Et spørgsmål om elge fylder lige nu alt i Gribskov: ”Debatten har tydeligvis vakt mange følelser”

Midt i Gribskov skal der onsdag aften tages en stor beslutning om store dyr. 

21 nyudpegede bestyrelsesmedlemmer skal efter en forventeligt timelang diskussion række armen op for et ja eller et nej...

... til fritgående elge i Naturnationalpark Gribskov.

Allerede inden mødet er blevet afholdt, har formanden for Nationalpark Gribskovs bestyrelse forlænget mødet og aflyst en række andre punkter. 

For spørgsmålet om elge fylder lige nu alt, og det skal have fuld fokus, mener han.

- Jeg er meget spændt på, hvad vi beslutter. For folk har nogle meget stærke holdninger til det her spørgsmål, siger landmanden Kaare Larsen, der i starten af maj blev udpeget som formand for naturparkens bestyrelse. 

Og han har mærket trykket allerede før beslutningen.

- Debatten har tydeligvis vakt mange følelser, og jeg har allerede fået mange møgfald og verbale overfald, fordi jeg jo er blevet ansigtet på det, siger den pressede formand. 

- For mig personligt er det en let beslutning, men for bestyrelsen som helhed virker det absolut ikke som en let beslutning, fortsætter han.

Hans arm ryger op, når der bliver stemt for et ja.

Debatten vil slå gnister

Det er miljøministeren, der har udpeget bestyrelsen. 

Den består af medlemmer indstillet af mange af de foreninger og institutioner, der har en interesse i naturnationalparken.

- Vi kommer ikke til at nå til enighed om det her spørgsmål. Debatten kommer til at slå gnister, og vi vil formentlig stille os i to lejre. Vi har simpelthen to vidt forskellige natursyn, og det polariserer debatten, siger Tue Villebro, der er indstillet til bestyrelsen af byrådet i Gribskov, hvor han er valgt ind for Venstre.

Tue Villebro kommer til at stemme nej til elge. 

Primært fordi han frygter, at mødet mellem elge og skovens mange brugere vil resultere i ulykker. 

Han er bange for, om elgene vil få nok mad, og fordi det hegn, der skal omkranse naturnationalparken, skal være højere, hvis der kommer elge.

Elge spiser 30 kilo grene og blade hver dag

Naturstyrelsen har oprindeligt foreslået, at det skal udsættes elge i Gribskov. Formålet er at øge biodiversiteten, og det er der flere i bestyrelsen, der støtter. 

Udover formanden.

- Det vil jo øge artdiversiteten herude i skoven, hvis vi får elge herind. Og vi vil undgå, at det hele bare bliver til tæt skov, fordi de vil sikre et godt og varieret græsningstryk i naturnationalparken, siger Søren Mark Jensen, der er valgt ind i naturnationalparkens bestyrelse efter at være blevet indstillet af Danmarks Naturfredningsforening.

En voksen elg spiser omkring 30 kilo grene og blade om dagen, og da den kan spise meget tykkere grene end de øvrige græssere, vil den have en større effekt og være bedre i stand til at holde arealer åbne.

- En elg har jo ingen problemer med at spise eksempelvis et helt birketræ, selvom den er blevet to meter høj, og birketræer har jo med at lukke sådan en skov her til. Så den vil sikre en masse åbne pletter i landskabet, hvor der kan vokse blomster og urter, som vil give levevilkår for flere insekter og flere fugle. Så vi vil få en meget rigere biodiversitet, fortsætter Søren Mark Jensen.

På grund af elgens størrelse, så kan den både holde høje træer og vådområder fri for tæt bevoksning. Dens lange ben og store klove gør, at den kan gå ud på dybt vand, og dens højde gør, at den kan nå planter højere oppe end eksempelvis hjortevildt.

- Elgen er jo Skandinaviens svar på giraffen, fordi den når højt op. Den tager større træer og buske. Og når en elg går ud i mosen og spiser pil, elletræer og andet, der er på vej op, jamen så er det den eneste store græsser, der gør det, forklarer Søren Mark Jensen, der er uddannet biolog.

Biodiversitet er selve formålet med naturnationalparkerne

Det er netop den truende biodiversitetskrise, der er årsag til, at et bredt folketingsflertal i 2020 besluttede at anlægge naturnationalparker.

70 procent af Danmarks naturtyper er i dårlig tilstand og i stor fare for at miste deres unikke karakteristika og tilknyttede arter. I de almindelige nationalparker dyrkes meget jord stadig som landbrug, ligesom der fortsat kan være industriel produktion i naturområderne.

Formålet med naturnationalparkerne er at råde bod på dette, og altså dedikere områder til primært at være der af hensyn til naturen og biodiversiteten.

En naturnationalpark skal forvaltes med natur og biodiversitet som hovedhensyn, med henblik på at naturen i området så vidt muligt kan udvikle sig på egne præmisser, står der i den lov, der banner vejen for naturnationalparkerne.

- De ting, der er gået tabt, skal vi give nogle bedre vilkår, og det er hovedformålet ved de 15 naturnationale parker, der bliver oprettet, siger formand for Naturnationalpark Gribskov Kaare Larsen.

Netop fordi biodiversiteten er hovedformålet, er Kaare Larsen overbevist om, at det mest rigtige vil være at stemme ja tak til elge i Gribskov.

- Vi har til opgave at løfte både naturen og biodiversiteten. Det er vores første prioriteter. Så det er vigtigt, at man som et ansvarlig bestyrelsesmedlem kigger på formålsparagraffen og tænker på ens eget ansvar i den samme, siger Kaare Larsen.

- Og det, elgen gør, er jo netop at øge biodiversiteten, fordi den går ud i de her vådområder og laver noget naturpleje derude, som de andre hjortegrupper ikke kan på samme måde.

Frygter ulykker

Men i den nyvalgte bestyrelse er der mange medlemmer, der er indstillet af foreninger og institutioner, der er modstandere af at udsætte elge.

- Risikoen for at der sker ulykker, når skovens gæster kommer i kontakt med elgene vil være ganske stor. Elgen vil være et faremoment, og det ønsker vi ikke, siger Tue Villebro, der er bestyrelsesmedlem efter indstilling fra byrådet i Gribskov Kommune.

Til daglig arbejder han som dyrlæge, og han er derfor ofte i kontakt med både hundeejere og hestefolk, der ikke længere vil føle sig tryg ved at gå ud i skoven, hvis der kommer elge. 

TV 2 Kosmopol møder ham midt i Gribskov, hvor han dagligt går tur med sine to gule labrador. 

- I en del svenske elgparker er det simpelthen forbudt at have hunde med ind, fordi elge vil gå til angreb, hvis elgen bare så meget som hører en hund gø. Især hvis det er en stor elgtyr, der beskytter sin flok, eller hvis det er en elgko, som har en kalv, siger Tue Villebro.

Ingen ulykker i Sverige trods 300.000 elge

I den nordjyske naturpark Lille Vildmose blev der i 2016 udsat elge. Her er det tilladt at have hunde med ind, så længe de føres i snor. Og her har der ikke været episoder, hvor hunde og elge er kommet op at slås.

Derfor giver Søren Mark Jensen ikke meget for argumentet om, at elge vil skabe ulykker.

- Der har hverken været ulykker i Lille Vildmose, og der er heller jo heller ikke problemer i Sverige, selvom de har omkring 300.000 elge gående frit, så jeg tror primært, frygten handler om en angst for det ukendte, siger Søren Mark Jensen fra Danmarks Naturfredningsforening.

Tror det bliver en tæt afstemning

Udover faremomentet, så er Tue Villebro også bekymret for dyrevelfærden ved at udsætte elge i Gribskov. Han frygter, at de ikke vil få mad nok, fordi de skal hegnes inde.

Rundt om Naturnationalpark Gribskov skal der opsættes et 22 kilometer langt hegn, så de vilde dyr ikke kan slippe ud. Og netop hegnet har også skabt stor debat, hvor et stort flertal i Gribskov byråd har arbejdet intenst imod opsætningen af et hegn.

Men det er nu politisk besluttet fra Folketinget, at der skal et hegn op. Skal der udsættes elge, så skal hegnet være 2,5 meter, mens det kan nøjes med at være 2,2 meter højt, hvis der ikke kommer elge.

- Derfor kommer jeg til at stemme nej til at få elge i Naturnational Park Gribskov, for så kan jeg dermed få nedbragt hegnets størrelse bare en smule, siger Tue Villebro.

Både Tue Villebro, Søren Mark Jensen og formand Kaare Larsen forventer, at bestyrelsens afstemning om elge eller ej kommer til at være tæt.

- Selvfølgelig vil debatten slå gnister i forhold til elgspørgsmålet. Jeg tror aldrig nogensinde, at vi bliver enige om det, fordi vi simpelthen har så forskellige natursyn. Så den debat, den vil vedblive med at være polariseret, siger Tue Villebro.

- Det bliver meget spændende, for der er virkelig nogle stærke holdninger til det her spørgsmål, siger Kaare Larsen.

Formanden håber, at bestyrelses bliver enige om at udsætte elge. For han tror, at det udover at gavne biodiversiteten også vil kunne skabe større opmærksomhed omkring naturnationalparken.

- Vi har her chancen for at skabe noget ekstraordinært. Elgene vil jo gøre, at vores område bliver mere interessant . Og det er i forvejen det mest befolkningstætte område i hele landet, så jeg synes, at vi skylder danskerne det her, siger Kaare Larsen.