TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Ægtepar nægter at arbejde på store bededag: Inviterer i stedet til fejring

I dag er det store bededag. Eller i dag ville det have været store bededag - men den er afskaffet. Alligevel er der flere steder, man vælger at holde traditionen i hævd.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.

I eftermiddag får Max og Celeste Tranebæk gæster i deres sommerhus i Tikøb.

Sammen driver parret en VVS-virksomhed - Tranebæk VVS - og den er lukket i dag. For de holder begge fri og det samme gør den medhjælper, de har ansat.

- Vi har inviteret venner, bekendte og nogle forretningsforbindelser til hveder og kaffe i sommerhuset, hvor vi har en pavillon, som vi kan sidde ude i, fortæller Max Tranebæk til TV 2 Kosmopol.

Arrangementet er ikke en helt almindelig gang fredagshygge i sommerhuset, men en markering af store bededag - helligdagen, der ikke længere findes.

Vores kultur - og vores velfærd - er en kapital, som vi nogle gange glemmer at sætte pris på.

— Max Tranebæk, indehaver, Tranebæk VVS

- Vi har brug for tid til fordybelse, og vi skal anerkende den kultur, vi kommer fra. Vi er vant til at knokle hovedløst derudaf, og mange går ned med stress, mens der ikke er tid til hverken børn eller ældre. Vores kultur - og vores velfærd - er en kapital, som vi nogle gange glemmer at sætte pris på for i stedet at få råd til for eksempel krudt og kugler, siger Max Tranebæk med henvisning til at store bededag blev afskaffet med en argumentation om, at der skulle skaffes penge til landets forsvar.

Max og Celeste Tranebæk er ikke ene om at komme med en markering i dag.

Blik- og Rørarbejderforbundet tager forbi en række arbejdspladser - hvor man jo altså ikke holder fri - men repræsentanterne fra forbundet medbringer varme hveder - ikke for at råbe op eller demonstrere - men for at sætte fokus på et budskab om, at det ikke er Folketinget, men overenskomsterne, der skal fastlægge løn og arbejdstid.

Kirker står bag nye traditioner

Og så bliver store bededag markeret i flere kirker. Ikke nødvendigvis under navnet store bededag - men som noget, der alligevel er værd at højtideligholde.

Sidste år sad vi her i kirken og talte om det begrædelige i, at store bededag er ophævet

— Sørine Gotfredsen, sognepræst

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Jesuskirken i Valby markerer ikke store bededag, men holder Store Dåbsdag - og det er tanken, at det skal blive en ny tradition.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Det gælder for eksempel Jesuskirken i Valby, hvor store bededag er blevet til Store Dåbsdag

- Sidste år sad vi her i kirken og talte om det begrædelige i, at store bededag er ophævet. Men så foreslog min kollega Frank, at vi kan kalde den Store Dåbsdag. Det gør vi, og det er planen, at hvert år kan man komme her og blive døbt, hvis man bare har sine papirer med sig. Der vil være en særlig, ophøjet stemning, og vi ser det som en bekræftende opbyggelig begivenhed - en festdag, fortæller Sørine Gotfredsen, der er en af præsterne i Jesuskirken.

De mennesker, der kommer forbi og bliver døbt, bliver i den forbindelse også medlemmer af  Folkekirken. Og inde i kirken bliver man budt et glas bobler, som skal være med til at festligholde dåben og medlemskabet.

Fra protest til tradition

I en anden folkekirke - nemlig Sundby Kirke på Amager - bliver alle sejl sat, når store bededag er afløst af Store Bededøgn.

Sundby Kirke slog portene op midnat mellem torsdag og fredag, og så er der bønner, eftertænksomhed - og hygge - de næste 24 timer. Store Bededøgn blev også afholdt sidste år - men da var det i en lidt anden stemning end den, man kan opleve i dag.

- Det er et gigantisk tab for danskerne, for vores sammenhængskraft og for vores historie at regeringen med et fingerknips afskaffer Store bededag. Jeg troede faktisk ikke på, at det ville ske. At man vitterligt ville sløjfe Store bededag, lød det sidste år fra sognepræst i Sundby Kirke, Line Hage. 

Nu siger hun til TV 2 Kosmopol:

- Sidste år tænkte vi aktivistisk, men vi opdagede samtidig, at det betød noget at holde kirken åben. Det betød noget indadtil, vi snakkede og hyggede. Det var stærkt samlende, siger hun.

Det åbne arrangement betyder, at man kan komme og gå, som man har lyst til, og Line Hage lægger ikke skjul på, at hvor mange andre kirkelige arrangementer er præstestyrede, så er det meget mere frit, hvad der skal ske under Store Bededøgn i Sundby Kirke.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Bønner med forskelligt tema

- Vi tror på, at det betyder noget, hvad vi går rundt og tænker, drømmer og beder om. På samme måde betyder det jo også noget,  hvis man tænker ondskabsfuldt og kritisk - som man for eksempel desværre tit gør på sociale medier. Derfor vil vi trække den anden vej ved at holde fast i, at der skal være fred i verden. og at livet er vigtigere end død, siger hun.

Når Sundby Kirke slår dørene op, så er der de første seks timer bønner for livet. Herefter handler det om bønner for klimaet og siden bønner for kærligheden og endelig bønner for fremtid og håb. Du kan læse mere om det her. 

Store bededag - helligdagen, der blev afskaffet

Det var Biskop over Sjælland, Hans Agger, der i 1686 indførte store bededag - fjerde fredag efter påske.

Dagen afløste en række andre bededage, der alle var indført i perioder med krise, krig og misvækst, og tanken med den samlende dag var, at den skulle have fokus på bøn, bod og faste. Traditionen med lune hveder skyldes, at bagerne skulle holde lukket - derfor blev der bagt dagen før, og så kunne man lune bagværket.

Traditionen med bededagen fortsatte - år efter år.

Lige indtil 28. februar 2023, hvor et flertal i Folketinget besluttede at afskaffe Store Bededag med virkning fra 1. januar 2024.

Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og Radikale Venstre leverede de nødvendige stemmer, og dermed var bededagens skæbne forseglet. Store Bededag 2023 blev den sidste, og selv om mange markerer den - også her i 2024 - så er der ikke længere tale om en helligdag.

Målet med afskaffelsen var at finansiere "et løft af Danmarks forsvar i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine", som det hed, da regeringens grundlag blev præsenteret.

Men selv om beslutningen er vedtaget og gennemført, fortsætter debatten, og flere partier melder, at de vil fortsætte kampen for at få store bededag tilbage.

Sidste weekend offentliggjorde Ritzau i samme forbindelse resultatet af en Voxmeter-måling. Og ifølge den ønsker ønsker 64,7 procent af de adspurgte, at store bededag bør genindføres som helligdag.

Kilder: Folkekirken.dk og Beskæftigelsesministeriet.

Store bededag var også fredagen, der gav skolebørnene en lang weekend, for de havde så sikkert som amen i kirken fri. Det har de ikke længere. 

Og dog: I Københavns Kommune er dagen i dag ikke en skoledag. Men her skyldes det, at man ikke kunne nå at revidere elevernes ferie- og fridagsplan - så de holder fri. For lærerne er det en arbejdsdag, og de enkelte skoler beslutter selv, hvordan den skal bruges. Københavns Kommune understreger, at skolepasningstilbuddene er åbne, så børnene stadig kan blive passet.

I Hvidovre Kommune er det politikernes plan, at store bededag fortsat skal være en fridag for skoleeleverne. Men da politikerne traf beslutningen i januar, kunne man ikke nå at ændre elevernes fridagsplaner. Derfor skal de i skole i dag. Det skal de også næste år, hvor man stadig er bundet af eksisterende fridagsplanlægning, og i 2026 falder store bededag sammen med 1. maj - og er derfor under alle omstændigheder en fridag. Så hvis politikernes beslutning står ved magt, bliver det i 2027, at Hvidovre børnene igen kan holde fri på store bededag - fordi det er store bededag.

Varme hveder - som altid

Rundt omkring meldte bagerierne i går om en travl dag. Natten til torsdag blev der bagt hveder som altid - og de blev langet over bagerdiskene i stort antal i går. Nogle kunder valgte så at spise dem allerede torsdag aften, mens andre gemmer dem til i dag og luner dem, som man gjorde før i tiden.

Det gælder også Konditorbager Heinrichs i Store Heddinge, hvor bagermesteren havde haft travlt inden åbning, så butikken stod klar med 1200 friske hveder. Og meldingen herfra var i går, at der var masser af efterspørgsel fra kunderne.

- Hun skal ikke have lov at bestemme, hvad vi skal spise og ikke spise, lød det ifølge personalet fra flere kunder med slet skjult adresse til statsminister Mette Frederiksen, der i sin nytårstale 1. januar 2023 holdt fast på afskaffelsen af en helligdag:

-Vi skal fremrykke investeringerne i vores forsvar og sikkerhed. Så vi i 2030 når op på de 2 procent, der er brug for, og som vi har lovet vores allierede. Det vil kræve noget af os alle sammen. Derfor har regeringen foreslået, at vi afskaffer en helligdag. Jeg fornemmer, at forslaget ikke har opbakning hos alle, lød det fra Mette Frederiksen.

Og mon ikke Mette Frederiksens fornemmelse er noget de genkender hos Max og Celeste Tranebæk, i Jesuskirken, i Sundby kirke og hos alle bagerne, hvor store bededag stædigt lever videre, selv om den ikke længere er en officiel helligdag?

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

37-årig sigtet for voldtægt ved saunagus

(Arkivfoto).
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

En 37-årig mand er torsdag blevet varetægtsfængslet i forbindelse med en voldtægt i København 1. januar.

Det skriver Ekstra Bladet.

Manden er sigtet for at have truet en kvinde med en kniv og herefter have gennemført en fuldbyrdet voldtægt af hende.

Ifølge sigtelsen skete hændelsen på et toilet ved en saunagus i København onsdag omkring klokken 12.30, skriver Ekstra Bladet.

Manden nægter sig skyldig.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Vores elforbrug slog rekord i 2024

Elmålere fra Radius har haft travlt i 2024. (Arkivfoto)
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Elforbruget i den østlige del af Danmark, herunder hovedstadsområdet, var rekordhøjt i 2024.

Det skriver Cerius-Radius, der ejer elnettet i størstedelen af Østdanmark, i en pressemeddelelse.

I 2024 havde elnettets kunder - der både tæller private og mindre erhverv - et samlet forbrug på 9.720 GWh sammenlignet med 9.205 GWh i 2023, hvilket er en stigning på 5,6 procent.

Samtidig overgik Østdanmarks elforbrug i 2024 den tidligere rekord, som blev sat under coronakrisen i kalenderåret 2021.

Og en stor del af forklaringen skal findes i carporten, vurderer Cäthe Bay-Smidt, funktionschef i Cerius-Radius.

- Rigtig mange danskere brugte 2024 på at investere i elbiler med tilhørende ladebokse, og det er noget, der kan aflæses på det samlede elforbrug. Det samme kan siges om de mange husstande, der udskiftede olie- eller naturgasfyret med varmepumper, som også får elmåleren til at snurre, siger hun i en pressemeddelelse.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Her varsler TV 2 Vejret stormstød

Varsel af vindstød fredag.
Foto: TV 2 Vejret

TV 2 Vejret har udsendt varsel om vindstød for natten til fredag og fredag.

Varslet gælder blandt andet Sjællands nordkyst, hvor stormstød kan ramme fredag formiddag mellem klokken 09 og 12, skriver TV 2 Vejret.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Fly til og fra København aflyst på grund af blæsevejr

Blæsevejret rusker godt rundt i afgange og ankomster til og fra Københavns Lufthavn. 

Det skriver TV 2/Bornholm.

Det første fly, der skulle være lettet fra lufthavnen klokken 6.20 mod København, er helt aflyst.

Det samme er ankomsten fra Københavns Lufthavn klokken 8.10, og et fly fra Bornholm til København er udskudt fra 8.40 til 11.30.

Dagens resterende afgange og ankomster skulle ifølge TV 2/Bornholm følge tidsplanen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Udvist efter butikstyveri

En 40-årig østeuropæisk mand er mandag blevet idømt en straksdom.

Han blev anholdt for butikstyveri i Rødovre og ved retten idømt 25 dages fængsel og udvisning med et indrejseforbud de næste seks år.

Det skriver Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi på X.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Overlæge efter opioidafsløring: Fabrikanten har medansvar

(Arkivfoto).
Foto: Lene Nydahl Jensen / TV 2 Kosmopol

Søren Bøgevig, der er overlæge på Bispebjerg Hospital, mener, at Mundipharma bærer et ansvar for, at deres piller florerer på det sorte marked i Danmark.

- Lige fra samlebåndet på medicinalfabrikken, til at produktet står på hylden på et apotek eller hos en læge, har virksomheden ansvar for medicinen. Mundipharma har således også et medansvar for deres distribution, herunder sporbarheden hele vejen gennem forsyningskæden. Det vil sige ved transport, opbevaring og videresalg, siger han til TV 2 Kosmopol.

TV 2 Kosmopol kunne torsdag morgen afsløre, hvordan opioidpiller fra den danske afdeling af den internationale medicinalgigant Mundipharma i stor stil forhandles på det sorte marked.

Mens professor Henrik Vigh kalder det bekymrende, peger en ekspert i open-source intelligence på huller i Mundipharmas forsyningskæder, siden deres farlige og ekstremt afhængighedsskabende produkt florerer på det sorte marked.

TV 2 Kosmopol afdækker pillepusherne i serien Pillernes Herre, som du kan se her.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Øget efterspørgsel får Emirates til at indsætte fragtfly fra København

Emirates' fragtfly fløj sin første tur til Københavns Lufthavn onsdag den 1. januar 2025.
Foto: Claus Andersen

Efterspørgslen på fragt til og fra København er steget, og derfor indsætter Emirates SkyCargo nu et ugentligt fragtfly mellem Københavns Lufthavn og Dubai.

Det skriver Emirates i en pressemeddelelse.

Ifølge luftfartsselskabet er fragtvolumen fra Danmark steget over 20 procent i løbet af det seneste år. Væksten er især drevet af farmaceutiske produkter, lyder det.

- Efterspørgslen har været stærk i hele Skandinavien, særligt i København, og vi forventer, at denne vækst fortsætter ind i det næste regnskabsår og fremover, siger Mette Jensen, som er Cargo Manager for Skandinavien hos Emirates SkyCargo, i pressemeddelelsen.

- Ved at styrke vores tilstedeværelse i København med et dedikeret fragtfly kan vi bedre imødekomme den aktuelle efterspørgsel og hjælpe vores kunder med at nå ud til et bredt spektrum af markeder globalt, lyder det videre.

Flyet er et Boeing 777-fragtfly og har en kapacitet på 85 ton, skriver Emirates. Tidligere har Emirates SkyCargo sendt fragt til og fra København via lastkapaciteten i de daglige passagerfly.

Spørg Os

Klik og stem på ugens udvalgte spørgsmål her
+

_

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google