Flere skoler vil forkorte elevernes skoledag
Skolerne vil i stedet bruge de frigivne ressourcer på flere voksne i undervisningen.
Foto: Steffen Ortmann - Scanpix
Færre timer og flere voksne.
En flertal af de københavnske folkeskoler har for skoleåret 2017/2018 planlagt at korte elevernes skoledag ned og i stedet benytte ressourcerne på flere voksne i undervisningen.
Jeg blev overrasket, da jeg så de tal. Lige pludselig er det som et dige, der er brudt igennem.
Det viser et notat fra kommunens børne- og ungdomsforvaltning.
Her fremgår det, at 35 ud af 49 skoler i en kommunal rundspørge har oplyst, at de planlægger at benytte sig af den såkaldte paragraf 16b i folkeskoleloven. En ordning, der åbner op for, at man kan lade enkelte klasser slippe med en kortere skoledag og i stedet bruge de frigivne ressourcer på flere timer med to voksne i klassen.
I alt drejer det sig om 476 københavnske skoleklasser fordelt på 252 klasser i indskolingen (0-3. klasse), 97 klasser på mellemtrinnet (4-6 klasse.) og 127 klasser i udskolingen (7-9 klasse).
Et dige er brudt
- Jeg blev overrasket, da jeg så de tal. Lige pludselig er det som et dige, der er brudt igennem. For der jo har jo tidligere været en tilbageholdenhed i forhold til at bruge ordningen, siger formand for Københavns Lærerforening, Jan Trojaborg, til TV2 Lorry.
Han tilføjer, at de københavnske skolelæreres foreløbige erfaringer med tovoksen-ordningen, er positive.
- Når der er to voksne på, gør det, at lærerne kan kvalificere undervisningen, så de eksempelvis er mere opmærksomme på de elever, der ikke er med. Samtidig kan man lave en underopdeling af klasserne, der gør, at man kan tage grupper af børn ud og fokuserer på deres behov i et tempo, de kan følge med i, siger Jan Trojaborg.
Eleverne kommer mere ud af huset
En af de skoler, der allerede benytter sig af ordningen og har gode erfaringer, er Gasværksvejens Skole på Vesterbro. Her har man ifølge skoleleder Marianne Risager Hansen i gennemsnit skåret skoletiden ned med et kvarter om dagen for indskoling og mellemtrin, men ikke i udskolingen.
Vi har nogle meget store klasser, og så er det godt at kunne lave lidt ekstra holddannelse, så børnene ikke hele tiden sidder i de her store klasser med én voksen.
- I forhold til den måde, vi laver skole på, synes vi, det har givet god mening. Vi har nogle meget store klasser, og så er det godt at kunne lave lidt ekstra holddannelse, så børnene ikke hele tiden sidder i de her store klasser med én voksen, men at der også er mulighed for at kunne lave lidt mindre hold, siger hun til TV2 Lorry.
Hun fremhæver samtidig, at man ved at koble to voksne på undervisningen har haft bedre mulighed for at drage nytte af ordningen Åben Skole og tage eleverne med ud af huset.
- Vi har et princip om, at alle klasserne skal lægge undervisningen ud af skolen en gang om ugen. Og én voksen kan ikke tage alene ud og lave Åben Skole-aktiviteter med 27 børn på fjerde årgang. Der er man nødt til at have flere hænder på, siger Marianne Risager Hansen til TV 2 Lorry.
Vidner om at reformen ikke er lykkedes
Hos Skole og Forældre København mener formand Jens Thorsen, at det er både godt og skidt, at flere københavnske skoler har valgt at skære ned på skoletiden.
- Jeg tænker, det er både godt skidt. Godt, fordi det åbner op for, at man kan tage nogle elever ud og lave specielle elevsamtaler med feedback, og i det hele taget lave en mere spændende undervisning. Men selve baggrunden er jeg knap så glad for. For det vidner jo om, at folkeskolereformen ikke rigtig er lykkedes, siger Jens Thorsen og tilføjer:
- Meningen med den længere skoledag var jo, at man skulle lave en mere afvekslende undervisning, hvor man havde alle børnene med, og der var mere bevægelse og så videre. Og det at man nu på så mange skoler mener, at det er nødvendigt at korte dagene ned, må være et tegn på, at det ikke rigtig er lykkedes, siger han.
