Efter et år på "ghetto-listen": Her er regningen, minister!
For et år siden havnede Vejleåparken i Ishøj på myndighedernes liste over parallelsamfund. Nu er området røget af listen igen - men udgifterne har været store. Kommunen har derfor sendt en regning til social- og boligministeren.
Foto: Ishøj Kommune
Søndag aften landede en højest usædvanlig faktura hos social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S).
Fakturaen er en opgørelse fra Ishøj Kommune, som har talt sammen, hvad det egentlig har kostet, at boligområdet Vejleåparken sidste år havnede på listen over parallelsamfund - det der før i tiden blev kaldt "ghetto-listen".
Der er tale om en regning i millionklassen, for dels er der alle de menneskelige omkostninger:
- Folk herude føler sig stemplet, lyder det fra Wagn Jensen, der er bestyrelsesformand i AABs afdeling 55 - Vejleåparken.
Og så er der de mange udgifter, der følger med.
- Det her har genereret en masse merudgifter. Men det har på ingen måde givet merværdi for borgerne, siger Ishøjs borgmester, Merete Amdisen.
Fakturaen - der selvfølgelig er ment som en provokation - er et krav om tilbagebetaling af i alt 16,75 millioner kroner: Ni millioner kroner for ekstra udgifter til at skaffe boliger til borgere, der efter reglerne om parallelsamfund ikke kan anvises en bolig, 4,5 millioner for ekstraudgifter til pasning af børn og 3,25 millioner kroner for øgede administrative udgifter.
Vejleåparken er fra den 1. december 2024 taget af listen over parallelsamfund.
Parallelsamfundslisten er dyr at havne på
En gang om året udgiver Social- og Boligministeriet listen over, hvilke boligområder, der får det lidet attraktive stempel: Parallelsamfund. Og havner et boligområde der, så så skal kommunen iværksætte en lang række tiltag for at få området af listen igen.
Hvad er et parallelsamfund?
Ved et parallelsamfund forstås et alment boligområde med mindst 1000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:
Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.
Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.
Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.
Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) udgør mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Kilde: Social- og Boligstyrelsen
I december 2023 stod det så klart, at boligområdet Vejleåparken i Ishøj var rykket fra den såkaldte forebyggelsesliste til at være på den egentlige liste over parallelsamfund. To personer med en plettet straffeattest blev så meget tungen på vægtskålen, at området skiftede status.
Vi bliver tvunget til at flytte rundt på børnene som skakbrikker.
Og det medfører en masse ændringer. For eksempel må kun 30 procent af de børn, der bor i Vejleåparken, gå i de lokale daginstitutioner, mens resten så skal placeres i institutioner uden for området. Samtidig skal beboere, der bor i tilstødende villakvarterer have tilbudt pasningspladser i Vejleåparken - men siger de nej til dem, så skal de have et tilbud et andet sted.
- Helt overordnet er jeg med på, at vi skal gøre noget for at fremme god integration. Men her i Ishøj har 46 procent af beboerne anden baggrund end dansk, og mange af dem kommer fra ikke-vestlige lande. Der er altså lige så mange brune som lyserøde børn herude. Og vi bliver tvunget til at flytte rundt på børnene som skakbrikker, forklarer borgmester Merete Amdisen.
Umuligt at anvise boliger
Men børnene er ikke de eneste, der har givet kommunen udfordringer. For placeringen på parallelsamfundslisten betyder også, at der indføres skrappe krav, når kommunen skal tilbyde en lejlighed til folk, der pludselig står uden tag over hovedet. Dermed kan en hjemløs uden arbejde ikke få et tilbud om en lejlighed i Vejleåparken.
- Og så kan vi ikke efterleve intentionerne i hjemløsereformen.
Merete Amdisen fortæller om en kvindelig beboer i Vejleåparken. Denne ønskede at lade en veninde flytte ind hos sig, hvormed de to kvinder også ville kunne hjælpe og støtte hinanden. Men veninden var førtidspensionist - og dermed måtte kommunen sige nej.
- Det er umenneskeligt, når det på den måde griber ind i borgernes privatliv, siger hun.
"Hamrende uretfærdigt"
I Vejleåparken bor der knap 5.000 mennesker. Og de har følt sig stemplet, efter at de havnede på listen. Det siger beboernes formand, Wagn Jensen.
De folk aner virkelig ikke, hvad de taler om.
- Jeg synes, det er hamrende uretfærdigt. Der sidder personer ved skriveborde og ud fra nogle normer laver de det her materiale. De går ikke ud i området og undersøger, hvad der foregår. Vi har 1769 lejemål med 4800 personer, og vi ofrer mange penge på at lave attraktive områder med masser af aktiviteter for børn og voksne, fortæller han.
Han peger på fritidsaktiviteter. På boligsociale planer og på både en bestyrelse og en masse beboere, der ihærdigt arbejder på at skabe et fællesskab med trygge rammer og mindre kriminalitet.
- De folk aner virkelig ikke, hvad de taler om, når de taler om vores bebyggelse, siger han.
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ishøj hårdt klemt af regler om parallelsamfund
Ishøj er en kommune med en meget høj andel af almennyttige boliger. Og som borgmester Merete Amdisen forklarer det, så blev der tænkt stort, da udbygningen af Ishøj begyndte. Derfor anlagde man to store almennyttige byggerier: Vejleåparken, der har næsten 5.000 indbyggere og det lidt mindre Vildtbanegård, som er på den såkaldte forebyggelsesliste (Dermed er den i farezonen for at ende på parallelsamfundslisten, red.)
Halvdelen af boligmassen i Ishøj Kommune er almennyttig, og 70 procent af den almennyttige boligmasse er placeret i de to boligområder.
Det vil sige, at Ishøj Kommune ikke har så mange andre steder at kigge hen, når børn skal have andre institutionspladser, eller når borgere skal anvises boliger, der ikke ligger i de to store boligområder.
Derfor har kommunen - både inden Vejleåparken fik det uønskede stempel - og før - arbejdet for at ændre vilkårene.
- Vi har kæmpet for at styrke borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet, og flere har fået en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi har sikret, at indtægtsniveauet er steget, og det samme gælder uddannelsesniveauet. Og det gør folk gerne - alle ønsker jo, at børnene får en bedre - eller mindst lige så god - uddannelse som en selv. Vi har banket på hos borgere og spurgt dem, om de har et uddannelsesbevis fra hjemlande, som kan oversættes og så godkendes. Men det ændrer jo ikke på beboersammensætningen. Det er jo stadig de samme skønne mennesker, og det kan hverken regneark eller skrivebordsbeslutninger ændre på, siger Merete Amdisen.
Fri af listen
Merete Amdisens to børn bor begge i Vejleåparken -og de kan med 2024-udgaven af listen over parallelsamfund altså nu erkende, at de efter et år ikke længere er med på listen.
Og det er et år, der ifølge Ishøj Kommune har kostet borgerne en samlet udgift på næsten 17 millioner kroner.
- Selvfølgelig er jeg glad, fordi vi har fået Vejleåparken af listen. Men i det år, der er gået, så er det det, der har fyldt allermest i mit borgmesterliv, siger hun.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
