Hvis lejere bliver evakueret fra deres bolig, fordi den er farlig - for eksempel fordi huset risikerer at styrte sammen - er beboerne meget dårligt beskyttet af lovgivningen.
De har for eksempel ikke krav på at blive genhuset, som de ville have haft, hvis der var tale om en brand.
Sådan lyder det nu fra Lejernes Landsorganisation (LLO), som mener, at der er behov for at se på, om loven skal ændres.
- Loven tager ikke højde for situationer, hvor der er en konstruktionsfejl, så man bliver nødt til at rømme ejendommen, selvom ejendommen stadigvæk står der, siger LLO Hovedstadens direktør, Claus Højte, til TV 2 Kosmopol.
I den her type situationer står beboerne alene
Baggrunden for LLOs vurdering er en tragisk sag, der tog sin begyndelse 2. februar i år. 122 beboere fra 65 lejligheder i boligområdet Stævnen i Snekkersten fik en klar besked:
Jeres lejlighed er livsfarlig. I skal forlade den. Nu!
TV 2 Kosmopol fulgte beboerne tre dramatiske døgn efter evakueringen, hvor politiet blandt andet blev bedt om at få de beboere ud, der ikke var flyttet af sig selv.
Se indslaget her:
(Artiklen fortsætter efter videoen.)
Claus Højte fortæller, at lejerne selvfølgelig ikke skal betale husleje, hvis de ikke har en bolig at bo i. Men modsat andre voldsomme situationer, hvor man pludselig står uden hjem, så har beboere med lejligheder, der pludselig er farlige, ikke krav på hjælp.
Så lejerne har slet ikke krav på noget?
- Nej, det har de faktisk ikke. Hvis de var blevet evakueret på grund af brand, større renoveringsprojekter eller hvis lejligheden var blevet helt udslettet, så havde de haft krav på genhusning. Men i den her type situationer står de alene, siger Claus Højte til TV 2 Kosmopol.
Utrygt i Nøjsomhed
Stævnens boligselskab, Boliggården, er kommet til samme konklusion. Det fortalte de beboerne ved et informationsmøde den 15. februar. Men selvom Boliggården altså ikke er forpligtet til at genhuse beboerne, forsøger boligselskabet at hjælpe dem med at få tag over hovedet alligevel.
Ved informationsmødet fik beboerne at vide, at en stor del af dem kan blive genhuset i boligområdet Nøjsomhed, som Boliggården også administrerer.
Nøjsomhed er et belastet boligområde, og mange af Stævnens beboere er nervøse ved udsigten til at bo der.
- Jeg har hørt om, at der er utrygt i området. Jeg er bange for, at der er meget larm og gang i den. Jeg ville ikke bryde mig om at skulle ned i kælderen eller vaskekælderen der, siger 71- årige Lykke Kibernich, som er en af de evakuerede beboere.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Indtil for nylig var Nøjsomhed på listen over parallelsamfund - tidligere kendt som ghettolisten. Der havner boligområder med blandt andet en stor andel af lavindkomstbeboere og beboere dømt for kriminalitet.
Boliggården har 45 genhusningslejligheder i Nøjsomhed som erstatning for de 65 boliger i Stævnen.
En anden af de evakuerede beboere Camilla Feldschau Petersen har det på samme måde. Hun har allerede booket et møde i banken, for at høre om hun eventuelt kunne låne penge til at købe en ny bolig i stedet for at blive genhuset i Nøjsomhed.
- Det er ikke et trygt sted. Det er ikke et sted, hvor jeg har lyst til at min datter skal vokse op, jeg ville ikke turde lukke hende ud om aftenen, siger Camilla Petersen.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Formular
_
Må leve med Nøjsomhed
At Nøjsomhed ikke længere er på listen over parallelsamfund skyldes en fiks manøvre fra Boliggården. Et af kriterierne er, at der skal være mindst 1.000 indbyggere i området. Men i 2020 tvangsflyttede boligselskabet en række beboere og kom på den måde under 1.000 beboere.
Boliggården er altså ikke forpligtet til at genhuse beboerne fra Stævnen, og derfor skal beboerne nok ikke forvente, at de får mulighed for at sige nej til det tilbud, de får. Det gjorde Boliggården klart ved det møde, der blev afholdt, den 15. februar. Det blev i øvrigt holdt netop i Nøjsomhed.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Ifølge LLO er det forventeligt, at Boliggården ikke giver flere valgmuligheder, når de slet ikke er forpligtede til at genhuse beboerne permanent.
- Det er det sted, der er plads lige nu. Så det er nok det, de må leve med, siger LLO Hovedstadens Direktør Claus Højte.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Camilla Feldschau Petersen kan ikke forstå, at reglerne er sådan, at man ikke er beskyttet, når ens hjem er farligt. Men at man er beskyttet, hvis det brænder ned eller for eksempel sprænger i luften.
- Jeg synes, at det er en håbløs lov. Den stiller os rigtig dårligt. Vi har jo ikke været skyld i, at der blev lavet byggefejl i sin tid. Så kan man sige: Burde vi ikke være glade for, at Boliggården giver os tag over hovedet? Jeg er ikke glad for at være i denne situation. Jeg ville gerne have undgået den, siger Camilla Feldschau Petersen.
Lykke Kibernich har hørt, at de har sociale viceværter i Nøjsomhed. Viceværter der går rundt og holder øje med, at tingene går for sig, som de skal. Hun tolker det som om, at det er nødvendigt, fordi der netop sker uheldige ting og sager i området fra tid til anden.
- I Stævnen har vi i hvert fald ikke brug for sociale viceværter. Slet ikke, siger hun.
Hun vil gøre meget for at undgå at skulle bo i Nøjsomhed.
- Hvis ikke jeg kan sige nej, så bliver jeg jo nødt til at sige ja. Jeg skal jo have tag over hovedet. Men jeg vil kæmpe med næb og klør for at undgå at skulle bo i området, siger Lykke Kibernich.
Slider mentalt
Lejlernes Landsorganisation er enig med de to lejere i, at det ville være fornuftigt, hvis politikerne så på, om loven skal ændres. Så det ikke bliver typen af ulyksalige årsager, der er afgørende for, om man er beskyttet, hvis ens bolig bliver ubeboelig. Altså at politikerne overvejer om de skal sidestille det, at ens bolig bliver livsfarlig at være i på grund af nedstyrtningsfare med for eksempel brand.
- Vi har jo set flere steder de seneste år, at almene boligafdelinger pludselig skal rømmes af forskellige årsager. Derfor synes vi, at det skal præciseres i loven, at man også kan blive genhuset i den slags situationer, siger Claus Højte.
Jeg er normalt en ret stærk person, men jeg kan mærke, at jeg snart ikke har flere kræfter at hive op
Siden de blev evakueret den 2. februar har både Camilla Feldschau Petersen og Lykke Kibernich allerede flyttet tre gange.
- Det er ikke særlig spændende. Man skal pakke alt ned og ud igen flere gange, siger Lykke Kibernich.
Camilla Feldschau Petersen er også træt af at flytte igen og igen.
- Jeg vil i virkelighede bare snart have en normal hverdag, siger hun.
En mulig løsning på problemerne med de nedstyrtningstruede huse i Stævnen er, at de bliver revet ned. Der kan gå måneder, før det bliver afklaret, hvad der skal se. Det betyder, at beboerne slet ikke ved, om de nogensinde kommer tilbage til deres hjem.
- Jeg er normalt en ret stærk person, men jeg kan mærke, at jeg snart ikke har flere kræfter at hive op, siger Camilla Feldschau Petersen.
Lykke Kibernich savner især sin have.
- De siger, at der er en flot udsigt oppe i toppen af Nøjsomhed. Det tror jeg gerne. Men jeg vil meget hellere være nede ved jorden. Jeg elskede at gå og grave i min have, som jeg også havde gjort rigtig meget ud af. Det var der, jeg havde regnet med, at jeg skulle bæres ud fra en dag. Jeg håber ikke, at det bliver Nøjsomhed, siger hun.
Boliggården: Fine lejligheder i Nøjsomheden
Tirsdag klokken 17.30 var beboerne i Stævnen til et nyt informationsmøde.
Før mødet fangede TV 2 Kosmopol Boliggårdens direktør, Pia Skov, der ikke forstår den bekymring, som beboerne har omkring Nøjsomheden.
- Det kan jeg egentlig ikke, men jeg kan godt forstå, at man kan have en mening om, hvor man vil have lov til at bo. Jeg har også været oppe i Nøjsomheden, og jeg synes, at det er nogle helt utrolig fine lejligheder, der er deroppe, fortæller hun.
