Ægtepar nægter at arbejde på store bededag: Inviterer i stedet til fejring
I dag er det store bededag. Eller i dag ville det have været store bededag - men den er afskaffet. Alligevel er der flere steder, man vælger at holde traditionen i hævd.
I eftermiddag får Max og Celeste Tranebæk gæster i deres sommerhus i Tikøb.
Sammen driver parret en VVS-virksomhed - Tranebæk VVS - og den er lukket i dag. For de holder begge fri og det samme gør den medhjælper, de har ansat.
- Vi har inviteret venner, bekendte og nogle forretningsforbindelser til hveder og kaffe i sommerhuset, hvor vi har en pavillon, som vi kan sidde ude i, fortæller Max Tranebæk til TV 2 Kosmopol.
Arrangementet er ikke en helt almindelig gang fredagshygge i sommerhuset, men en markering af store bededag - helligdagen, der ikke længere findes.
Vores kultur - og vores velfærd - er en kapital, som vi nogle gange glemmer at sætte pris på.
- Vi har brug for tid til fordybelse, og vi skal anerkende den kultur, vi kommer fra. Vi er vant til at knokle hovedløst derudaf, og mange går ned med stress, mens der ikke er tid til hverken børn eller ældre. Vores kultur - og vores velfærd - er en kapital, som vi nogle gange glemmer at sætte pris på for i stedet at få råd til for eksempel krudt og kugler, siger Max Tranebæk med henvisning til at store bededag blev afskaffet med en argumentation om, at der skulle skaffes penge til landets forsvar.
Max og Celeste Tranebæk er ikke ene om at komme med en markering i dag.
Blik- og Rørarbejderforbundet tager forbi en række arbejdspladser - hvor man jo altså ikke holder fri - men repræsentanterne fra forbundet medbringer varme hveder - ikke for at råbe op eller demonstrere - men for at sætte fokus på et budskab om, at det ikke er Folketinget, men overenskomsterne, der skal fastlægge løn og arbejdstid.
Kirker står bag nye traditioner
Og så bliver store bededag markeret i flere kirker. Ikke nødvendigvis under navnet store bededag - men som noget, der alligevel er værd at højtideligholde.
Sidste år sad vi her i kirken og talte om det begrædelige i, at store bededag er ophævet
(Artiklen fortsætter efter billedet)
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Det gælder for eksempel Jesuskirken i Valby, hvor store bededag er blevet til Store Dåbsdag
- Sidste år sad vi her i kirken og talte om det begrædelige i, at store bededag er ophævet. Men så foreslog min kollega Frank, at vi kan kalde den Store Dåbsdag. Det gør vi, og det er planen, at hvert år kan man komme her og blive døbt, hvis man bare har sine papirer med sig. Der vil være en særlig, ophøjet stemning, og vi ser det som en bekræftende opbyggelig begivenhed - en festdag, fortæller Sørine Gotfredsen, der er en af præsterne i Jesuskirken.
De mennesker, der kommer forbi og bliver døbt, bliver i den forbindelse også medlemmer af Folkekirken. Og inde i kirken bliver man budt et glas bobler, som skal være med til at festligholde dåben og medlemskabet.
Fra protest til tradition
I en anden folkekirke - nemlig Sundby Kirke på Amager - bliver alle sejl sat, når store bededag er afløst af Store Bededøgn.
Sundby Kirke slog portene op midnat mellem torsdag og fredag, og så er der bønner, eftertænksomhed - og hygge - de næste 24 timer. Store Bededøgn blev også afholdt sidste år - men da var det i en lidt anden stemning end den, man kan opleve i dag.
- Det er et gigantisk tab for danskerne, for vores sammenhængskraft og for vores historie at regeringen med et fingerknips afskaffer Store bededag. Jeg troede faktisk ikke på, at det ville ske. At man vitterligt ville sløjfe Store bededag, lød det sidste år fra sognepræst i Sundby Kirke, Line Hage.
Nu siger hun til TV 2 Kosmopol:
- Sidste år tænkte vi aktivistisk, men vi opdagede samtidig, at det betød noget at holde kirken åben. Det betød noget indadtil, vi snakkede og hyggede. Det var stærkt samlende, siger hun.
Det åbne arrangement betyder, at man kan komme og gå, som man har lyst til, og Line Hage lægger ikke skjul på, at hvor mange andre kirkelige arrangementer er præstestyrede, så er det meget mere frit, hvad der skal ske under Store Bededøgn i Sundby Kirke.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Bønner med forskelligt tema
- Vi tror på, at det betyder noget, hvad vi går rundt og tænker, drømmer og beder om. På samme måde betyder det jo også noget, hvis man tænker ondskabsfuldt og kritisk - som man for eksempel desværre tit gør på sociale medier. Derfor vil vi trække den anden vej ved at holde fast i, at der skal være fred i verden. og at livet er vigtigere end død, siger hun.
Når Sundby Kirke slår dørene op, så er der de første seks timer bønner for livet. Herefter handler det om bønner for klimaet og siden bønner for kærligheden og endelig bønner for fremtid og håb. Du kan læse mere om det her.
Store bededag - helligdagen, der blev afskaffet
Det var Biskop over Sjælland, Hans Agger, der i 1686 indførte store bededag - fjerde fredag efter påske.
Dagen afløste en række andre bededage, der alle var indført i perioder med krise, krig og misvækst, og tanken med den samlende dag var, at den skulle have fokus på bøn, bod og faste. Traditionen med lune hveder skyldes, at bagerne skulle holde lukket - derfor blev der bagt dagen før, og så kunne man lune bagværket.
Traditionen med bededagen fortsatte - år efter år.
Lige indtil 28. februar 2023, hvor et flertal i Folketinget besluttede at afskaffe Store Bededag med virkning fra 1. januar 2024.
Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og Radikale Venstre leverede de nødvendige stemmer, og dermed var bededagens skæbne forseglet. Store Bededag 2023 blev den sidste, og selv om mange markerer den - også her i 2024 - så er der ikke længere tale om en helligdag.
Målet med afskaffelsen var at finansiere "et løft af Danmarks forsvar i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine", som det hed, da regeringens grundlag blev præsenteret.
Men selv om beslutningen er vedtaget og gennemført, fortsætter debatten, og flere partier melder, at de vil fortsætte kampen for at få store bededag tilbage.
Sidste weekend offentliggjorde Ritzau i samme forbindelse resultatet af en Voxmeter-måling. Og ifølge den ønsker ønsker 64,7 procent af de adspurgte, at store bededag bør genindføres som helligdag.
Kilder: Folkekirken.dk og Beskæftigelsesministeriet.
Store bededag var også fredagen, der gav skolebørnene en lang weekend, for de havde så sikkert som amen i kirken fri. Det har de ikke længere.
Og dog: I Københavns Kommune er dagen i dag ikke en skoledag. Men her skyldes det, at man ikke kunne nå at revidere elevernes ferie- og fridagsplan - så de holder fri. For lærerne er det en arbejdsdag, og de enkelte skoler beslutter selv, hvordan den skal bruges. Københavns Kommune understreger, at skolepasningstilbuddene er åbne, så børnene stadig kan blive passet.
I Hvidovre Kommune er det politikernes plan, at store bededag fortsat skal være en fridag for skoleeleverne. Men da politikerne traf beslutningen i januar, kunne man ikke nå at ændre elevernes fridagsplaner. Derfor skal de i skole i dag. Det skal de også næste år, hvor man stadig er bundet af eksisterende fridagsplanlægning, og i 2026 falder store bededag sammen med 1. maj - og er derfor under alle omstændigheder en fridag. Så hvis politikernes beslutning står ved magt, bliver det i 2027, at Hvidovre børnene igen kan holde fri på store bededag - fordi det er store bededag.
Varme hveder - som altid
Rundt omkring meldte bagerierne i går om en travl dag. Natten til torsdag blev der bagt hveder som altid - og de blev langet over bagerdiskene i stort antal i går. Nogle kunder valgte så at spise dem allerede torsdag aften, mens andre gemmer dem til i dag og luner dem, som man gjorde før i tiden.
Det gælder også Konditorbager Heinrichs i Store Heddinge, hvor bagermesteren havde haft travlt inden åbning, så butikken stod klar med 1200 friske hveder. Og meldingen herfra var i går, at der var masser af efterspørgsel fra kunderne.
- Hun skal ikke have lov at bestemme, hvad vi skal spise og ikke spise, lød det ifølge personalet fra flere kunder med slet skjult adresse til statsminister Mette Frederiksen, der i sin nytårstale 1. januar 2023 holdt fast på afskaffelsen af en helligdag:
-Vi skal fremrykke investeringerne i vores forsvar og sikkerhed. Så vi i 2030 når op på de 2 procent, der er brug for, og som vi har lovet vores allierede. Det vil kræve noget af os alle sammen. Derfor har regeringen foreslået, at vi afskaffer en helligdag. Jeg fornemmer, at forslaget ikke har opbakning hos alle, lød det fra Mette Frederiksen.
Og mon ikke Mette Frederiksens fornemmelse er noget de genkender hos Max og Celeste Tranebæk, i Jesuskirken, i Sundby kirke og hos alle bagerne, hvor store bededag stædigt lever videre, selv om den ikke længere er en officiel helligdag?
