Startede som ufaglært vikar: Få uger efter blev Katrine tilbudt at blive klasselærer

I vinter skulle der ske noget nyt i Katrine Lunds liv. Hun sagde derfor sit job op som restaurantchef.

- I jobbet på restauranten arbejdede jeg mere med gæster, men ikke så meget med de samme mennesker. Og jeg ville gerne have et arbejde, hvor jeg kunne se en udvikling, siger Katrine Lund til TV 2 Kosmopol.

Derfor søgte hun et job som vikar på Frydenhøjskolen i Avedøre, hvor hun kom ind i en 1.klasse. Men efter få uger sagde den faste klasselærer op, og så havde skolen svært ved at finde en ny.

- Vi havde stillingsopslag ude og fik et meget begrænset antal ansøgere, og ansøgerfeltet var ikke særlig stærkt. Og så valgte vi at sige, at nu prøver vi lige noget andet frem til sommerferien, siger Gerhard Grubb Waaentz, som nu er tidligere skoleleder på Frydenhøjskolen.

Katrine Lund blev derfor spurgt, om hun havde mod på at overtage klassen, selvom hun ikke er uddannet skolelærer.

- Da jeg sagde ja, så blev jeg nervøs og tænkte: ’Gud, det ved jeg ikke, hvordan jeg gør. Hvor skal jeg starte?’, forklarer Katrine Lund.

Skolen forsikrede hende om, at hun nok skulle få den nødvendige hjælp fra både ledelsen og de andre klasselærere på årgangen. Og det gik, ifølge den tidligere skoleleder, så godt, at hun efter sommerferien er fortsat som klasselærer for de 21 børn i 2. klasse.

- Det viste sig, at her var der en, der virkelig kunne noget, og så valgte vi at fortsætte den vej, siger Gerhard Grubb Waaentz.

Flere som Katrine på Sjælland

Det kom i første omgang bag på Katrine Lund, at det overhovedet kunne komme på tale, at hun skulle være klasselærer.

- Jeg troede faktisk ikke, at der var muligt, at man kunne blive klasselærer uden at være uddannet lærer. Så det overraskede mig. Men jeg har senere fundet ud af, at der er mange flere som mig derude, siger Katrine Lund.

En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at hver fjerde folkeskolelærer i vores område ikke har en læreruddannelse. Til sammenligning gælder det kun omkring hver ottende lærer i Jylland og hver syvende på Fyn.

I flere af hovedstadsområdets kommuner er problemet særligt stort. I Albertslund, Halsnæs og Gribskov er det cirka hver tredje lærer, der ikke har papir på læreruddannelsen.

(Artiklen fortsætter efter tabellen.)

Et problem for folkeskolens kvalitet

Det går ud over børnenes læring, at så mange lærere står uden en læreruddannelse, påpeger flere forskere.

- Det er et problem, fordi eleverne i skolen ikke får en undervisning af den kvalitet, de kunne have fået. En uddannet lærer er, må vi forvente, alt andet lige dygtigere end en tilsvarende lærer uden uddannelse, som bedre kan understøtte elevens læring og trivsel, herunder at lave klasseledelse og undervise konkretfagligt indhold, siger Rune Müller Kristensen, lektor i pædagogisk sociologi på DPU Aarhus Universitet.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Lærerflugt gennem flere år

Gennem de seneste år er endnu flere lærere forsvundet fra folkeskolerne. Det genkender de også på Frydenhøjskolen i Avedøre. Skolens tidligere leder, som i dag er konstitueret skolechef i Hvidovre Kommune, har set en tydelig udvikling i manglen på uddannede lærere, når stillingerne bliver slået op.

- Jeg vil sige, at hvis du havde spurgt mig for 10 år siden, så var det enkeltstående tilfælde. Så jeg vil sige, at der er sket en udvikling, hvor det bliver sværere og sværere at rekruttere lærere. Vi har i hvert fald her på skolen haft rigtig svært ved det, siger Gerhardt Grubb Waaentz.

Det vidner tallene også om. På ti år er antallet af lærere i folkeskolen uden en læreruddannelse på landsplan gået fra at udgøre cirka 10 procent til i dag at være lige under 20 procent af de ansatte.

- Det er en foruroligende udvikling. Vi ser flere og flere lærere forlade folkeskolen. De søger over i andre jobs, siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening.

Lærerne skal have mere hjælp

Ifølge Danmarks Lærerforening er der 28.000 personer, der har en læreruddannelse, som arbejder alle mulige andre steder end i folkeskolen. Det skyldes ifølge formanden for lærerforeningen blandt andet mange elever i klasserne, og et stigende antal udfordrede børn i klasserne.

- Nogen har diagnoser, nogen har sociale problemer og så videre. Det er en kæmpe opgave, man står med. Og hvis lærerne kommer til at stå alene med det, og ikke får hjælp, og vi ikke skaber et stærkt fællesskab omkring løsningen og undervisningen i skolen, så lykkes vi ikke godt nok som lærere. Og det får nogle til at forlade skolen, siger Gordon Ørskov Madsen.

Hvis ikke udviklingen bliver vendt, så kan det på sigt skabe en social ulighed.

- Min største frygt er, at vi vil se en skole med en større social slagside. Fordi der er nogle skoler, der fremstår som mere attraktive at arbejde på for lærerne end andre. Og så har de lettere ved at tiltrække både dygtige og uddannede lærere, og også lettere ved at tiltrække dygtige vikarer, siger Rune Müller Kristensen, lektor i pædagogisk sociologi på DPU Aarhus Universitet.

Og det kan smitte af på forældrenes valg af skole, lyder det i Hvidovre Kommune.

- Jeg kan jo godt frygte, at privatskolegraden stiger. At der er flere børn, og måske er det de mest velfungerende, der søger ud i privatskolerne. Og det kan jeg godt have en bekymring for, hvad det gør ved folkeskolen, siger Gerhard Grubb Waaentz.

Katrine har fået smag for lærerfaget

Efter cirka et halvt år som skolelærer er Katrine Lund i Avedøre glad for sit nye arbejde.

- Jeg synes, det er gået rigtig godt, og jeg får i hvert fald kun ros og positiv feedback fra  de øvrige lærere, men også fra forældrene. De har heldigvis taget rigtig godt imod, at jeg ikke er uddannet, men stadig er deres klasselærer, siger Katrine Lund, klasselærer på Frydenhøjskolen.

Men hun har også savnet lærerfaglige værktøjer i visse situationer.

- Hvilke strategier kan jeg bruge til, at de kan lære at læse og lære at skrive? Hvilke forskellige strategier kan man bruge? Også fordi der jo ikke er nogen børn, der er ens, siger Katrine Lund.

Dem vil hun gerne tillære sig, og derfor har hun valgt, at hun til næste år vil søge ind på læreruddannelsen. Også selvom det til tider kan være krævende at arbejde som lærer.

- Jeg kan gode se, hvorfor det kan skræmme nogen, fordi det er rigtig hårdt. Når man kommer hjem, er man rigtig træt, fordi man hele tiden rummer rigtig mange børn, siger hun.

Men kontakten til børnene overskygger det slidsomme.

- Det er enormt givende. Børnene kommer ind og smiler og siger, at de har glædet sig til at se mig. Det er enormt givende at arbejde med børn. Også selvom det er hårdt, siger Katrine Lund.