TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Nannas far er rystet over politiets konklusion

- Politiet har været arrogante i deres efterforskning af Nannas død. Det siger hendes far som reaktion på politiets konklusion i sagen.

Sonny Dahl er frustreret over, at politiet har stoppet efterforskningen af hans datters død.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Kosmopol

- Der er blevet taget et liv, uden at der er nogen, der bliver stillet til ansvar. Det er en frustration, der aldrig får en afslutning, siger Sonny Dahl.

Hans datter Nanna Kirstine Dahl døde på hospitalet 1. juni i år. Hun døde af ætsningsskader, som formentlig skyldes et rengøringsmiddel.

Politiet har efterforsket sagen, men har nu konkluderet, at det ikke fører til en sigtelse. Det betyder, at hverken tidligere ansatte på det bosted, hvor Nanna fik skaderne, eller bostedets ledelse bliver holdt ansvarlige for Nannas død.

Man kan ikke føle sig tryg

- Det kom som en overraskelse for mig og for Nannas mor, at selve bostedet ikke er blevet gjort ansvarlig. Det betyder, at man ikke have sit barn på et bosted og føle den fornødne tryghed.

- Det, man faktisk har gjort nu, er, at man har lovliggjort aflivning af udviklingshæmmede på bosteder. Man skal bare dække over det, så sker der ikke noget, siger Sonny Dahl om den følelse, han sidder tilbage med.

I politiets orientering til Nannas forældre skriver de, at de har afhørt en lang række vidner, der både omfatter personale og ledelse på bostedet HabitusHuset Ny Mårumvej i Græsted.

Men det har ifølge politiet ikke været nok til at fastlægge præcis, hvordan og hvornår Nanna kom til skade.

Far: Politiet har handlet arrogant

Men ifølge Sonny Dahl har politiet ikke udført deres arbejde ordentligt.

- Det kan godt være, at man ikke kan gå ind og pege på en person. Men som minimum kan man jo sige, at hvis man er på et bosted, så må det være bostedets ledelsesansvar, at man passer på folk, der ikke kan passe på sig selv, siger han.

TV 2 Kosmopol har talt med kilder, der har fortalt, at Nordsjællands Politi i første omgang henlagde sagen, umiddelbart efter Nanna Kirstine Dahl blev fundet med ætsningsskader.

Aktindsigter fra Hvidovre Kommune og Nannas sygejournal viser, at Hvidovre Kommune - som betalte for Nanna Kirstine Dahls ophold på bostedet - i maj måned politianmeldte sagen, og den 22. maj fik kommunen bekræftet, at en efterforskning var "sat i gang".

Der går altså næsten en måned fra Nanna kommer til skade 28. april, før politiet sætter efterforskningen i gang. Det på trods af at de modtog henvendelser og anmeldelser fra forskellige myndigheder. Også Rigshospitalet henvendte sig til politiet tre gange med bekymring om, at der kunne være tale om en forbrydelse.

- Jeg synes, det er arrogant, at politiet ignorerer henvendelser fra Rigshospitalet. Jeg synes, det er arrogant, at de ignorerer Hvidovre Kommune. Det er jo helt grotesk, siger Sonny Dahl.

Spørg Os

Hvad undrer du dig over i hovedstadsområdet? Stil dit spørgsmål her
+

_

Kan ikke være Nanna selv

Sideløbende med efterforskningen har ansatte stået frem og fortalt om kritisable forhold på bostedet, og eksperter har udtalt sig kritisk om sagen. TV 2 Kosmopol har også bragt en lydoptagelse mellem bostedslederen og en medarbejder, hvor de taler om årsagen til Nanna Kirstine Dahls død.

Ansatte og forældre har fortalt til TV 2 Kosmopol, at de ikke mener, at Nanna Kirstine Dahl kan have påført sig den ætsende væske.

Nordsjællands Politi oplyser til TV 2 Kosmopol, at man afholder et møde med familien for at svare på spørgsmål og orientere om afgørelsens indhold.

Politiet ønsker ikke at stille op til interview, før den samtale er afholdt.

TV 2 Kosmopol har forsøgt at få en kommentar fra HabitusHusets direktør. Han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Hærværk mod sikkerhedschefs hjem

Der er natten til fredag udøvet hærværk på en adresse tilhørende sikkerhedschefen i fodboldklubben Brøndby IF.

Det bekræfter Københavns Vestegns Politi over for Ekstra Bladet.

Mediet bringer et billede, hvor man kan se, at der er sprayet sølvgrå maling på en trælåge, og ifølge Ekstra Bladet er der tale om facaden på sikkerhedschefens private bolig.

Både politiet og fodboldklubben mistænker ifølge Ekstra Bladet, at hærværket skal kobles til hooliganmiljøet.

I en ordknap meddelelse til mediet skriver politiet, at anmeldelsen om hærværk er ved at blive undersøgt nærmere.

Ronnie Kesby tiltrådte stillingen som sikkerhedschef i fodboldklubben den 1. marts i år. Før det har han arbejdet i politiet.

Kesby er ansvarlig for sikkerheden til Brøndby IF's hjemme- og udekampe, ligesom han står for det daglige arbejde med at forbedre og implementere sikkerhedsmæssige tiltag.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kendislæge dømt for coronasvindel

Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix

Den danske læge Vibeke Manniche er fredag blevet idømt 20 dages betinget fængsel for at have lavet erklæringer om fritagelse for coronatest, selv om hun ikke var autoriseret til at udstede dem.

Det skriver Retten i Lyngby i et resumé af dommen ifølge Ritzau.

Vibeke Manniche nægtede sig skyldig, da sagen blev behandlet i Retten i Lyngby fredag i sidste uge.

Der var dog ikke tvivl om, at hun havde udstedt erklæringer, der skulle fritage borgere for coronatest.

Tvisten bestod i, hvilken karakter erklæringerne havde.

For mens anklagemyndigheden mente, at der var tale om egentlige lægeerklæringer, som Manniche ikke har autorisation til at lave, mente Manniche selv, at der var tale om tro- og loveerklæringer.

Men Retten i Lyngby har altså fundet, at lægen måtte have indset, at der var tale om erklæringer omfattet af loven om afgivelse af erklæringer.

Hun er derfor også fundet skyldig i at udøve en offentlig myndighed, som hun ikke havde autorisation til.

Hun er dømt for at have lavet mindst 20 erklæringer om fritagelse for test af covid-19.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Ordfører vil inddrage Nannas død i næste politiaftale

Foto: Ida Marie Odgaard - Ritzau / Scanpix

Mennesker der har et kognitivt handicap er mere udsatte for at blive udsat for kriminalitet - og der er større risiko for at deres sager aldrig bliver til noget i retssystemet. Det bør ændres.

Det mener Karina Lorentzen, der er SF´s retspolitiske ordfører, og hun reagerer nu på TV 2 Kosmopols afdækning af, at politiet opgiver at finde de ansvarlige efter den 30-årige Nanna Kirstine Dahls død den 1. juni.

Den yngre handicappede kvinde blev fundet på sit bosted i Nordsjælland med voldsomme ætsningsskader, som hun pådrog sig 28. april - skader, der endte med at koste hende livet.

- Jeg bliver jo stærkt bekymret. Hvis man havde foretaget en obduktion, ville der have været en større sandsynlighed for at finde ud af, hvad der var sket og som i bedste fald kunne ende med en dom, siger Karina Lorentzen til TV 2 Kosmopol.

Hun understreger, at hun ikke kan gøre en forskel i den konkrete sag, selv om hun forstår de pårørendes behov for en afklaring, men - siger hun:

-Det bør være et tema i det næste politiforlig.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Ulovligt: Overvågningskamera filmede tissende mænd ved indkøbscenter

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

I omkring et år filmede et overvågningskamera for stort et område, når tissetrængende mænd gik ud for at lade vandet i shoppingcentret City2 i Taastrup.

Mere konkret var kameraet opsat, så det filmede omkring urinalet i et toiletområde.

Det var et brud på databeskyttelsesloven og -forordningen, og det koster Danske Shoppingcentre en bøde på 350.000 kroner.

Dommen blev afsagt torsdag af Retten i Glostrup.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

28-årig indrømmer: Havde 150 kilo hash

En 28-årig mand tilstod torsdag i Retten på Frederiksberg, at han sidste år havde været i besiddelse af mindst 150 kilo hash.

Manden blev i dømt et år og ni måneders fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.

Det oplyser specialanklager Rasmus Von Stamm fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Kvinde dræbt: Rumæner udvises efter dødsulykke

Ulykken skete på Roskildevej.
Foto: Presse-fotos.dk

Retten i Glostrup har idømt en 22-årig rumænsk mand seks års ubetinget fængsel og udvist ham af Danmark for bestandigt efter at have kendt ham skyldig i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder i forbindelse med en dødsulykke på Roskildevej ved Hallands Boulevard i Taastrup.

Det oplyser Vestegnens Anklagere.

Ulykken skete søndag aften den 18. februar, fordi den 22-årige, som var stærkt spirituspåvirket, påkørte en kvindelig bilist bagfra i høj fart. Kollisionen var så voldsom, at hun omkom på stedet.

I det foregående kryds ved Frøgård Allé kørte tiltalte direkte over for rødt og ramte derved en anden bils sidespejl, hvorefter han påkørte kvinden i det næste kryds.

 Tiltalte forsøgte at flygte efter ulykken, slog en anden bilist og slog og truede to betjente. Han har siddet varetægtsfængslet siden.

Fredag den 13. december dømte retten den 22-årige fskyldig or kørsel med en promille på 2,18 og særlig hensynsløs kørsel. 

 Udover fængsel og udvisning konfiskerede retten tiltaltes bil og frakendte ham førerretten i syv år.

Den dømte har taget betænkningstid og er fortsat fængslet efter dom. 

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

To mænd anholdt: Mistænkt for at have stjålet 300 sidespejle

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

To mænd, der mistænkes for tyveri af over 300 sidespejle fra personbiler, blev torsdag anholdt.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse fredag.

De to udenlandske mænd blev anholdt i Brøndby Strand i et samarbejde mellem politikredsene på Sjælland og Udlændingekontrolafdeling Øst. Sidespejlene er blevet stjålet forskellige steder på store dele af Sjælland.

Mændene er over de seneste dage blevet lokaliseret og fulgt af politiet.

Mændene kørte rundt til pakkeindleveringsbutikker flere steder i Storkøbenhavn, hvor de indleverede store kasser fyldt med sidespejle. Kasserne ville de sende ud af landet. Da politiet ransagede de to mænds opholdssted fandt de en større mængde sidespejle.

TV 2 Kosmopol har tidligere beskrevet den voldsomme stigning i netop tyveri af sidespejle. Læs om sagen her.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google