Ærkæolog om de 20 skeletter: Det skal der ske med dem
Under Rådhuspladsen gemte sig lidt af et fortidsfund - og det kan du sandsynligvis komme til at se med egne øjne.
x
Arkæologer fra Københavns Museum har i hemmelighed gennem omkring tre måneder udgravet 20 skeletter under Rådhuspladsen i København.
Foto: Københavns Museum
Ifølge museumsinspektør og arkæolog fra Københavns Museum, Jane Jark Jensen, vil skeletterne kunne opleves i det nye københavnske museum i starten af 2019.
Det er et ret nyt fund. Men jeg tænker, at det kommer til at indgå i museets fortælling om byen, siger hun.
De skrøbelige skeletter er lige nu til undersøgelse hos Det Sundhedsvidenskabelige Institut i København.
- De bliver vasket og undersøgt i forhold til køn og alder. Der er både tale om mænd, kvinder og børn, siger Jane Jark Jensen.
På instituttet vil de også kunne klarlægge, hvordan de såkaldt 'første' københavnere mistede deres liv.
Sådan blev København skabt
Foto: Københavns Museum
De 20 skeletter er fra kvinder, mænd og børn, der levede for omkring 1.000 år siden. Ifølge museumsinspektøren er der dog ikke de store chancer for, at der dukker flere op i området.
- Vi tror ikke, at vi finder flere. De ligger kun i et lag. Men vi kan ikke vide, om der er en enkelt eller to flere begravelser, som vi ikke har kunne se, siger Jane Jark Jensen
Hvilken slags viden får man?
- Det er et vildt fund, at vi har fundet denne her ukendte kirkegård, vi har fundet de ældste københavnere, så vi kan få en viden om, hvor de her første københavnere kom fra, siger hun og fortsætter:
- Folk må på en eller anden måde have været stimlet til i området og har været med til at skabe denne her by.
Kulturminister Mette Bock (LA) besøger onsdag udgravningen.