Ny aftale: Her skal beboere med udfordringer fordeles på ny måde
Det skriver Greve Kommune på sin hjemmeside.
Aftalen skal sikre, en god balance i stedet for, at det er nogle bestemte boligområder, der er ekstra hårdt belastede, mens andre går fri, og det glæder Marc Genning (V), der er formand for Greve Kommunes Plan- og Tryghedsudvalg.
- Målet for os er, at det skal være trygt og godt at bo i hele kommunen, og vores boligområder skal væk fra de problemlister, som skiftende regeringer laver, siger han.
- Alle boligområder har plads til et vist antal beboere, der har udfordringer. Men ingen boligområder kan tåle, at der bliver for mange beboere med udfordringer. Og derfor har vi aftalt fælles rammer for udlejning, siger Marc Genning.