektet er udtryk for meget af det, der er galt med det danske natursyn.

For med eghjortens genkomst er det ikke længere sandt, hvad naturen fortæller os, forklarer Morten DD Hansen, museumsinspektør på Naturhistorisk Museum Aarhus.

Da den var væk, fortalte den derimod den sande historie om vores naturforvaltning, nemlig at vi har fældet langt størstedelen af landets ældste træer - og dermed eghjortens og mange andre arters eneste levested.

- Ét er, at vi med udsætningen af ellers uddøde dyre- og plantearter er i færd med at skabe en stadig mere kunstig natur. En botanisk have uden naturlige overraskelser. Det kan man måske til dels forsvare, hvis det sker for at løse reelle problemer. Da man satte bæveren ud igen efter 2000 års fravær, var det fordi, bæveren medvirker til at sikre den øvrige biodiversitet, men eghjorten hjælper ikke på noget som helst andet end sig selv, siger han.

Fortalernes flagskibsargument skyder han ned med en selvbestaltet undersøgelse af, hvor meget opmærksomhed eghjortens udsætning egentlig har skabt.

Se også: Kæmpe biller i Dyrehaven

Tre artikler siden 2013 er det blevet til - alle kritiske debatindlæg imod udsætningen.

- Det her er udelukkende et 1,5 millioner dyrt prestigeprojekt designet til, at nogle miljøpolitikere kan markere sig. Og det er beskæmmende, men desværre meget sigende, at dansk natur på denne måde i stigende grad udformes af kortsigtede, politiske interesser, for skovnatur udvikler sig pr. definition langsomt. Derfor får vi kun den bedst mulige natur gennem langsigtede tiltag og et natursyn, som favoriserer naturlige processer, siger Morten DD Hansen.

Diskussionen er langtfra ny. Siden 1970'erne har naturfolk været uenige om balancen mellem den naturlige og den kunstigt skabte natur. Og debatten spidser særligt til, hver gang et uddødt dyr genudsættes.

Det skete med bæveren, med grævlingen, med kronhjorten, med flere sommerfuglearter og i den aktuelle diskussion om udsætningen af den europæiske bison. I den sammenhæng er eghjorten vigtig, for hvis udsætningen går godt, vil det være endnu et argument for at fortsætte ud af det spor, som nogle kalder en glidebane, mener biolog Michael Stoltze.

Han har skrevet flere naturbøger, har jævnligt kommenteret miljødebatten og skriver desuden jævnligt i Kristeligt Dagblad. Nu er han ansat som naturformidler i Naturstyrelsen Bornholm. Han vil dog gerne sige, at han nok befinder sig nogenlunde midt imellem de stridende parter. Han tror på flagskibsargumentet, men er samtidig tilhænger af en natur på egne præmisser.

- Jeg ser udsætningen af eghjorten som et udtryk for, at vi generelt er blevet lidt for utålmodige i vores natursyn. Vi skal kun genudsætte uddøde dyrearter i meget velovervejede tilfælde, men det mener jeg også, at eghjorten er et eksempel på. Går projektet godt, er jeg ikke i tvivl om, at det åbner for, at endnu flere dyr kan blive sat kunstigt tilbage i naturen. Og det er her, vi skal passe på, at det ikke går botanisk have i vores natur, siger han.

Morten DD Hansen ser ikke med optimistiske øjne på den fremtid. Den seneste udsætning, sommerfuglearten mørk pletvinge udsat i Børstingerød Mose og Krogenlund Mose i 2013 og 2014, har nemlig heller ikke løst det grundlæggende problem, at der er alt for lidt natur i Nordsjælland. Og derfor vil den formentlig uddø igen, og pengene vil være spildt.

- Udsættelserne handler om natursyn, men det handler jo også om prioriteringen af de få midler, der er sat af til naturen. Man kan altså lave rigtig meget god og varig natur for de 1,5 millioner kroner, det har kostet at sætte eghjortene ud," siger han.

Sven Norup er skovfoged i Naturstyrelsen og ansvarlig for eghjorteprojektet. Han er dog godt tilfreds med det foreløbige udbytte af de 1,5 millioner kroner. For eghjortene satte biodiversitet på dagsordenen, da de blev sat ud.

Og hvem kan afgøre, hvilken effekt de har haft sidenhen på den løbende debat om statsskovene?

- Det er helt fair med en diskussion om, hvilke dyr der skal genudsættes. For det er bestemt ikke uden problemer. Men tro mig, hvis vi havde valgt et mere almindeligt dyr, havde det ingen medieomtale fået. Og så opfylder eghjorten alle kravene til at blive udsat: Det var os selv, der udryddede det, da vi fjernede døde træer i 1950'erne og brugte dem til at fyre med, fordi folk frøs. Og den kan ikke komme til Danmark igen ved egen kraft, for den flytter sig meget lidt. Og til spørgsmålet om, at vi med eghjorten skaber kunstig natur, er jeg nødt til at sige, at vi i forvejen har masser af kunstigt skabt natur. Så jeg er glad for, at vi snart har eghjorte i Danmark igen, siger Sven Norup.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Netop afgjort: Robert Hansen kommer ikke ud til jul

Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix

Skuespilleren Robert Hansen skal være varetægtsfængslet hen over julen. Det rapporterer eb.dk fra et retsmøde i Københavns Byret. Han sigtes for vold.

- Jeg synes, det er en ærgerlig og unødvendig ting, at Robert han skal sidde varetægtsfængslet hen over jul og nytår, siger skuespillerens forsvarsadvokat, Erbil Kaya, til Ekstra Bladet. 

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Over 1.000 har fået dobbelt straf på Christiania

Den 6. april i år gravede christianitter Pusher Street op og det blev begyndelsen på enden på den berygtede gade.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere end 1000 mennesker har fået en fordobling af den normale straf, fordi de har besiddet eller solgt hash på og ved Christiania.

Det er sket, efter at Københavns Politi besluttede at indføre en såkaldt skærpet strafzone i området. Zonen blev indført 10. januar i år.

Frem til 4. november i år er der rejst i alt 1689 sigtelser, der er omfattet af strafskærpelsen. Det fremgår af en aktindsigt fra Københavns Politi som Ritzau har søgt.

I politiets operative specialafdeling vurderer chefen, vicepolitiinspektør Simon Hansen, at den dobbelte straf i sig selv har haft en præventiv effekt.

- Vi har hørt, at nogle ikke gider mere, når de har udsigt til mange måneder i fængsel, siger Simon Hansen. Men den dobbelte straf er kun et af flere redskaber, bemærker han.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Vejdirektoratet: Sådan bliver juletrafikken

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Skadedyrbekæmper igennem 45 år har ikke oplevet noget så voldsomt før

Man kan helt ufrivilligt give rotterne et godt levegrundlag i kloakken.
Foto: Kim Drud / Rottefængeren Aps

Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024. Derfor vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne.

Og det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.

Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.

Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Psykisk mistrivsel fylder i julen hos Børnetelefonen

Arkivfoto: Noget af det, der også fylder i juledagene, er problemer i kategorien "forholdet mellem barn og forældre". I 2023 udgjorde den kategori 19 procent af henvendelserne i perioden 23. december til 31. december.
Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Børnetelefonen og HØRT forventer at få travlt i juledagene med opkald fra børn og unge, for hvem juledagene sværere at komme igennem.

Børns Vilkår oplever en stigning i andelen af henvendelser, som omhandler psykisk mistrivsel. Fra 2021 til 2023 er andelen steget fra 22,4 procent til 28,8 procent.

Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår, som Børnetelefonen og HØRT hører under, oplyser, at spiseforstyrrelser kan være svære at håndtere i julen.

- Der er en del unge, der kæmper med spiseforstyrrelser, og der kan være nogle forventninger om, at der skal spises store mængder mad sammen. Og det kan give anledning til konflikter i nogle af familierne, siger Kjeldahl.

Derudover er der nogle skilsmissefamilier, som vælger at holde jul sammen, men ikke formår at holde den gode stemning, uddyber han.

Rasmus Kjeldahl nævner også, at der bliver åbnet mange øl og flasker med rødvin i julen, hvilket kan få det til at kamme over og føre til omsorgssvigt i familierne.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Resistent hudsvamp fra Asien spreder sig i Danmark

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Det begynder som en lille rød plamage på huden, og så vokser det udad i en ringformet zone med skæl på.

Sådan beskriver Ditte Marie Saunte, overlæge på Herlev og Gentofte Hospital og formand for Europæiske Hudlægers Svampeudvalg, en resistent hudsvamp, der er dukket op i Danmark.

Der er tale om svampen "Trichophyton mentagrophytes genotype 8". Den stammer fra Asien, og det første tilfælde af svampen i Danmark blev opdaget i 2018.

Svampen er resistent overfor det mest anvendte svampemiddel. Det gør den svær at behandle. Tilmed spreder den sig hurtigt til store dele af kroppen.

- Nogle patienter vågner om natten på grund af kløe, så det påvirker deres livskvalitet. Og så er det socialt hæmmende, siger Saunte.

Udover det udbredte udslæt, og at den spreder sig hurtigt, er svampen ikke farlig, tilføjer Ditte Marie Saunte. Hun understreger, at de danske tilstande "heldigvis" er et godt stykke fra den epidemi, man ser i Asien.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google