Novo Nordisk betaler for ny buslinje i Nordsjælland
Det skriver Movia i en pressemeddelelse.
Den nye linje, 60E, skal køre mellem Novo Nordisks afdelinger i den sydlige del af byen og Hillerød Station.
Linjen supplerer en eksisterende af slagsen og sikrer, at busser kører til og fra Novo Nordisk hvert 7,5 minut i myldretiden.
- Jeg er glad for, at Novo Nordisk ønsker at styrke den kollektive transport i Hillerød, som dels kan give deres medarbejdere bedre transportmuligheder, dels kan tiltrække endnu flere medarbejdere, og samtidig kommer buslinjen også andre borgere til gavn, udtaler Hillerød Kommunes borgmester, Kirsten Jensen (S).
Andre store virksomheder i hovedstadsområdet har også tidligere finansieret buslinjer. Det gælder blandt andet Fujifilm, der betaler for linje 305 i Hillerød, samt Bavarian Nordic, som finansierer driften af linje70E i og omkring Humlebæk.