KonTiki-skolen stod af karakterræset for 25 år siden: Her er deres erfaringer
Børne- og Undervisningsministeriet har søsat et forsøg om karakterfrihed på otte skoler i landet. Men hvordan er erfaringen på en skole, der i forvejen gør brug af karakterfrihed?
Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
To gange om året bliver eleverne fra ottende klassetrin og op målt og vejet med de såkaldte standpunktskarakterer, der skal fortælle dem noget om, hvor deres faglige niveau er her og nu.
Men en ny forsøgsordning vil Børne- og Undervisningsministeriet se på, om man kan anvende karakterer på en anden måde, og hvordan det kan gøres.
Det ved man lidt om på KonTiki-skolen i Hillerød. Her har man først givet standpunktskarakterer fra niende klassetrin, siden skolen startede i 1997.
- Vi har erfaring med, at den mundtlige tilbagemelding er den, børnene profiterer mest af, forklarer skolens leder, Ane Fabricius, der har været med siden starten.
I stedet for to årlige standpunktskarakterer får eleverne en mundtlig feedback, hvor fokus er på, hvor de kan forbedre sig.
- Det tvinger den voksne (underviseren, red.) til at fokusere på, hvad barnet mestrer, og hvad det næste udviklingstrin er, forklarer Ane Fabricius.
Den tilgang bakkes op af Danmarks Evalueringsinstitut, EVA. Her har man blandt andet analyseret, hvad der sker, når en 1.g klasse får karakterfri et år.
Men selvom der er forskel på en gymnasieklasse og en udskolingsklasse, så mener områdechef for ungdomsuddannelse hos EVA, Anne Sofie Madsen, godt, at man kan drage nogle paralleller.
Hvad vil man egentlig bruge sine karakter til? Vil man bare vise den frem til andre? Man tager i hvert fald konkurrencen ud af en klasse, når man ikke har karakterer
Karakterer skal erstattes af feedback
I hvert fald er hun helt på længde med skolelederen på KonTiki, når det kommer til, hvad der skal erstatte standpunktskaraktererne.
- De forsøg, vi har fulgt, fungerer bedst, når der er grundig feedback, siger hun og understreger samtidig, at det er forskelligt fra elev til elev, hvad der fungerer bedst:
- Der er ikke nogen tvivl om, at der er elever, der trives bedst uden karaktererne, men der er også mange, der har brug for dem, fordi de har brug for at vide, hvor de ligger. Så det er vigtigt at være opmærksom på behovet for feedback på skolerne, siger Anne Sofie Madsen.
Modsat Rudolf Steiner-skoler har KonTiki-skolen ikke droppet standpunktskarakterer og afgangsprøver i niende klasse.
Ifølge Ane Fabricius vil det efterlade børnene "et dårligt sted", hvor de ikke har erfaring ud i den slags, når de begynder på en videregående uddannelse.
Det ændrer dog ikke på, at skolelederen af og til skal bokse med forældre og elever, der gerne vil have standpunktskarakterer før niende klasse.
- Vi oplever, at børnene fra syvende klasse godt vil have karakterer, så de kan sammenligne sig med andre elever på andre skoler. Der er også forældre, der gerne vil vide, hvor deres børn ligger henne i klassen, forklarer hun.
De må dog vente til, at niende klasse indtræffer, og når den gør, så er tilbagemeldingen ifølge skolelederen oftest, at eleverne alligevel helst vil have den mundtlige feedback.
Hos gymnasierne, der oftest er dem, som overtager folkeskoleeleverne efter grundskolen, kan man godt mærke forskel på, om de nye førsteårselever er vant til at få standpunktskarakterer eller ej.
Det fortæller formand for Danske Gymnasier, Henrik Nevers:
- Vi oplever, at man som elev skal vænne sig til at blive bedømt og evalueret, og at vi skal italesætte det mere over for eleverne og deres forældre.
Godt råd til karakterfri skoler
Han understreger dog, at der ikke er tale om "store problemer" - endnu:
- Det er klart, hvis vi modtager flere elever, der ikke er vant til standpunktskarakterer, så skal vi bruge mere tid på at oplyse, forklare og arbejde med at implementere karakterer.
Henrik Nevers fortæller videre, at man på gymnasierne ikke har den helt store viden om, hvilken påvirkning det har på elever i gymnasiet, at de ikke er vant til at modtage standpunktskarakterer.
Men han understreger, at det er vigtigt, at de elever, der kommer ind på gymnasierne, er vant til at få en form for feedback på deres faglige niveau.
- Der kan jo være en god grund til at skrue ned for karaktererne og i stedet give mundtlig feedback til eleverne. Det kan der ligge meget læring i. Men der skal være en anden form for feedback. Man kan ikke bare droppe karaktererne helt.
Magleblik Skole i Frederiksværk er en af de otte skoler, der nu får lov at forsøge sig med karakterfrihed. Skulle de vride armen om på "Kaptajnen" på KonTiki-skolen for et godt råd, er vi tilbage til starten af artiklen:
- Man skal helt klar bruge tid på den mundtlige tilbagemelding til eleverne. Både i forhold til det faglige niveau, men også hvordan det går eleverne socialt.
Nu håber Ane Fabricius, at KonTiki-skolens "hemmelighed" er undsluppet. Hun vil i hvert fald ikke gøre noget for at holde den skjult.
- Hvad vil man egentlig bruge sine karakter til? Vil man bare vise den frem til andre? Man tager i hvert fald konkurrencen ud af en klasse, når man ikke har karakterer, lyder erfaringen.
