Tanja holder liv i sin kro - laver mad til byens pensionister

Man siger, at nød lærer nøgen kvinde at spinde. Nu kan man også sige, at kriser lærer både kroejere og hoteldirektører at slå krumspring.

En af dem er Tanja Hollerup, der 1. marts overtog forpagtningen af Hundested Kro, hvor hun fungerer som direktør. Den 45-årige kvinde kender kroen helt tilbage fra barnsben, hvor hun som 13-årig arbejdede der som opvasker. Siden blev hun folkeskolelærer, men valgte så at skifte karriere og kastede sig ud i hotel- og krobranchen med start fra 1. marts.

- Jeg er også musiker. Og jeg havde planlagt, at der skulle være en masse koncerter her. Vi havde booket musikere og bands - og så blev det hele aflyst, da coronakrisen brød ud, fortæller Tanja Hollerup.

Med 3.500 kvadratmeter er Hundested Kro stor efter lokale forhold, og den har lokaler til forskellige sociale begivenheder, som også har ligget stille en stor del af året. Og så er der de 55 værelser.

- Under nedlukningen i foråret var udlejningen meget mindre end normal – til gengæld sommeren har været bedre, fordi der har været danske turister. Jeg ligger jo lige ned til havnen. Men så blev der stille igen, husker Tanja Hollerup.

Brug for god fantasi

Som andre virksomhedsejere har hun fået andel i de forskellige støtteordninger. Lønkompensation og tilskud til faste udgifter. Men samtidig er der brug for en hel del fantasi for at holde bare en smule gang i forretningen.

- Vi indgik aftaler med kommunerne om, at kvinder i krise kunne bo her. Vi har en hjemløs mand boende, som også spiser her. Og hvis folk har brug for midlertidig boliger, så kan de også bo her. Vi har for eksempel haft et par boende, som mistede deres hjem og manglede tag over hovedet, fortæller hun.

Tanja Hollerup siger, at bare nogle få udlejninger betyder et godt tilskud til at opvarme bygningerne, der ellers ikke har godt af at så tomme hen.

- Og nu er vi så også begyndt at lave mad til byens pensionister. Det koster 75 kroner for et måltid, og så leverer vi det til døren, siger Tanja Hollerup.

Kroen har udlejet værelser hen over julen. Men gæsterne kan selvfølgelig ikke få mad i kroens restaurant. Til gengæld kan de bestille mad og få den serveret på værelset.

Tanja Hollerups engagement i virksomheden foregår i form af et anpartsselskab, og hun siger, at dermed ender hun ikke med en kæmpegæld, hvis det skulle gå galt.

- Det er vigtigt for mig. Jeg er enlig mor, siger hun.

Mange plastre på såret

Det er ikke kun små kroer, der finder på nye tiltag for at holde bare lidt af skindet på næsen. Det gælder også hotelkæderne.

En af dem er Zleep Hotels, der tilbyder overnatning i den billigere ende af hotelmarkedet. Kæden blev grundlagt af Peter Haaber, som også er administrerende direktør.

- Vi prøver da også alt muligt. Men jeg vil godt lige slå fast, at der er intet, der kan erstatte det tabte udland. Alle mulige ideer med gavekort til danskerne, eller at man giver fradrag for udgifter til oplevelsesøkonomi - det kommer ikke til at gavne hotellerne ret meget. Vi mangler udlændingene, siger han.

Og når det så er sagt, så forsøger Zleep Hotels sig også med nødløsninger. Det har været en strategi ikke at lukke et eneste hotel i perioden, og det har erhvervsgæster ifølge Peter Haaber sat pris på.

Kæden lejer ud til studerende, der mangler studieboliger og andre, der har brug for et værelse i en længere, men begrænset periode. 

Den slags tiltag kalder han et plaster på såret.

- Det gælder om at finde nok plastre for at holde fast på personalet og sikre, at vi kan blive i vores ejendomme.

Derfor er der brug for kreativitet, når der skal findes indtægter og tiltrækkes gæster.

- Vi laver også pakker med andre virksomheder. På vores hoteller er der ikke restauranter. Så vi samarbejder med restaurantkæderne. Gæsterne får så et gavekort - så kan de gå ud og spise, når de bor hos mig - eller de kan tage gavekortet med hjem, siger hoteldirektøren og tilføjer, at lige det tiltag vil han nok bevare, når coronakrisen engang er overstået.

Samtidig er det et tiltag, der med den lukning, der trådte i kraft 9. december, er fjernet med et pennestrøg - et af plastrene er blevet revet af.

Og når Zleep Hotels lejer ud til studerende, giver det overnatninger til kæden, som de ellers ikke ville have fået.

- Det lugter da lidt af fisk. Men det er ikke fisk, siger Peter Haaber.

Sammenhold - og konkurrence

Peter Haaber fortæller, at coronakrisen har ført til en slags sammenhold i hotelbranchen, hvor der i dag er langt mere dialog end tidligere. Men konkurrencen er der stadig.

- November har virkelig trykket bunden ud, så vi er tilbage til status som i perioden før sommeren. Og for os er det nervepirrende at se, hvordan de fire- og femstjernede hoteller agerer. De sætter priserne ned og tjener måske penge på at sælge en ekstra fadøl. Og hvis man skal betale 100 kroner mere for at bo hos dem i forhold til os, så ved jeg da godt, hvad jeg ville vælge, siger han.

Han regner med, at 2021 bliver et "stenhårdt" år,  for hele infrastrukturen skal i gang igen, før situationen vender. Men håbet lever:

- Jeg er en naiv optimist – ellers var jeg hoppet ud fra mit kontor. Selv om det godt nok kun er på 1. etage.

København er værst ramt

Hotelkæden Scandic er Danmarks største, og her siger direktør Søren Faerber, at hotellerne i København og Københavns centrum er dem, der ubetinget er hårdest ramt. Med den seneste nedlukning og efterfølgende beslutning om at yde lønkompensation og kompensation for faste udgifter meddelte Scandic i weekenden så, at de lukker de fleste af deres hoteller til efter nytår.

- Vi har lavet en del analyser af, hvornår vi er tilbage på 2019-niveau i forhold til de forskellige segmenter - fritid, forretningsrejsende, nationale og internationale gæster, og det forsøger vi at navigere efter. Og der kommer til at gå en del år, før vi er tilbage. 2021 bliver også et katastrofeår, fastslår han.

De lange udsigter hænger sammen med, at hotellerne først for alvor kan tjene penge, når hele verden rejser. Og i Scandic forventer man, at man først kommer til at se en stigning i danske gæster. Derefter vil det nordiske marked komme i gang - og til sidst det store, internationale ryk.

Giver rum til folk, der mangler arbejdsro

I mellemtiden har det hele efteråret handlet om at finde på tiltag, der kunne holde hotellerne åbne og fastholde personalet. Hvor der før var 2.000 medarbejdere, er der nu omkring 1.000.

Og indtil weekendens beslutning om at lukke mange hoteller og sende medarbejderne hjem, var der gang i de alternative tiltag.

- Først og fremmest, så er sikkerhed i absolut grad blevet en faktor. Vi har udviklet mange produkter på området. Vi har portionsserveret morgenmad, og der arbejdes med sikkerhed i vores fitnessrum,  elevatorer,  indgange og så videre. Vi fik sat gas på det her med digital ind- og udtjekning via vores app, hvor du også selv kan vælge dit værelse, forklarer Søren Faerber.

Hertil kommer, at Scandic Hotels ligesom Zleep har lejet værelser ud til studerende, som  ellers kæmper med at finde en bolig. Kæden samarbejder også med boligforeninger, der skal genhuse beboere under renoveringsprojekter. Og i en periode, hvor mange af os skal arbejde hjemme, så har Scandic fundet et marked til folk, der mangler arbejdsro.

- Hvis folk mangler plads hjemme, så har vi den. Du kan arbejde fra et hotel, hvor vi har gode online-faciliteter og hurtigt internet. Så kan man vælge, om man vil sidde og arbejde i receptionen, eller man kan leje et værelse og arbejde der,. Vi sælger månedspas til folk, der mangler et sted at arbejde, siger Søren Faerber.

 Scandic sætter også onlinemøder op til folk på Teams, hvor de kan få en forbindelse, der er stabil. Og så arrangerer de foredrag.

- Vi havde foredrag med motivationscoachen Mark Anthony. Der var 250 til stede i salen - og så streamede vi til 26 hoteller. Onlive (Online live) kalder vi det. Vi vil arbejde mere med at udvikle den slags events, fortæller Søren Faerber.

Og mens kreativiteten presses til det yderste, venter hotelbranchen på en vaccine - og på en verden, der kommer i gang. Samtidig står hotellerne med tvangslukkede restauranter, og derfor har ledelser og medarbejdere også låst blikket fast på, om de nuværende - men midlertidige - restriktioner forlænges.