Ekspert: Her kan Nanna-sagen fortsat have et efterspil

Politiet kan ikke placere et strafferetligt ansvar i sagen om Nanna Kirstine Dahl, der døde 1. juni efter at være blevet fundet med voldsomme ætsningsskader på et bosted godt en måned tidligere.

Det har pårørende og personer, der har været tæt på sagen, svært ved at forstå, ligesom en tidligere drabschef har kritiseret politiets arbejde i sagen.

Spørger man Eva Naur, der er lektor i socialret ved Aarhus Universitet, kan Nanna-sagen dog også afstedkomme andre juridiske konsekvenser end de strafferetlige.

- Der kan ikke rejses en straffesag, men der er jo stadig nogen, der har haft ansvaret for at passe på Nanna, siger Eva Naur til TV 2 Kosmopol.

30-årige Nanna Kirstine Dahl havde Downs syndrom, infantil autisme og var uden sprog, og derfor boede hun på det private bosted HabitusHuset Ny Mårumvej i Græsted.

Hvidovre Kommune, hvor hun boede tidligere, betalte for, at hun blev mandsopdækket døgnet rundt på et bosted. Alligevel blev hun den 28. april om morgenen fundet indsmurt i afføring og en væske, der havde ætset hendes hud.

Hvis Hvidovre Kommune mener, at de ikke har fået den ydelse, de har punget ud for, kan der gøres krav om tilbagebetaling, lyder det fra Eva Naur.

- Hjemkommunen har hovedansvaret for omsorgen. De har lavet en aftale med bostedet om, at de skal stå for at levere omsorgen. Jeg synes, kommunen bør undersøge, om de kan kræve hel eller delvist tilbagebetaling af udgifterne til Nannas ophold, siger Eva Naur.

TV 2 Kosmopol har bedt Hvidovre Kommune forholde sig til, om man vil gå videre med sagen. Men i et skriftligt svar forholder kommunen sig ikke til spørgsmålet.

Vil have etisk efterforskning

Når det kommer til en overordnet diskussion om og placering af et ansvar i sager, hvor borgere kommer galt afsted på bosteder, bør man også kigge nærmere på, at ansvaret har det med at forflytte sig opad i systemet på private bosteder.

Det mener Ida Marie Mundt, der er lektor i socialpædagogik ved Københavns Professionshøjskole.

- Når man hele tiden skal spørge chefer om lov, bliver det nære ansvar fjernet, siger hun.

Hun efterlyser en “etisk efterforskning” af, hvordan bosteder som HabitusHuset Ny Mårumvej virker, og hvordan vi som samfund behandler vores svageste borgere.

- Det er politisk, og vi ender altid i politik på det her område. Det gør vi, fordi vi har så ringe og gammeldags et handicapsyn i Danmark. Vi deler mennesker op i værdifulde og ikke-værdifulde. Men vi snakker jo om mennesker. Men når vi kalder en gruppe for handicappede, bliver de udvasket, siger Ida Marie Mundt.

Flere kan lære

I kølvandet på sagen om Nanna Kirstine Dahl blev bostedet i Græsted lukket af Socialtilsynet, ligesom den daværende social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), krævede en redegørelse.

Lektor i socialret Eva Naur har fulgt sagen om Nanna Kirstine Dahl siden begyndelsen, og ifølge hende står det klart, at “flere instanser har noget at lære” i forhold til det ansvar, der skulle løftes.

Det gælder både Hvidovre Kommune, Socialtilsyn Hovedstaden, bostedet og medarbejdere, mener hun.

- Jeg kan have en mistanke om, at hjemkommunen (Hvidovre Kommune, red.) ikke har ført tilstrækkeligt personrettet tilsyn, som de har ansvaret for. Ikke på grund af det sidste (ætsningsskaderne, red.), men Nanna har længe været i mistrivsel. Men jeg kan ikke vide, hvor grundigt deres tilsyn har været, siger Eva Naur.

Velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune, Tine Larting, forholder sig til kritikken i et skriftligt svar:

“Det er Hvidovre Kommunes oplevelse, at politiet har undersøgt sagen grundigt, og vi beklager, at familien ikke har fået den afklaring, de kunne ønske i den her tragiske sag. Vi har ikke flere bemærkninger sagen.”

I forhold til Socialtilsyn Hovedstaden mener Eva Naur, at man her ikke har opdaget problemerne tidligt nok. Hun mener dog, at tilsynet har for få midler til at føre det tilsyn, de skal, og at tilsynet ikke har mulighed for at kende alle borgere.

Socialtilsyn Hovedstaden oplyser til TV 2 Kosmopol, at man ikke har nogen kommentarer til kritikken.

Kritik af bosted og medarbejdere

Bostedet, HabitusHuset Ny Mårumvej, har ikke kunne løfte deres opgave, mener Eva Naur.

- Der er en grund til, at bostedet bliver lukket. Der er en ledelse, der ikke har formået at have tilstrækkelig kvalitet i tilbuddet, siger hun.

Der kan også stilles spørgsmålstegn ved medarbejderne på stedets indsats.

- Jeg kan også have en mistanke om, at personalet ikke har været gode nok, fordi Nanna længe var i mistrivsel, og om de medarbejdere, der var på arbejde på dagen, har løst opgaven godt nok.

Hun mener altså, at ledelse og konkrete medarbejdere ikke har “løst opgaven,” og om det skyldes manglende kompetencer, travlhed, personlig tilgang eller et menneskesyn, der ikke harmonerer med opgaven, er ikke til at vide, lyder det fra Eva Naur.

Direktør i HabitusHuset, Martin Godske, er ikke vendt tilbage med svar på kritikken. Men da HabitisHuset lukkede bostedet på Ny Mårumvej - som kort efter blev strakslukket af socialtilsynet - skrev han i en mail til TV 2 Kosmopol:

“Vi har truffet beslutningen, fordi vi på det pågældende bosted ikke længere kan løfte opgaven med den kvalitet, som vi skal, og som beboerne har krav på.”

Om Nanna Kirstine Dahl skrev han:

“Det er en hændelse, der ikke må ske, og jeg er dybt berørt over, at det har fundet sted i vores varetægt. Intet, jeg siger eller gør, kan fjerne smerten fra de efterladte. Hvor frustrerende og uforståeligt det end lyder, kan vi ikke forklare, præcis hvordan ulykken er sket,” skrev Martin Godske.

TV 2 Kosmopol har tidligere fortalt, hvordan bostedet på Ny Mårumvej i Græsted har været plaget af massiv personalegennemstrømning, ligesom mængden af ufaglærte har været høj.

Ansatte har ad flere omgange stået frem og fortalt om forholdene på. Senest i forbindelse med en dokumentar om sagen på TV 2 Kosmopol. Her lød det, at lav faglighed og dårligt arbejdsmiljø prægede hverdagen, ligesom ansatte spillede PlayStation og glemte borgere i timevis.

Du kan se dokumentaren her: