Stor uenighed: De dyre strandvillaer skal beskyttes mod havet - men hvem skal betale?

Bølgernes konstante slag mod kysten er både beroligende og smukt, men det kan også give beboerne langs kysten lidt af en hovedpine.

For med havudsigt følger opgaven at kystsikre, og det er en dyr fornøjelse.

- Gennem 100 år har vi betalt, hvad der nok svarer til 100 millioner kroner for at have den her kystsikring.

Sådan siger formand for Ålsgårde Kystsikringslag Jacob Fischer, da vi besøger ham i hans bolig, der ligger lige ud til vandet i Ålsgårde i Helsingør Kommune. 

Her skal der snart laves en ny klimasikring, så vandet ikke æder grundene på sigt.

Et meget snævert flertal i byrådet har besluttet, at kommunekassen skal finansiere projektet.

- Vi har jo betalt for vores kystsikring. Det er jo en del af aftalen. Derudover betaler vi nogle meget høje ejendomsskatter, og det er også fint nok for det vidste vi, da vi købte vores ejendom. At der så oven i købet skulle komme en ekstraregning for en klimasikring, det synes vi virker urimeligt, og derfor er det jo dejligt, at kommunen går ind og finansierer, siger Jacob Fischer, der er formand for Ålsgarde Kystsikringslag.

Et fælles projekt

Men Helsingør er ikke alene om at lave klimasikring af kysten. De nordsjællandske kommuner Helsingør, Gribskov og Halsnæs er gået samme om projektet "Nordkystens Fremtid", som indebærer, at kommunerne skal klimasikre den nordsjællandske kyst.

Men selvom projektet er ens for de tre kommuner, så er deres måde at finansiere projektet på vidt forskellig. Det er der dog god grund til, mener Helsingørs konservative borgmester.

- Man kan ikke rigtig sammenligne det her. Det er som at sammenligne æbler og pærer, siger Benedikte Kiær.

I Halsnæs forventes lodsejerne ud til vandet at skulle betale hele beløbet for den klimasikring, der kommer ud for egen grund. Lodsejerne i Gribskov skal kun betale 25 procent af beløbet, resten betaler kommunen.

I Helsingør skal kommunekassen betale hele beløbet, og den beslutning står borgmester Benedikte Kiær ved.

- Den her sandfordring er et klimasikringsprojekt tilsvarende nogle af de andre projekter, vi har her i kommunen, hvor det er fællesskabet der betaler, siger Benedikte Kiær.

I Helsingør vil anlæggelse af projektet koster cirka 50 millioner kroner. I kommunens byråd stemte 13 medlemmer for, at kommunen skal finansiere hele beløbet, mens 12 stemte imod.

Værdistigning og mere herlighed

Viceborgmester Claus Christoffersen fra Socialdemokratiet var en af dem, der stemte imod. Han ser hellere, at kommunen og lodsejerne deles om regningen.

- Jeg synes, det er rimeligt, at grundejerne betaler for at få en ekstra kystsikring, for de får en herlighedsværdi, idet de får fem til femten meter ekstra strand, som er en blanding af sand og sten. Ifølge undersøgelser vil de også få en værdistigning på deres ejendom på op til otte procent, siger han.

Men at en klimasikring øger grundens herlighed og værdi, har Jacob Fischer svært ved at tro på.

- Det bliver ikke mere herligt af, at der ligger en ny klimasikring hen langs kysten. Det bliver jo ikke en riviera. Det bliver jo ikke en sandstrand. Det vil være en stenstrand, så vi er stadig afhængige af vores badebroer. Og vandlinjen bliver rykket længere ud, så man kan sige, at vandet også kommer længere væk fra os. Det er altså andre ting, der gør en værdiforøgelse på de grunde her, siger Jacob Fischer.

Klimasikringen af kysten skal foretages med såkaldt strandfodring. Det går ud på at lægge sand og småsten ud langs kysten.

Efter afstemningen i Helsingør byråd valgte mindretallet at klage til Ankestyrelsen over beslutningen. De mener nemlig, at kommunen ikke må afsætte så mange penge til et projekt, der gavner så få.

Klagen er stadig under behandling, men hvis ikke den kan ændre byrådets afgørelse, så kan måske kommunalvalget.

- Jeg tror, at projektet bliver et tema i valgkampen, for det handler jo helt grundlæggende om, hvem der skal betale. Det er klart at lige op til et valg, hvor vi har diskuteret en sag som splitter byrådet, så er emnet jo ekstra interessant at drage frem, siger Claus Christoffersen.

Lodsejerne er ikke altid rige

Ligesom i byrådet, så er klimasikring af kysten et emne, som mange borgere har en holdning til.

Nogle af de borgere, vi møder på gaden i Helsingør synes, at det er fint, at kommunen betaler strandfodringen. De fleste mener dog, at det ville have været mere rimeligt, at kommunen og lodsejerne delte regningen. Nogle få mener, at lodsejerne selv skal betale hele regningen. 

En af dem er Heidi Holstfeldt.

- Hvis de har råd til de huse, så kan de vel selv betale for det, tænker jeg. Jeg kan ikke se, hvorfor vi andre skal betale det, siger hun.

Men ifølge Jacob Fischer har flere af beboerne ved kysten ikke så mange penge, som man måske skulle tro.

- Det er altså ikke alle, der har finanserne i orden, for der er mange, der har boet her i rigtig mange år og i mellemtiden er blevet pensionister. Det er folk, som har haft helt almindelige jobs. Det er jo relativt for nyligt, at det her er blevet en attraktiv kyst, forklarer han og fortsætter:

- Den eneste grund til at jeg flyttede herop, det var fordi, det var det eneste sted, jeg havde råd, hvis jeg skulle bo ud til vandet. Det er mere velstående mennesker, der bor her nu, men der er stadig rigtig mange af de ældre, som har boet her i mange år, og som ikke har særlig mange penge.

Og netop den pointe har også borgmester Benedikte Kiær. Hun understreger desuden, at kommunens finansiering af klimasikringen er et udtryk for lighed i kommunen.

- Vi har også det store klimasikringsprojekt, vi er i gang med i bymidten. Det er altså også få borgere, som får gavn og glæde af, at de har tørre kældre. Så det med at sige, at vi ikke kan gå i gang med de her klimasikringsprojekter, fordi det kommer til at gavne dem, der bor i nærheden, jamen så kan vi jo heller ikke gå i gang fra forsyningens side med at sikre mod overløb og oversvømmelser. Man skal ikke begynde at forskelsbehandle borgerne, fordi de bor forskellige steder i kommunen, siger Helsingørs borgmester.

Men Claus Christoffersen mener fortsat, at det er rimeligt, at lodsejerne skal betale for etableringen af klimasikringen, uagtet hvor mange udgifter de hidtil har haft på kystsikring.

- Alternativet er, at deres grunde bliver spist op af havet, så det er jo en sikring af ens egen grund. Man skal jo også have en kloak, og man skal have spildevand fra huset ud til kloakken ude i vejen, så der er en masse omkostninger, som påhviler det at være ejer, så jeg synes faktisk, det er rimeligt, siger Claus Christoffersen.

I Halsnæs skal lodsejerne betale

I Halsnæs Kommune har man ikke endeligt vedtaget, hvordan projektet skal finansieres. Borgmester Steffen Jensen er dog sikker på, at det ender med, at lodsejerne selv skal betale for den klimasikring, der kommer ud for deres egen grund. 

Og det mener han er den retfærdige tilgang.

- Jeg synes sådan set, at når man laver et klimaprojekt, der handler om at klimasikre nogle boliger, så mener jeg også, at det er mest rimeligt, at de boliger har en stor andel i finansieringen, fordi det er deres bolig, der også stiger i værdi af det her projekt, siger Steffen Jensen.

Fordi kommunen ikke hjælper lodsejerne med at betale for etablering af klimasikring ud for deres grund, så forventer borgmesteren ikke, at projektet vil fylde i valgkampen.

- Jeg tror kun, det ville blive et valgtema, hvis kommunen sagde, at de gik ind og dækkede hele regningen, for det ville jo betyde, at jeg skulle spare på nogle andre område i kommunen. Renovering af dagtilbud eller en anden velfærd, forklarer han.

Men Benedikte Kiær mener ikke, at Helsingør kan tillade sig at gøre ligesom Halsnæs.

- Halsnæs har jo mange sommerhusområder, og det er jo ikke folk, som bor der fast, og derfor bidrager de heller ikke til kommunens drift på samme måde som her i kommunen. Der bidrager man over skatter og afgifter til, at fællesskabet sørger for nogle af de her store løsninger, siger Benedikte Kiær.

Hun understreger dog, at de borgere, der bor ud til vandet i Helsingør, skal have penge op af lommen på et tidspunkt. De skal nemlig stå for at vedligeholde klimasikringen.

- De betaler både for den hårde kystsikring, og de kommer også til at betale fremadrettet for den sandfordring, der skal ske, så det der med at tro, at de ikke kommer til at betale noget. Bare rolig. De kommer til at betale fortsat mange penge, forklarer hun.

Om valgkampen får betydning for klimasikringens finansiering i Helsingør, er endnu ikke til at vide, men skulle der ske ændringer, så er Jacob Fischer klar til at se på sagen igen.

- Så må vi jo se på, om vi kan klare det, men det vil da gøre ondt hos en stor del af vores medlemmer her langs kysten, men det må vi tage op i bestyrelsen og dernæst på en generalforsamling, afslutter han.

Etablering af projektet forventes at gå i gang i oktober 2022.