Trine har boet 33 år i sit hjem: Fredag blev hun akut evakueret

Fredag aften blev Trine Jørgensen bedt om at forlade sit hjem i Snekkersten på grund af fare for nedstyrtning. Men det var ingen overraskelse, for hun har gennem flere år kritiseret sit boligselskab for problemer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Trine Jørgensen
Foto: Privatfoto

Weekenden var så småt ved at indfinde sig, da det bankede på Trine Jørgensens dør omkring klokken 19.00 fredag aften.

Det var formanden for hendes boligforening, der fortalte, at der en time senere ville være et vigtigt møde for beboere i Stævnen i Snekkersten.

- Han sagde kort, hvad det drejede sig om: At der var akut fare for kollaps af bygninger, siger Trine Jørgensen til TV 2 Kosmopol dagen derpå.

På mødet klokken 20.00 iværksatte Boliggården, der administrerer Stævnen, en akut evakuering af alle beboere, der bor i Stævnens 65 toplansboliger, der blev opført i midten af 1980’erne.

Og en af dem er altså, den 68-årige pensionist Trine Jørgensen bor i.

I en pressemeddelelse forklarer Boliggården, at ingeniører har undersøgt boligerne i forbindelse med en skimmelrenovering. De fandt frem til, at toplanshusene oprindeligt er blevet bygget med “projekterings- og udførselsfejl.”

Fejl, der “medfører nedstyrtningsfare”, lyder det i pressemeddelelsen.

- De fleste beboere på mødet var jo rystede. Der sad ældre mennesker og græd. Og der var en, der var bekymret for hans far, der stadig lå i sengen og ikke kunne komme nogen steder, fortæller Trine Jørgensen til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Stævnen i Snekkersten lørdag
Foto: Presse-fotos.dk

På hotel

Trine Jørgensen siger til TV 2 Kosmopol, at ingeniørerne på mødet fredag helt konkret fortalte, hvad der var galt.

Etageadskillelsen i toplanshusene er bygget af gasbeton. Ifølge Trine Jørgensen siger ingeniørerne, at den er blevet porøs og slidt. Og hvis den kollapser vil væggene falde sammen og taget følge med. TV 2 Kosmopol har fået samme oplysning fra en anden beboer, der var med på mødet.

Beboere, som TV 2 har talt med, fortæller det samme.

Det kom ikke bag på mig, at vi fik den her besked.

— Trine Jørgensen

I et brev, som Trine Jørgensen fik udleveret efter mødet fredag aften - og som TV 2 Kosmopol har set - skriver Boliggården:

“Vi fraråder på det kraftigste, at du opholder dig i boligen.”

Beboerne blev i stedet opfordret til at bo hos familie eller venner i weekenden - eller booke et hotelværelse, som Boliggården ville betale for.

Trine Jørgensen bookede et værelse på konference-centeret Konventum i Helsingør. På mandag har beboerne fået besked på at kontakte deres forsikringsselskaber i forhold til midlertidig genhusning.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Foto: TV 2

“Med den viden vi har nu, så kommer du ikke tilbage til boligen foreløbig,” lyder det i brevet.

Dorte Christensen, der er kommunikationskonsulent i Boliggården, har oplyst til TV 2, at det er indboforsikringen, der skal dække, når der er tale om en akut genhusning.

Trine Jørgensen tror, at der går lang tid, før hun igen kan flytte ind i sit hjem.

- Det kom ikke bag på mig, at vi fik den her besked. Jeg gik nærmest bare og ventede på det. Jeg har jo længe sagt, at de bare burde rive det hele ned og bygge noget nyt, siger Trine Jørgensen.

Datter fik astma

Hun har således boet i Stævnen i 33 år, og to gange er hun blevet genhuset som følge af problemer med skimmelsvamp.

- Det har stået på i flere år. Der er mange, der har klaget over fugt og skimmelsvamp, men der er aldrig blevet gjort noget ved det, siger Trine Jørgensen.

- Jeg har boet her med min datter fra hun var helt lille, og hun har udviklet astma. Det er sikkert på grund af det. Vi har henvendt os gennem årene, men der er overhovedet ikke blevet taget hånd om det, siger Trine Jørgensen.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Stævnen i Snekkersten lørdag
Foto: Presse-fotos.dk

Hun oplyser, at beboerne ofte får omdelt brochurer, hvor beboere bliver opfordret til at lufte ud.

På sidelinjen har hun fulgt med i flere forsøg på at bekæmpe skimmelsvamp. Hun fortæller blandt andet, at gulve er blevet brækket op.

- Det er jo næsten ikke til at bære, siger Trine Jørgensen.

Sjællandske Nyheder har tidligere beskrevet, at der i 2012 blev fundet skimmelsvamp. Frem til 2019 førte det til en gennemgribende renovering. Undervejs - i 2018 - var det dog nødvendigt med en ny skimmelrenovering.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Skal undersøge sagen

I Boliggården bekræfter kommunikationskonsulent Dorte Christensen, at flere beboere i flere omgange er blevet genhuset.

- Vi er kede af den situation, som beboerne både står i nu, men som de også har stået i gennem en periode med problemer med skimmelsvamp. Vi har ondt af dem, siger Dorte Christensen til TV 2 Kosmopol.

Hvorfor fandt man ikke fejlene i konstruktionen i årene frem til 2019, da man lavede totalrenovering af ejendommene?

- Det kan vi ikke oplyse om på nuværende tidspunkt, hvor vi har fokus på, at beboerne skal have tag over hovedet. Men det tager vi og kigger ind i på et senere tidspunkt.

Etageadskillelsen i toplanshusene skulle være af gasbeton, og at det er denne, der nu er blevet så porøs og slidt, at der er fare for at vægge og tag falder sammen. Er det korrekt?

- Vi fik fredag eftermiddag at vide, at teknikerne har konstateret projekterings- og udførselsfejl, der medfører nedstyrtningsfare. Vi fik anbefalet øjeblikkelig evakuering, som vi naturligvis tog action på. De tekniske detaljer vender vi tilbage til, når vi er sikre på, at alle beboere har det godt og har tag over hovedet. Det er vores prioritering lige nu.

Vi hører, at der fortsat er ældre, svækkede borgere i boligerne, som har svært ved at komme ud. Er det korrekt, og hvad gør I ved det?

- Vi kontakter mandag alle beboerne direkte for at høre om den enkeltes situation.

Hun vil ikke forholde sig til den øvrige kritik fra Trine Jørgensen.

- Det er en dialog, vi tager direkte med vores beboere og ikke i pressen.

Helsingør Kommune er af Boliggården blevet orienteret om sagen. 

Link kopieret!

Seneste nyt

Eksperter kommer med kraftig advarsel mod byggetendens

Det kan ikke nytte noget, at vi bliver ved med at bygge nyt langs kysterne rundt om i landet, når vi ved, at der kommer flere oversvømmelser.

Sådan lyder det nu i et markant opråb fra en række eksperter, der mener, det er på tide at hive i håndbremsen på de mange byggekraner i kystnære områder rundt i landet.

Meldingen kommer i kølvandet på en ny undersøgelse fra Arkitektskolen Aarhus, hvor forskere har nærstuderet 54 danske kystbyer.

Her kan de konstatere, at samtlige byer siden 2010 har bygget nyt på havnefronter og i andre områder, selvom stederne er i risiko for at blive oversvømmet ved en stormflod i fremtiden.

Og det er altså en tendens, som en række eksperter, TV 2 har talt med, nu advarer mod.

Link kopieret!

Færre DSB-kunder nåede frem til tiden

Oktober måned har været en træls en af slagsen for DSB's passagerer på de sjællandske regionalbaner.

Værst står det til på strækningen København-Ringsted, hvor blot 66,2 procent af DSB-kunderne nåede frem til tiden i oktober, hvilket er 4,7 procentpoint lavere end sidste år.

Det skriver TV 2 Øst.

Ifølge DSB's kontrakt med staten skal 75 procent af kunderne nå frem til tiden, hvilket vil sige inden for tre minutter af ankomsttiden i køreplanen.

Link kopieret!

Ændringer på flere S-togslinjer

Foto: Jacob Espander Clemen/ TV 2 Kosmopol

Der kører lørdag eftermiddag færre S-tog på linjerne A, B og C.

Det oplyser DSB.

Ændringerne skyldes en fejl i sporet mellem Vesterport og Nørreport tidligere løradg.

- Vi begynder at indsætte  Linje B, C og A  i nævnte rækkefølge i normal plan fra klokken 14.30 og frem. Rejseplanen opdateres løbende, skriver DSB.

Link kopieret!

Togkaos til og fra lufthavnen: Flere afgange aflyst

TV 2 Kosmopols journalist, der befinder sig ved Hyllie Station i Sverige, anslår af flere hundrede mennesker venter på en bus mod København.
Foto: Mette Serup / TV 2 Kosmopol

En fejl på fjernstyringssystemet ved Københavns Lufthavn giver lørdag eftermiddag udfordringer for togtrafikken mellem netop Københavns Lufthavn og Københavns Hovedbanegård.

Det oplyser DSB.

- Togene begynder igen at køre mellem CPH Lufthavn og København H. Der vil stadig være aflysninger på strækningen, lyder meldingen kort efter klokken 15.00

Første InterCityLyntog bliver:

  • Fra CPH Lufthavn bliver InterCityLyn 63, klokken 16.26.

  • Fra København H bliver InterCityLyn 42, klokken 16.17.

DSB oplyser, at det svenske selskab SJ har sørget for busser, der "kører i pendulfart" mellem Hyllie i Sverige og Københavns Lufthavn.

TV 2 Kosmopols reporter, der befinder sig i ved Hyllie Station, fortæller, at der omkring klokken 15.30 er flere hundrede mennesker, der venter på at komme med en bus mod Danmark. Flere af de rejsende udtrykker, at de er desperate over ventetiden, fordi de skal nå flyforbindelser fra Københavns Lufthavn.

Link kopieret!

DMI lagt ned af ansøgninger til snejob med "symbolsk" løn

DMI har lukket for ansøgninger til otte ledige stillinger som snemålere, efter de på kort tid fik over 500 ansøgninger. Det skriver DMI på sin hjemmeside.

Jobbet blev slået op torsdag og kræver blandt andet, at man kan måle sne cirka ti gange om året i et bestemt område og sende resultatet til DMI.

Lønnen er et "symbolsk" beløb på 2900 kroner om året og et "tjenstligt udleveret tommelstok".

Link kopieret!

Omstridt campingplads politianmelder kommune

Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den omdiskuterede campingplads Corona Camping, der blev kendt fra tv-serien Trailerpark Danmark, har politianmeldt Køge Kommune for at fjerne tre bannere uden varsel.

Det skriver Sjællandske Nyheder, der har talt med ejerne af campingpladsen, Susanne og Michael Palskov Farnø, som også står bag anmeldelsen.

- Vi har politianmeldt kommunen for at have taget vores bannere uden varsel; det er simpelthen ikke okay, siger Susanne Palskov Farnø til mediet.

Køge Kommune oplyser til Sjællandske Nyheder, at de tre private bannere er fjernet på baggrund af en henvendelse om "ulovligt opsatte skilte på den kommunale grund".

Politianmeldelsen er den seneste udvikling i en årelang strid mellem Corona Camping og Køge Kommune, hvor den ligger.

Campingpladsen har været i vælten, fordi den gerne vil være et socialt tilholdssted for kommunens svageste, mens politikerne i Køge på den anden side vil lovliggøre pladsen i henhold til campingreglementet.

I september i år meddelte Susanne Farnø sig ind i kommunalvalgkampen, da hun satte sig i spidsen for Corona Camping Listen, hvis mål er at blive valgt ind i Køge Byråd ved kommunalvalget i 2025.

Link kopieret!

Herberger må igen i år afvise folk på jagt efter ly for kulden

Kulden er kommet og det sætter sit præg på de københavnske herberger.

Både Blå Kors og Kirkens Korshær, der driver en række herberger og væresteder melder om fulde huse og folk der bliver afvist.

Sara Spencer Kristiansen, der leder Kirkens Korshærs nødherberg i Hellig Kors Kirken fortæller, at der må trækkes lod.

På sin hjemmeside fortæller Kirkens Korshær desuden, at der igen i år tages nødovernatning i brug. Det sker blandt andet i Hellig Kors Kirken på Nørrebro i København, der åbner for overnatning, når de kirkelige aktiviteter er overstået.

- Vi trækker lod om pladserne, det er vi nødt til. Men vi gør, hvad vi kan for at hjælpe alle, vi viser dem hen til andre overnatningssteder, og vi deler også soveposer ud, som de kan få med, siger hun.

Sofie Weinreich Engell, der leder Grace, fortæller, at det kolde vejr gør det livsfarligt at sove udenfor.

Også her trækkes der lod. Grace har i alt 16 sovepladser.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google