Robotter overtager arbejde i kommuner: "Ikke en langtidsholdbar løsning"
Flere og flere kommuner får kontorrobotter, der laver administrativt arbejde for sagsbehandlere. I Hvidovre har de nu rundet robot nummer 100.
I Hvidovre Kommune er der de sidste fem år kommet flere og flere kontorrobotter, der laver administrativt arbejde, og det mærker sagsbehandlerne.
Blandt andet Sussi Rasmussen, der har arbejdet i kommunens Borgerservice i 38 år.
- Man kan nå nogle flere ting, end hvis vi ikke havde haft robotterne, siger hun.
Helt konkret sidder Sussi Rasmussen blandt andet med til tider tungt folkeregisterarbejde, hvor hun skal tjekke op på, om folk fra udlandet, der har boet i Hvidovre, stadig bor der.
Og der har robotterne været en hjælp.
- Før i tiden sad vi med nogle lange lister, vi printede ud, og der var flere i vores afdeling, der skulle hjælpe. Vi skulle så manuelt gå ind i et indkomstregister og først se, om alle udlændige i kommunen havde en indkomst i kommunen. Og derefter lave egentlig sagsbehandling på dem, der ikke havde, forklarer hun og tilføjer:
- Nu kan jeg nøjes med selve sagsbehandlingen, fordi robotten sorterer alle dem med en indkomst i kommunen fra.
Har sparet 22 ugers administrativt arbejde
Robotterne i Hvidovre har det sidste år sparet kommunen for hele 22 ugers administrativt arbejde alene i jobcentret.
Og projektlederen i kommunens digitaliseringsafdeling, Thomas Sejersbøl, mener, at robotterne er en nødvendighed.
- Det kommer jo af, at vi begynder at mangle medarbejdere i kommunerne. Det er sværere at få unge medarbejdere ind. Så derfor har vi prøvet at kigge på, hvordan vi kan fjerne nogle af de her kedelige arbejdsopgaver fra sagsbehandlerne, så arbejdet bliver mere eftertragtet.
Udbredt i mange kommuner
Ifølge professor i software på Københavns Universitet Thomas Hildebrandt bliver kontorrobotterne mere og mere udbredt i landets kommuner.
Tendensen startede for 10 år siden og har for alvor taget fart de sidste fem år.
- Det er et populært quickfix, men det er ikke nogen langtidsholdbar løsning, siger han.
Thomas Hildebrandt ser egentlig mange fordele ved kommunernes brug af robotter, men selve systemet bag dem bør ændres, fordi robotterne i dag er koblet op på de systemer, medarbejderne i kommunerne også bruger, forklarer han.
- Altså det er jo sådan med robotter og mennesker, at begge kan begå fejl. Men hvis robotterne begår fejl, kan de komme til at begå rigtig mange fejl meget hurtigt. Det kunne for eksempel være sende breve ud til de forkerte.
Thomas Hildebrandt ser derfor gerne, at kommunerne gør ligesom flere ministerier og styrelser, der er gået over til andre typer kontorrobotter, der har deres egne systemer udenom medarbejdernes.
- Det er mere sikkert, forklarer han.
Hvidovre: Sikkerheden er i top
I Hvidovre understreger projektleder Thomas Sejersbøl, at borgerne kan føle sig helt trygge ved kommunens kontorrobotter.
Også selvom de håndterer personfølsomme oplysninger fra medarbejdernes systemer.
- Man kan føle sig 100 procent sikker. Hvis der opstår en fejl, og en robot fejler, lukker systemet ned. Så ser vores kodere det med det samme, og de går så ind og enten retter fejlen med det samme, eller tager fat i et fagområde, hvis fejlen er opstået der, siger han.
Robotterne i kommunerne er kommet for at blive. Men sagsbehandler Sussi Rasmussen er ikke bange for, at de overtager alt hendes arbejde.
- Altså vi keder os jo ikke. Der er hele tiden noget at lave. Og i takt med at mere og mere bliver digitaliseret, har folk også brug for mere hjælp til det tekniske. Det hjælper vi også med i Borgerservice, siger hun.