Hjemløse-indsamling: Se videohilsner fra organisationerne
Fredag er der indsamlet knap 470.000 kroner til hovedstadens hjemløse. Organisationerne bag indsamlingen er henrykte over det store beløb.
Indsamlingen til hovedstadens hjemløse er i fuld gang.
Fredag er der indsamlet knap 470.000 kroner - og mange tak for det.
Det er Projekt UDENFOR, WeShelter, Kirkens Korshær, Blå Kors, Frelsens Hær, Kofoedskole, SAND, Hus Forbi og Røde Kors Hovedstaden, der sammen med TV 2 Lorry står bag indsamlingen.
Herunder kan du se videohilsner fra nogle af de ni organisationer, der gerne vil sige tak for den store opbankning til indsamlingen.
Røde Kors Hovedstaden er én af de organisationer, der ikke ønsker del i pengene fra indsamlingen - men som gerne vil bakke op om initiativet.
Også Hus Forbi og SAND er med uden at ville have del i de indsamlede penge.
De penge, der bliver samlet ind, bliver fordelt mellem de interesserede foreninger.
Her kan du læse, hvad de enkelte foreninger vil bruge støtten til.
I forbindelse med indsamlingen sendte vi vores vært Marco Houlind på gaden for at sælge HusForbi.
Se mere om det her: Studievært hjemløs for en dag.
Og du kan stadig nå at støtte.
Send et beløb ved at sende en SMS med teksten "Lorry" og send den til 1231, så giver du 50 kroner.
Eller støt via Mobile Pay på nummer: 23 63 17 26
Pengene fordeles ligeligt mellem de interesserede organisationer, der alle arbejder med at sikre tålelige forhold for hjemløse.
Vi kan ikke løse problemet – men vi kan alle sikre, at der sker en forbedring – DET ER VI FÆLLES OM.