Overblik: Her er sagerne om svenskere sigtet for grov kriminalitet i hovedstaden

Læs om de alvorlige sager, der har været siden april, hvor svenskere sigtes for grov kriminalitet i København.

Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Justitsministeriet skriver i et folketingssvar den 27. november, at der er 30 verserende efterforskninger, hvor politiet vurderer, at svenskere er blevet bestilt til at begå kriminalitet i Danmark.

De er de seneste i rækken af svenske statsborgere, der er blevet anholdt, sigtet og i nogle tilfælde tiltalt for alvorlig kriminalitet i Danmark.

Få et overblik her:

  • 15.-16. april

    Drabsforsøg på Comanches-rockere i Brøndby

    Omhandler: Drabsforsøg og grove våbenovertrædelser.

    En 16-årig svensk dreng fløj angiveligt til Danmark, hvor han fik udleveret en 9 mm-pistol af mærket HS5. Ifølge sigtelsen havde han indgået en aftale om at slå en eller flere ihjel med tilknytning til Comanches' klubhus i Brøndby. Det mislykkedes ifølge politiet, da der ikke var nogen i området.

    En dengang 29-årig kvinde og en 24-årig mand er sigtet for medvirken.

    Også i denne sag er den 21-årige svensker sigtet for medvirken. Dansk politi mener, at han har ageret mellemmand ved at skaffe unge svenskere til forbrydelser.

  • 25. april

    Forsøg på våbenbesiddelse ved Nørrebro Station

    Omhandler: Drabsforsøg og grove våbenovertrædelser.

    En 16-årig svensk dreng tog til Københavns Hovedbanegård, hvorfra han angiveligt satte kurs mod Nørrebro Station for at modtage et skydevåben med tilhørende magasin, ammunition og lyddæmper. Det mislykkedes, da han blev anholdt af politiet inden, står der i sigtelsen.

    Også i denne sag er den 21-årige svensker sigtet for medvirken. Dansk politi mener, at han har ageret mellemmand ved at skaffe unge svenskere til forbrydelser.

    Den 16-årige blev 26. november idømt fem og et halvt års fængsel for drabsforsøg og forsøg på våbenbesiddelse.

  • 29. juni

    Sprængning af håndgranat ved smykkeforretning i Valby

    Omhandler: Grove våbenovertrædelser efter bandeparagraf.

    Det gav stor materiel skade, da en håndgranat blev sprængt foran smykkeforretningen Himalaya Diamonds på Toftegårds Allé i Valby. Ingen kom til skade. En 19-årig svensk mand stod bag. Han tilstod ved Retten på Frederiksberg 18. september, hvor han blev idømt fem års fængsel og udvist af Danmark for bestandigt.

  • 7.-10. juli

    Rekognoscering og drabsforsøg på LTF'ere på Amager

    Omhandler: Drabsforsøg og grove våbenovertrædelser.

    To mænd - en polsk og en svensk statsborger, begge er dog svensktalende - tog angiveligt til Danmark for med skydevåben at dræbe en eller flere ukendte personer med relation til den forbudte bande Loyal To Familia (LTF).

    De fik udleveret en 9 mm-pistol af mærket Glock, og den svenske mand havde angiveligt rekognosceret området ved Super Kiosken - et kendt LTF-tilholdssted på Holmbladsgade på Amager. De ventede på besked om, hvornår drabet/drabene skulle begås, da de ifølge politiet blev anholdt.

    Også i denne sag er den 21-årige svensker sigtet for medvirken. Dansk politi mener, at han har ageret mellemmand ved at skaffe unge svenskere til forbrydelser.

  • 10.-13. juli

    Rekognoscering og drabsforsøg på LTF'ere på Amager

    Omhandler: Drabsforsøg og grove våbenovertrædelser.

    En 19-årig svensk mand tog angiveligt til Danmark for med skydevåben at dræbe en eller flere ukendte personer med relation til LTF. Han havde fået udleveret en 9 mm-pistol af mærket Glock og rekognoscerede 11. juli omkring Super Kiosken på Holmbladsgade.

    Derefter tog han retur til en lejlighed, hvor han ventede på besked om, hvornår drabet/drabene skulle begås. Han blev inden da anholdt, fremgår det af sigtelsen.

    En dansk mand på 29 år er sigtet for medvirken i sagen.

  • 31. juli

    Drabsforsøg på Nørrebro

    Omhandler: Drabsforsøg og grove våbenovertrædelser.

    En 16-årig svensk dreng forsøgte angiveligt at dræbe en ukendt mand på Blågårds Plads på Nørrebro i København. Ifølge sigtelsen affyrede han på kort afstand et skud, som ikke ramte personen.

    Derudover er en 25-årig mand og en 31-årig kvinde sigtet for medvirken.

  • 5. august

    Skud i smykkeforretning på Frederiksberg

    Omhandler: Drabsforsøg efter bandeparagraf samt våbenovertrædelser.

    En 17-årig svensk dreng er sigtet for drabsforsøg ved at have affyret mindst seks skud i smykkeforretningen Calisto på Falkoner Allé med en semiautomatisk pistol. En mand i butikken blev ramt af skud og kom i livsfare.

    Over en måned efter drabsforsøget - 12. september - fremstilles tre danske statsborgere, en dreng på 16 år og to mænd på henholdsvis 24 og 27 år i grundlovsforhør for våbenbesiddelse i sagen. Ifølge sigtelsen har de overdraget en pistol til den 17-årige svensker, der skød. De blev fængslet i 11 dage.

  • 6. august

    Sprængning af håndgranat i kiosk på Østerbro

    Omhandler: Drabsforsøg, sprængning, grove våbenovertrædelser.

    To svenskere på 24 år - en mand og en kvinde - modtog angiveligt en håndgranat eller lignende fra en 18-årig mand, hvorefter de ifølge sigtelsen bragte den til sprængning i en kiosk på Hans Tausens Plads på Østerbro i København.

    25. oktober oplyser Københavns Politis anklagere, at de tre personer er blevet tiltalt.

  • 8. august

    Skuddrab på åben gade på Nørrebro

    Omhandler: Drab, drabsforsøg, grove våbenovertrædelser.

    En 43-årig mand bliver skudt på Hans Tavsens Gade om eftermiddagen, og en tilfældig kvinde, der kom cyklende forbi i samme øjeblik, bliver også ramt, men overlever. Offeret kender folk i LTF og er selv tidligere dømt for drab.

    En 29-årig mand sigtes for drabet, der af politiet knyttes til drabsforsøgene den 5. og 6. august.

  • 13. august

    To håndgranater på Åkandevej i Tingbjerg

    Omhandler: Drabsforsøg, forsøg på sprængning, grove våbenovertrædelser.

    En dengang 25-årig svensk mand modtog angiveligt to håndgranater, som han havde til hensigt at bringe til sprængning et sted i Københavnsområdet med forsæt til at gøre skade på andre.

    To danske bandemedlemmer på 41 og 25 år er sigtet for medvirken.

    Det samme er en 16-årig svensker, der i september blev udleveret til Danmark.

  • 10.-11. september

    Skarpladt pistol på Nørrebro

    Omhandler: Drabsforsøg, grove våbenovertrædelser.

    En 18-årig svensk mand blev anholdt på Nørrebro natten til 11. september, hvor han var i besiddelse af en skarpladt pistol. Ifølge sigtelsen havde han aftalt at tage til Danmark for at dræbe et eller flere ukendte bandemedlemmer.

    En 25-årig mand og en 20-årig kvinde er desuden sigtet for medvirken.

  • 2. oktober

    Eksplosioner nær Israels ambassade

    Natten til 2. oktober skete to eksplosioner ved den israelske ambassade i Hellerup. Tre svenskere bliver anholdt, men en af dem løslades inden grundlovsforhør og er ikke længere mistænkt.

    De to andre sigtes for besiddelse af to håndgranater og for at bringe dem til sprængning. De er fængslet i 27 dage.

Kilder: Københavns Politi, Københavns Byret, Retten på Frederiksberg.

Link kopieret!

Seneste nyt

Uheld på motorvej giver tæt trafik

Der er mandag morgen sket et uheld på Hillerødmotorvejen i retning mod Hillerød mellem 7 Skovbrynet og 8 Værløse.

Det skriver DR P4 Trafik.

Uheldet betyder, at venstre spor er spærret.

- Det giver tæt trafik fra 5 Værebrovej, skriver mediet 07.30.

Link kopieret!

Kulturminister om hærværk: Opmærksomhedshungrende fladpander

Foto: Presse-fotos.dk

Søndag formiddag kastede en gruppe klimaaktivister orange væske på værket "Woman in a Chemise" af André Derain, mens det hang på Statens Museum for Kunst.

Handlingen fik opmærksomhed fra flere sider - det gælder blandt andet kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), der i et opslag på X skriver:

- To opmærksomhedshungrende fladpander har i dag (søndag, red.) kastet maling på et af SMKs hovedværker, der heldigvis var bag glas. Jeg håber meget, at værket er uskadt.

Tre aktivister er blevet anholdt og sigtet for hærværk. Billedet fra stedet viste, at de bar T-shirts, hvor der står Nødbremsen på. Nødbremsen er en gruppe, der opererer under parolen "Drop de nye motorveje"

- Klimakampen er vigtigere end nogensinde, men at bade vores kulturarv i industriproduceret maling, gør intet godt for kloden!, skriver kulturministeren.

Link kopieret!

Mild mandag byder på regn

Foto: Mads Claus Rasmussen / RitzauScanpix

Der venter en noget grå og til tider våd mandag, da der er udsigt til mange skyer og spredte byger over Danmark.

Det skriver TV 2 Vejret.

Temperaturen kommer op mellem syv og ti graders varme. Til sammenligning er den gennemsnitlig maksimumtemperatur i december på 4,7 grader. Dermed er det en meget mild mandag, der venter os.

Lokalt kan der falde op mellem fem og otte millimeter regn i løbet af mandagen. Formentlig er det enten i det nordvestlige Jylland eller nordvestlige Sjælland, der får mest.

Link kopieret!

Her kan du aflevere gamle pengesedler

Tusindkronesedlerne fra den nyeste serie af pengesedler bliver ugyldige som betalingsmiddel til maj næste år. (Arkivfoto).
Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix

31. maj er deadline for at veksle de gamle pengesedler, der snart bliver ugyldige, til nye og gyldige sedler.

Det har mange allerede gjort, og nu bliver der endnu flere muligheder for at sikre sig, at ens kontantbeholdning ikke mister sin værdi.

Nationalbanken har indgået et samarbejde med vekselbureauet Forex, der betyder at man helt frem til 31. maj 2026 kan indlevere gamle pengesedler og få nye i stedet for.

Det skal dog ske i Forex-vekselbutikkerne på enten Banegårdspladsen i Aarhus, Rosengårdcentret i Odense eller på Nørre Voldgade i København.

Link kopieret!

Kommuner kommer med ønskeliste til bedre beredskab før forlig

Der er behov for, at der investeres i nyt materiel, flere øvelser og bedre uddannelse til det kommunale beredskab.

Sådan lyder nogle af de forslag, som Kommunernes Landsforening (KL) fremsætter i Jyllands-Posten.

Johannes Lundsfryd Jensen (S), som er formand for KL's klima- og miljøudvalg, siger til avisen, at han er bekymret for, at det nære beredskab ikke prioriteres i den beredskabsaftale, som er i gang med at blive forhandlet på Christiansborg.

- Nu har man lavet et nyt beredskabsministerium, men har fuldstændig overset dem, der arbejder med beredskabet ude i kommunerne og de brandfolk, der skal rykke ud til en naturbrand ved Billund den ene dag og til et biogasanlæg, der springer i luften, den anden dag, siger han.

Beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) har tidligere sagt til netmediet Altinget, at han gerne vil lave en beredskabsaftale inden jul.

Link kopieret!

Borgmester glæder sig over at Ishøj er røget af "ghetto-listen"

Merete Amdisen (S).
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Søndag aften har Social- og Boligministeriet offentliggjort listen over parallelsamfund, og boligområdet Vejleåparken i Ishøj Kommune er ikke længere at finde på listen.

Og det glæder borgmester Merete Amdisen (S).

 - Jeg er rigtig glad for, at der ikke er nogen boligområder i Ishøj på listen længere. Det er jo voldsomt stigmatiserende for både boligområder og kommune at være på den liste. Og så er det også dyrt og har store menneskelige omkostninger, fortæller borgmesteren til TV 2 Kosmopol.

Selvom Vejleåparken kun har været på listen i et enkelt år, så har det ifølge borgmesteren kostet kommunen hele 16,75 millioner kroner.

- Jeg er dybt frustreret over, hvad det har kostet os. Men nu kan vi ranke ryggen og være stolte af de indsatser, vi har lavet gennem årene. Det går den helt rigtige vej i forhold til både kriminalitet, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet, siger hun.

Ishøj Kommune har i forbindelse med de enorme omkostninger, der har været forbundet med at have Vejleåparken på listen over parallelsamfund, sendt en faktura til Social- og Boligministeriet. Det kan du læse mere om her.

Link kopieret!

Kendt maleri udsat for hærværk - nu er skaderne vurderet

Foto: Presse-fotos.dk

Lærredet på maleriet "Woman in Chemise" er ikke blevet beskadiget efter aktivister hældte maling på maleriet, som hænger på Statens Museum for Kunst (SMK), søndag middag.

Det oplyser museets direktør, Astrid La Cour, til TV 2.

Rammen er til gengæld blevet ramt ifølge den konservator, som har besigtiget maleriet.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
beyondwords no-domain

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google